You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Bolivia – juleaften langt hjemmefra

  Kommentarer

22. december 2014Rejsetips, Kultur, Natur
Forfatter: Rikke Lizette Christensen


Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Min ét-årige rejse i Latinamerika satte sine spor i mig. Alle lande overraskede og henrykte mig på hver sin måde og Bolivia var ingen undtagelse. Et komplekst land fuld af farver og modsætninger. Et land som til trods for sin nu ikkeeksisterende kystlinje insisterer på at holde marinen i hævd og fejre marinesoldaterne årligt. Et land hvis befolkning er vilde med fastfood på trods af regeringens beslutning om at forbyde amerikanske fastfoodkæder. Et land som til trods for tydelige problematikker med fattigdom, danser og synger og fremviser en fantastisk gæstfrihed. Og der er altid en folkefest et sted i Bolivia.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Alt dette samt en fantastisk diversitet i landskaber, farver og muligheder kan du indtage råt for usødet i Bolivia.

Bolivia kan både byde på verdens højeste sø, et bid af den frodige regnskov, saltørken, ørken, golde sletter og bjerglandskaber. Bolivia har en levende kultur, der vil indtage dig med de mange farver og lyde, men samtidigt en hjerteskærende fattigdom som kun den hårdeste sjæl, ikke bliver berørt af.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Når man rejser i Bolivia bliver man overrasket over hvor billigt landet er og samtidig hvor overset det til tider er blandt backpackere, som virker til at have travlt med at rejse både Peru og Argentina tyndt, mens Bolivia kun bliver besøgt for en smuttur til Death Road og Uyuni saltørkenen.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Jeg brugte en måned i Bolivia henover både min fødselsdag, jul og nytår og arbejdede i denne periode på et børnehjem, hvor jeg dagligt hjalp med at passe de mange børn som skæbnen af forskellige årsager havde bragt til hjemmet. På hjemmet var ressourcerne få, men hensigterne de bedste – også selvom jeg ikke altid forstod mig på de pædagogiske principper, man arbejdede ud fra. De var noget anderledes end vi kender dem fra Danmark. Det var en øjenåbner. Der var dage hvor jeg med en klump i halsen gik hjem fra børnehjemmet. Oplevelsen på børnehjemmet var dog også en varmende oplevelse. Det er ikke hver dag men bliver løbet i møde af en gruppe børn, som ihærdigt forsøger at skrige ens navn og personale som udtrykte deres store glæde ved at man var der for at hjælpe til. Denne kommende jul vil jeg se tilbage med varme følelser på mine eventyr i Bolivia.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Juleaften

Jeg er en ren julefanatiker, så jeg var lidt usikker på, hvordan det ville være at være så langt fra alt jeg kendte. Men heldigvis er værdierne meget de samme. Det gælder om at fokusere på det gode i andre og dig selv og ellers bare nyde samvær med venner, bekendte og familie, hvis man ellers var så heldig at have dem i nærheden. Jeg skulle fejre noget af juleaften på børnehjemmet og ellers bare slappe af og spise god mad derhjemme, hvor jeg boede. Dagen startede ud på hjemmet med blandede følelser, hvor jeg på én gang var glad for at disse børn havde et hjem i stedet for stadig at være på gaden eller hos en familie som ikke kunne forsørge dem og samtidigt en ubeskrivelig tristhed omkring de manglende ressourcer som gjorde at omsorgen blev noget sporadisk og at disse skønne børn ikke fik de hyggelige stunder med familien juleaften, som jeg har kendt dem fra min barndom. Men da nogle lokale dukkede uventet op med gaver og slik til børnene og en surprise-julemand, blev det alligevel jul.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Da jeg kom hjem om aftenen var det tid til selvforkælelse. Jeg har muligvis været Garfield i et tidligere liv for jeg har en næsten uhyggelig kærlighed til lasagne. Så nu hvor man er langt væk hjemmefra juleaften og intet juletræ, ingen and og ingen traditionelt juleknas havde, kunne kun lasagne redde stemningen. Så min juleaften stod på lasagne, Disney-film og julemusik – vi lavede mad sammen og hyggede så ellers med film, chokolade og et glas vin.

På eventyr rundt i Bolivia

Bolivias byer havde for mig virkeligt nogle forskellige udtryk. Mange backpackere valfarter til den lille by Copacabana ved Titicaca-søen for at købe souvenirs, feste og spise turistmad. Men det var langt fra her at jeg følte, man mødte det ægte Bolivia. Dette skal findes i de større byer – på markederne, på de små lokale restauranter og i de helt små landsbyer, hvor du bliver mødt med en nysgerrighed fra de lokale som sjældent har forladt Bolivia i deres liv.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Meget kan man sige om La Paz men The Witches' Market er en oplevelse. Her møder traditionel healing shamanisme og overtro. Fra de små boder hænger lamafostre og man finder små vodoo-lignende dukkefigurer og andre særprægede objekter og der hersker en mystisk stemning i gaderne.

Sucre var min absolutte yndlingsby, da jeg rejste rundt i Bolivia – den hvide by med træk fra kolonitiden, havde en charme, men var også særdeles turistpræget på godt og ondt. Potosi skal opleves – om ikke andet for en øjenåbner. Det er en by, der sætter sine spor i én med dens forduftede storhedstid og den nu tydelige fattigdom som især udmønter sig i de mange børn, der arbejder som minearbejdere, men det gør trods alt at man føler, at man har set andet end bare den polerede facade, som mange foretrækker at se.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Jeg udnyttede også min tid i Bolivia til at opleve Amazonas fra den bolivianske side. Her boede jeg i en camp ejet af nogle lokale stammer som forsøgte at give naturinteresserede jungleoplevelser for livet. Og det var det. Jeg fiskede piratfisk, svømmede rundt i floden, hvor de lokale sagde at det var sikkert (og tænkte kun en lille smule på om der mon var krokodiller i nærheden), gik på nattevandreture i junglen og på udkig efter dyr om dagen – alt imens at myggene fik sig årets festmåltid og jeg lignede et barn med skoldkopper.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Der er ingen tvivl om at man her får et indblik i hvorfor man kalder Amazonas for verdens lunge. Naturen her er utroligt smuk og giver en følelsen af, hvad vi alle skal være med til at kæmpe for. Myggestik eller ej. Jeg rejste fra Amazonas med blandede følelser – på en side rejste jeg med fred i sjælen og en tilfredshed over at have set regnskoven som længe havde stået på min ”bucket list” og et inderligt håb om at se den igen, men samtidig med et håb om der en dag kommer langt mere kontrol over det antal turister, der besøger området. Regnskoven bør have lov at leve i fred uforstyrret af verden udenfor.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Sidst men ikke mindst, besøgte jeg også som alle andre Uyuni – saltørkenen, som er et must blandt alle rejsende til Bolivia. Hvad end du er backpacker, charterturist eller frivillig.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Jeg var heldig nok at opleve Uyuni i dens tørre og blændende hvide tilstand hvor det næsten gør ondt at holde øjnene åbne og hvor man har mulighed for at lave de populære trick fotos. Jeg fik også oplevet den dækket af et tyndt lag vand, hvorved den forvandles til hvad der ligner et gigantisk spejl og man får fornemmelsen af at befinde sig et sted midt i himmelen.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Bolivia er et besøg værd – for kulturen, for særprægene og ikke mindst modsætningerne. Hvis du vil opleve noget ud over det sædvanlige, så overvej Bolivia. Bolivia er ikke det mest kendte eller det mest populære land – men det er et sted, du aldrig glemmer.

Bolivia blog

Foto: Rikke Lizette Christensen

Hvis du vil læse mere om det fantastiske land og dine muligheder for at bo og arbejde der. Så tryk lige her.

Del artiklen:

Glem ikke at sprede ordet og fortæl endelig, hvad du synes om bloggen!

Søg i bloggen efter kategori

Søg i bloggen

Følg os

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Søg i bloggen

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed

Søg i bloggen efter kategori

Back to top ▲