A child outlines her hand with chalk during a skills development lesson with a volunteer working with children in Madagascar.

Frivilligt arbejde med børn i Madagaskar

Rejs til Madagaskar, og arbejd frivilligt med børn for at støtte børns tidlige udvikling

Lav frivilligt arbejde i en landsby i Madagaskar og udforsk en verden hvor turismen endnu ikke har haft sit indtog. Du skal arbejde på et dagcenter, hvor vi fokuserer på børns tidlige udvikling. Centret er styret og finansieret af Projects Abroad.


Du hjælper børnene i landsbyen med at lære at læse, skrive og tælle. De fleste af børnene på vores dagcenter kommer fra meget trange kår. Som frivillig giver du dem de færdigheder, de skal bruge for at blive skoleklar.  


Brug dit ophold i udlandet på at lære mere om børns tidlige udvikling, og på at få erfaring med børnepasning. Oplevelsen er også med til at udvikle dine kompetencer indenfor lederskab og planlægning, som kan gavne dig i din fremtidige karriere.    


I Madagaskar bor du hos en værtsfamilie i landsbyen Andasibe. Øen har både regnskove, strande, bjerge, floder, og en masse forskellige byer og landsbyer. Eventyret venter om hvert et hjørne, så sørg for at pakke en rygsæk og et par vandrestøvler.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Madagaskar > Børnepasning

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

En uge

Lokation:

Andasibe (Læs mere)

Indkvartering:

Delebolig Læs mere

Krav :

Alle over 16 år kan deltage

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

Er frivilligt arbejde med børn i Madagaskar det rigtige for mig?

Du kan tilmelde dig projektet uanset din alder og erfaring. Hvis du er energisk, initiativrig, og hvis du kan lide at arbejde med børn, så er frivilligt arbejde med børn i Madagaskar et godt match til dig.  


Projektet er en fantastisk mulighed for at udvikle dine kompetencer, især hvis du gerne vil have en karriere inden for børnepasning. Du udvikler også dine færdigheder inden for lederskab, da du tager initiativ i planlægningen af aktiviteter i dagcenteret. Den erfaring er en vigtig del af dit CV, og være med til at give dig en profil der skiller sig ud.


Du kommer ikke til at være alene om arbejdet. Vores medarbejdere står til rådighed, og vil hjælpe dig, hvis du har brug for det, og de vil med glæde rådgive og vejlede dig. Vi har også en række online ressourcer, som du kan trække på, samtidig med at vi afholder jævnlige workshops med alle vores frivillige.


Hvis du brænder for at udforske usædvanlige destinationer, er dette projekt også en ideel mulighed for at fordybe dig i de helt unikke og tropiske rammer som landet tilbyder.  

Projects Abroad volunteer working with children in Madagascar helps a group of children do hand printing at a day care centre.

Hvad bliver min rolle på projektet?

Dit arbejde på projektet er afgørende for, at dagcenteret fungerer optimalt. Her er nogle af de arbejdsopgaver, som du kan forvente at få:


  • Arrangere aktiviteter, der fremmer børns tidlige udvikling
  • Lære børnene om læsning og regning for at gøre dem skoleklar
  • Sikre at børnene får gode daglige hygiejnevaner, og tal med dem om helbred og sundhed
  • Arrangere en sommercamp i skoleferien

Som frivillig fokuserer du på følgende områder:


Arrangere aktiviteter, der hjælper børnene med at udvikle sig


Du arbejder med børn mellem tre og seks år. Børnene kommer fra familier, som ikke har råd til at betale for deres uddannelse.


Det er meget vigtigt, at børnene bliver stimuleret gennem lærerige aktiviteter og undervisning, så de kan udvikle vigtige, grundlæggende færdigheder. Dit arbejder inkluderer bl.a. at finde på lærerige lege, lave billedkunst og håndværk med børnene og arrangere sjove aktiviteter, som børnene kan lære af.


Vi samarbejder også med en organisation, som sponsorerer børnenes uddannelse til folkeskolen, når de har udviklet vigtige basale færdigheder i vores dagcenter.


Lære børnene om læsning og regning


Mange børn i Madagaskar kan hverken læse, skrive, tælle, eller kende forskellige former fra hinanden, når de begynder i dagcenteret. Du hjælper dem med at blive skoleklar ved at lære dem grundlæggende engelsk og fransk (hvis du kan), og med at finde på sjove lege med tal for at styrke talforståelsen.  


Forbedre hygiejnestandarder


Du hjælper med at mindske forekomsten af smitsomme sygdomme, som kan undgås ved at vise børnene en række gode hygiejniske vaner. Selv om børnene godt kan lære vanerne derhjemme, vil den daglige gentagelse i dagcenteret hjælpe dem med at vænne sig til rutinen. Gode, grundlæggende hygiejnevaner inkluderer at vaske hænder, før de spiser og efter et toiletbesøg, og at børste tænder grundigt.


Arrangere sommerskole


Hvis du deltager på projektet mellem juni og slutningen af september, hjælper du til på en form for sommerskole. Campen ligger i børnenes længste skoleferie. Her kan du fortsætte vores undervisningsarbejde ved at lære børnene at tælle og at tale grundlæggende engelsk (og fransk). Du hjælper også børnene med at involvere sig i små projekter i lokalsamfundet.

Hvor i Madagaskar skal jeg bo og arbejde?

Andasibe

Du bor i den lille landsby, Andasibe på Madagaskars østkyst. Du arbejder i vores dagcenter for børns tidlige udvikling, Early Childhood Development Centre, som er styret og finansieret af Projects Abroad. Her hjælper du yngre børn, hvis familier har brug for ekstra støtte til deres børn.


Vi samarbejder også med en organisation, som sponsorerer børnenes skolegang, når de skal videre fra vores dagcenter.


Der løber kun en enkelt grusvej gennem Andasibe. Det kan blive ret mudret, og det kan regne hele året rundt. Sørg derfor for at pakke noget varmt tøj til om aftenen og nogle solide sko, som gerne må blive beskidte.


Madagaskar er en stor ø med et forskelligartet dyreliv, som ikke findes nogen andre steder i verden. Faktisk er 80% af Madagaskars dyrearter endemiske på øen. Det betyder, at Madagaskar er det eneste sted, hvor du kan se disse dyrearter leve i det fri.

Hvordan ser en typisk dag på projektet i Madagaskar ud?

En typisk dag begynder klokken 8 om morgenen, når børnene ankommer til dagcenteret. Du hjælper dem med at finde på plads, før dagens undervisning begynder. Du starter med at undervise i engelsk, fransk, matematik, udtale, eller alfabetet indtil klokken 10.


Børnene har en halv times pause om formiddagen. Bagefter finder du på lærerige lege og aktiviteter, hvor børnene kan øve de ting, som de lærte i undervisningen forinden. Klokken 12 er der frokost, hvor du tager hjem og spiser sammen med din værtsfamilie.


Dagen fortsætter i dagcenteret klokken 14, hvor I laver billedkunst og håndværk, synger sange, spiller spil, eller har idræt. Arbejdsdagen slutter normalt omkring klokken 16.30.


Om eftermiddagen kan du bruge fritiden på at lave materialer og forberede aktiviteter til næste dag. Du har fri i weekenderne, hvor du kan slappe af og udforske Madagaskar med de andre frivillige.

Projects Abroad volunteer with children in Madagascar blows bubbles for a group of children to catch at her Childcare placement.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at forbedre niveauet af læsefærdigheder og talforståelse hos børn, hvis forældre ikke har råd til at sende dem i børnehaveklasse. Vi opnår målet ved at styre og finansiere vores eget dagcenter for børns tidlige udvikling. Uden centret, ville forældrene ikke have nogen mulighed for at sende børnene i skole og børnene ville i stedet være hjemme og gå glip af vigtig læring.


Som frivillig har du en vigtig rolle på projektet. Centeret afhænger af dig til at støtte børnenes grundlæggende uddannelse, og til at gøre dem skoleklar.


I selskab med en lokal samarbejdspartner, vælger vi børn fra de familier, som har mest brug for støtte. Når de har gennemført uddannelsen på vores dagcenter, og er gamle nok til at komme i skole, vil vores samarbejdspartner betale for deres uddannelse.


Vi har defineret fem mål i vores Childcare Management Plan for at strukturere og målrette projektet:


  • Styrke læsefærdigheder
  • Forbedre sprogkundskaber i engelsk/fransk
  • Forbedre hygiejnestandarder
  • Skabe opmærksomhed omkring sund livsstil


Vi fører log over fremskridtene mod disse langsigtede mål i vores Global Impact Database, som du hjælper med at opdatere.


Oplev mulighederne med frivilligt arbejde med børn i Madagaskar, og hjælp børn med at udvikle de færdigheder, de får brug for i skolen og senere i livet.   

Projects Abroad volunteers with children in Madagascar are playing outdoor activities with children using a big parachute to develop motor skills in a school.

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bor sammen med andre Projects Abroad frivillige i løbet af dit ophold i Andasibe. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Madagaskar er synonymt med et unikt dyreliv og planter. Landet har mange spændende seværdigheder for naturelskere med springende lemurer og klatrende kamæleoner.


Når du er i Madagaskar, så sørg for at besøge en af de mange nationalparker. Du kan se noget af det dyreliv, som har hjemsted i det enestående ørige. Baobab alléen er også et must-see. Disse tårnhøje træer med deres usædvanlige stammer er kendt som livets træ i Afrika.


Du kan se de skarpe klipper og interessante stenformationer i Tsingy de Bemaraha. Madagaskar grænser op til verdens tredjestørste koralrev, som gør det til et ideelt sted at snorkle og dykke.


Vi har en række forskellige projekter her, så der er højst sandsynligt også andre frivillige i Madagaskar, når du er der. Du kan derfor vælge at rejse rundt i din fritid på egen hånd, eller finde sammen med andre ligesindede frivillige og rejse rundt som en gruppe. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!