A group of volunteers takes part in conservation and community work in Belize for teenagers

Ungdomsprojekt med havbevaring og lokalsamfund i Belize

Lær at dykke og beskyt dyrelivet i havet langs det enestående Belize Barrier Reef

Projektoversigt

Udforsk en verden under havets overflade og lav frivilligt bevaringsarbejde sammen med andre teenagere i Belize. Du lærer af miljøforkæmpere og deltager i beskyttelsen af Belize Barrier Reef. Du får erhvervserfaring på opholdet, og når du har fået dit dykkercertifikat, hjælper du med arbejdet under vandet. Det er en magisk oplevelse at dykke, og når du dykker for et godt formål, er det så meget mere.


Når du har set den smukke natur under vandet med dine egne øjne, hjælper du med at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at beskytte revet. Du deler forskellige metoder, som folk kan bruge til at hjælpe med bevaringsarbejdet.


Du arbejder i Placencia sammen med andre teenagere for at gøre en forskel for lokalsamfundet, som for eksempel at afholde en oprydningsdag på stranden. Hjælp, lær og udforsk Belize sammen med din gruppe.  

Startdatoer: 

Fastsatte datoer i skoleferier

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Krav: 

This project is only for 15-18 year olds

Er et ungdomsprojekt med havbevaring og lokalsamfund i Belize det rigtige for mig?

Ungdomsprojektet er perfekt for eventyrlystne teenagere, som gerne vil hjælpe med at passe på planeten. Tag med os, hvis du er interesseret i dyrelivet i havet og gerne vil arbejde med naturbevaring eller beskyttelse af miljøet.


Du behøver ikke at have erfaring for at tage med på havbevaringsprojektet i Belize. Vores personale er eksperter på området, og de guider dig gennem dit arbejde på projektet. Der er også Dive Masters, som kan sikre, at sikkerheden er i orden på dine dyk. Projektet er en fantastisk mulighed for at lære af kvalificerede marinebiologer, og du får masser af praktisk erfaring.


Det gør ikke noget, hvis du aldrig har prøvet at dykke før. Du tager dit PADI Open Water dykkercertifikat i løbet af din første uge på projektet.  

A Projects Abroad volunteer does conservation work and teaches children in Belize on our project for teenagers

Hvad bliver min rolle på ungdomsprojektet med havbevaring og lokalsamfund i Belize?

Selv om dit frivilligophold for unge inden for havbevaring i Belize er kort, er der masser at lave for at mindske den negative indflydelse, som mennesket har haft på Belize Barrier Reef. Dine primære opgaver er at:


  • Tage dit PADI Open Water dykkercertifikat
  • Deltage på forskningsdyk for at indsamle data og føre tilsyn med dyrelivet i havet
  • Afholde strandoprydninger og tage på bjærgningsdyk for at få renere miljø
  • Arbejde frivilligt i lokalsamfundet, for eksempel med at forebygge erosion på stranden og at plante tang
  • Opleve kulturarven på den tropiske ø på weekendture

Dit arbejde fokuserer på de følgende områder:


PADI dykkercertifikat


Din første uge i Belize bruges på at tage dit PADI Open Water dykkercertifikat. De færdigheder, du lærer på kurset, gør dig klar til at deltage i dykningen på projektet. Dykkene er afgørende for vores bevaringsarbejde i Belize, og når du har dit dykkercertifikat, bliver du en del af det globale dykkerfællesskab, og du kan opleve nye dykkersteder rundt omkring i verden i mange år. Det internationale certifikat er inkluderet i prisen for ungdomsprojektet.


Forskningsdyk


Du bidrager til vores enorme databaser ved at indsamle data under de spændende forskningsdyk, og disse databaser informerer de lokale myndigheder og fiskeriministeriet, om hvordan de bedst kan beskytte revet. Du  notérer observationer som forskellige fiskearter, størrelser og vandtemperatur for at fastslå, hvilke forhold der er bedst for hvilke dyr.


Det er en enestående og magisk oplevelse at drive afsted i det klare, blå vand og se stimer af tropiske fisk og farverige koraller, og det er givende at vide, at du hjælper med at beskytte den naturlige skønhed omkring dig, mens du dykker.


Bjærgningsdyk og strandoprydninger


Har du nogensinde set en vandmand flyde roligt rundt i vandet? Hvad med en plastikpose? De ligner hinanden lidt. Affald og forurening har en ødelæggende effekt på livet i havet, og mange af dyrene spiser det ikke-bionedbrydelige plastik eller bliver viklet ind i gamle fiskenet. Takket være BBCs program Den Blå

Planet, har problemet med plastic i verdenshavene fået global opmærksomhed, og du kan blive en del af det verdensomspændende initiativ.


Hjælp os ved at deltage i bjærgningsdyk for at indsamle skrald fra revet, og ved at samle plastik og andet skrald op på strandene, før det bliver trukket ud i vandet af bølgerne. Du samler også skrald op på strande, hvor skildpadder lægger deres æg. På den måde gør du det nemmere for de nyudklækkede skildpaddeunger at finde vej ud i havet.


Frivilligt arbejde i lokalsamfundet


Du hjælper også lokalsamfundet som helhed, for eksempel ved at bygge barrierer, som skal stoppe erosion, eller ved at samle skrald i området. Du kan også plante tang sammen med lokale fiskere. Tang giver dem en alternativ og bæredygtig indtægtskilde.  


Opleve Belize


Belize har en rig kulturarv og fantastisk natur. I weekenderne kan du vandre ud og se enestående vandfald, hvor du kan svømme i det kolde, friske vand. Du kan dykke i det berømte Blue Hole eller udforske historiske Mayaruiner. Alle disse oplevelser deler du med en gruppe teenagere på din egen alder fra hele verden.

Hvem er vores samarbejdspartnere på projektet i Belize?

Dette ungdomsprojekt ville ikke være et havbevaringsprojekt, hvis du ikke fik muligheden for at dykke og arbejde i forreste linje af bevaringsindsatsen. Derfor samarbejder vi med PADI for at sikre, at du er fuldt kvalificeret til at dykke sikkert og med selvsikkerhed.


Vi arbejder også sammen med ministeriet for fiskeri i Belize, hvor vi giver dem data, der påvirker politiske ændringer direkte. Ministeriet har ikke nok personale og ressourcer til at indsamle data selv, så som frivillig har du en vigtig rolle i at hjælpe med denne del af arbejdet.

Hvor i Belize skal jeg bo og arbejde?

Placencia

Du arbejder i Placencia, som er en idyllisk halvø i det caribiske hav. Du udfører forskningsdyk i tre havreservater langs Belize Barrier Reef. Vi har en tilladelse til at arbejde i disse nationalparker fra fiskeriministeriet.


De beskyttede havområder i den sydlige del af landet har ikke fået lige så meget opmærksomhed som områderne i den nordlige del. Der er brug for meget forskning i denne del af landet, og derfor har vi valgt at placere projektet her.


Placencia bliver din base på dit ophold. Når du er på dykkerture, overnatter du på afsidesliggende, ubeboede øer to nætter om ugen. Vær forberedt på at finde mere simple og basale faciliteter her, men til gengæld får du en unik mulighed for at opleve livet på en lille ø.

AFHENTNING I LUFTHAVN, FLY OG VISUM

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Belize

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at beskytte Belize Barrier Reef og det dyreliv i havet, som lever i koralrevet.  


Belize Barrier Reef er det næststørste rev i hele verden, og det er kritisk truet af klimaforandringer, affald, ikke-bæredygtig udvikling ved kysterne, og overfiskning. Hvis revet dør og vi mister de mange dyrearter, der lever der, vil både fiskeri og turismen i området også uddø, og det vil have en stor indflydelse på befolkningens indtægt og fødevareressourcer.


Det arbejde, du udfører, er med til at beskytte revet. Du spreder oplysning om vigtigheden ved bevaringsarbejde, og du bliver involveret i praktisk arbejde for at gøre Placencia til et renere, mere bæredygtigt område.


Det kommer til at få en stor indflydelse på dit liv at blive frivillig i Belize. Du får et internationalt dykkercertifikat, som du kan skrive på dit CV, samt praktisk erfaring inden for naturbevaring. Lær om tropiske økosystemer i havet, inklusiv hajer, skildpadder, rokker og et væld af fisk og koraller.


Bidrag til bevaringen af dyreliv i havet og udvid din horisont ved at tage med os på dette ungdomsprojekt.

Projects Abroad's organised leisure activities during our volunteer Conservation Project in Belize for high school students

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Measuring Our Impact

Hvert år gør tusindvis af frivillige på vores ungdomsprojekter aktivt en forskel rundt omkring i verden. I løbet af deres tid i udlandet, bidrager de til opnåelsen af langsigtede mål og har en langvarig indflydelse på de lokalsamfund, de arbejder i.


Vi udarbejder en årlig Impact Report for vores ungdomsprojekter, som dokumenterer nogle af disse præstationer og resultater.


Find ud af mere om disse projekters indflydelse, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bliver indkvarteret sammen med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Placencia. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.


Du kan også bede om at blive indkvarteret hos en lokal værtsfamilie. På vores ungdomsprojekter forsøger vi altid at få det til at passe, så du deler værelse med mindst én anden frivillig på samme alder og af samme køn som dig.


Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!