A volunteer helps improve the literacy skills of her students during her teaching work experience in Belize

Frivilligt arbejde med undervisning i Belize

Lær børn at læse, skrive og tælle i fredfyldte omgivelser ved kystbyen San Pedro

Arbejd frivilligt som underviser i Belize og få praktisk undervisningserfaring ved at arbejde med børn i lokale skoler. Du hjælper os med at støtte uddannelsen af underprivilegerede børn og med at forbedre deres læsefærdigheder.


Du arbejder sammen med lokale lærere i indskolingen eller mellemtrinnet på en lokal folkeskole, hvor du fokuserer på at give ekstra støtte til de elever, der har det svært i timerne. Du kan også deltage i vores program for læsefærdigheder, hvor du hjælper børnene med at læse og skrive.Grib chancen for at opleve en hverdag som lærer, hvilket kan forberede dig på en karriere inden for undervisning.


Du bor hos en lokal værtsfamilie og arbejder i San Pedro, som er en idyllisk kystby i Belize. Besøg lokale markeder, udforsk grotter eller tag en tur gennem frodige, grønne jungler, når du har fri.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Belize > Undervisning

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

En uge

Lokation:

San Pedro (Læs mere)

Indkvartering:

Værtsfamilie Læs mere

Krav :

Alle over 16 år kan deltage

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

A young girl learns the alphabet during at a volunteer teaching placement in Belize

Er undervisning i Belize det rigtige for mig?

Projektet er en fantastisk mulighed for at få værdifuld undervisningserfaring i Belize, mens du gør en forskel for de lokale elever. Projektet er perfekt for alle, der brænder for at undervise og arbejde med børn. Vores undervisningskoordinator vejleder dig i at planlægge din undervisning, så det eneste, du behøver, er energi, entusiasme og lyst at arbejde med børn.


Frivilligt arbejde med undervisning er også med til at udvikle kompetencer, som gavner dig på mange områder af dit liv. Du kan for eksempel blive bedre til planlægning og administration.


Hvis du ønsker at arbejde med undervisning i fremtiden, får du her førstehåndserfaring med livet som lærer. Du har ideelle rammer for at finde dit fodfæste som fremtidig lærer, da du har fleksible arbejdstider og kan få masser af vejledning.


Det er muligt at tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv vælge, hvornår du vil afsted. Dit ophold skal mindst være på to uger, og du kan blive, så længe du vil.

Hvad bliver min rolle som frivillig engelskunderviser i Belize?

Der er intet mere givende end at se et barn klare sig godt i skolen på grund af din hjælp. Projektet i Belize er fleksibelt og lader dig undervise en hel klasse eller lave specialundervisning med eleverne, der har mest brug for hjælp. Du kan:


  • Finde på kreative undervisningsplaner med hjælp fra din koordinator
  • Hjælpe med undervisningen eller afholde din egen undervisning i forskellige fag
  • Tilbyde privatundervisning, hvor du fokuserer på, hvad eleverne har brug for hjælp til
  • Udarbejde og tilrettelægge undervisningsaktiviteter og materialer som lege og plakater.

Som frivillig arbejder du med de følgende områder:


Være hjælpelærer eller afholde din egen undervisning


Som hjælpelærer arbejder du sammen med lokale lærere, og udvikler i fællesskab undervisningsplaner. Du underviser i forskellige faglige emner, og med hjælp fra de lokale lærere sætter du også mål for din undervisning og ser, om du når dine mål.


Det er okay, hvis du ikke føler dig klar til at undervise selvstændigt med det samme. Du må gerne starte med at støtte lærerne på skolen og tilbyde individuel hjælp til mindre grupper af elever. Vi kan skræddersy dit arbejde efter din erfaring og hvad du har mod på.


Fokuseret faglig støtte


Det er en vigtig del af dette projekt at tilbyde individuel støtte til eleverne for at opbygge deres kompetencer og deres selvsikkerhed. Når du arbejder med eleverne i små grupper, kan du fokusere på hvad hver person har brug for hjælp til, så du kan sikre, at de ikke sakker bagud fagligt. Du hjælper lærerne med at give karakterer og rette opgaver, så du kan følge med i, hvor eleverne har det svært. Du kan efterfølgende finde på nye, kreative måder at hjælpe dem på i de specifikke områder, hvor de har problemer.


Du kan lave regnestykker med muslingeskaller for at gøre læringen mere visuel, eller du kan lave billeder med hvert bogstav i alfabetet, så eleverne nemmere kan huske dem. Når du gør læringen sjov og spændende, ser eleverne anderledes på skolegangen, og de lærer også meget mere, når de har det sjovt samtidig.


Program for læsefærdigheder


Vi har et program for læsefærdigheder, som fokuserer på at lære eleverne engelsk. Programmet består af lektioner på en halv time, hvor du arbejder tæt sammen med eleverne for at forbedre deres læsning og skrivning på engelsk. Når eleverne får hjælp til at blive bedre til engelsk, er der mindre risiko for, at de dropper ud af skolen.


Programmet kører ved siden af dine normale arbejdsopgaver på skolen, og du kan vælge at være med til lektionerne i læsefærdigheder én til flere gange om ugen, det er op til dig. Du kan endda dele din tid ligeligt mellem undervisning i klasserne og lektioner i læsefærdigheder.


Lave undervisningsmateriale


Hvis du er kreativ, kan du bruge din rolle som frivillig i Belize på at lave en iøjnefaldende, farverig collage af verdenskortet, eller en informativ plakat om vigtigheden af at vaske hænder. Vi har farvet karton, lim og sakse, som du kan bruge til at gøre klasseværelserne mere spændende og livlige med lærerigt materiale.

Hvor i Belize skal jeg bo og arbejde?

San Pedro

Du får undervisningserfaring i folkeskolers indskoling og mellemtrin i San Pedro, Belize. San Pedro er en by på sydkysten af Ambergris Caye, som er en smal ø ud for Belize. De skoler, du arbejder på, er mindre udviklede end dem, du er vant til derhjemme. De mangler ressourcer, og derfor er dit arbejde også at gøre undervisningen mere spændende for børnene.


Når du ikke underviser, kan du udforske den smukke by San Pedro. De tropiske hvide sandstrande er et must, og du kan endda scubadykke gennem regnbuer af koraller langs med Belize Barrier Reef. Tag på en bådtur langs kysten eller nyd udsigten fra en af strandens mange barer og restauranter.  

AFHENTNING I LUFTHAVN, FLY OG VISUM

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Belize

Teaching volunteer in Argentina helps a student with her reading skills

Hvordan ser en typisk dag på projektet i Belize ud?

Du vågner op til lyden af bølgerne, som slår mod kysten. Du kan snakke med din værtsfamilie, mens I sammen spiser lækker morgenmad, og når du er klar, tager du den smukke cykeltur eller gåtur hen til den lokale skole, som du arbejder på.


Undervisningen starter klokken 8.30. Du hjælper en lærer med undervisningen eller har din egen klasse. Du kan bruge opfindsomme metoder til at gøre læringen sjov og underholdende, som ved at lave en quiz eller små teaterstykker fra en engelskbog.


Når timen er færdig, kan du give eleverne lektier for. Her kan du lægge mærke til, hvilke elever, der har svært ved at følge med, og så kan du tilbyde dem specialundervisning. Du kan finde på nye måder at forklare begreber på og opfordre eleverne til interaktiv læring gennem lege og aktiviteter. Din arbejdsdag som frivillig er normalt slut omkring klokken 16, afhængigt af dine arbejdsopgaver.


Når du har fri om aftenen, kan du slappe af på stranden, eller være længe oppe og spille kort med de andre frivillige. I snakker, griner, og får venskaber, som vil vare for evigt.

Projects Abroad volunteer holds up an alphabet tree created by one of her students at her Teaching placement in Belize

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at hjælpe de elever, der har det svært i skolen, så de kan nå op på klassens niveau og derigennem styrke deres trivsel.


Indbyggertallet i San Pedro vokser støt, og der er over 30 elever i hver klasse. Det årlige pensum er tungt, og lærerne har ikke altid tid til at arbejde individuelt med de studerende, som er bagud. I Belize skal lærerne selv købe deres undervisningsmateriale, fordi skolerne ikke får støtte fra staten. Det betyder, at klasseværelserne ofte er uinspirerende med tomme vægge og forældede, faglige plakater.


Du kan forbedre støtten i timerne ved at tilbyde fokuseret, individuel lektiehjælp til de elever, der har brug for det. Du er også en stor hjælp for lærerne, når du tager lidt af vægten fra deres skuldre. Dine nye undervisningsmaterialer er med til at forbedre kvaliteten af undervisningen i klasseværelserne og gøre læringen mere farverig og stimulerende.


Du arbejder også med elevernes engelske læse- og skrivefærdigheder, som kan forhindrer, at de dropper ud af skolen. Når de bliver i skolen på grund af den ekstra støtte fra dig, hjælper det deres fremtidige muligheder.


I samarbejde med de lokale medarbejdere på skolerne, har vi defineret tre primære mål for vores Teaching Management Plan i Belize. Målene er at:


  • Forbedre læsefærdigheder
  • Forbedre støtten i klasseværelserne
  • Opfordre til kreativ læring


Bliv frivillig i Belize og hjælp lokale skoler med at opnå disse mål.

Frivilligt arbejde for professionelle

Dette projekt passer også perfekt for kvalificerede professionelle. Vi kan gøre en endnu større forskel sammen, når dine kompetencer kan bakke vores langvarige indsats op.

Vi matcher dig med det projekt, hvor dine evner er mest tiltrængte. Det betyder, at du kan dele din uddannelse og viden med andre. Du kan arbejde hånd i hånd med vores partnerorganisationer og lokalsamfund for at støtte bæredygtig udvikling.

Hvis du har relevante kompetencer eller kvalifikationer, kan du læse mere om, hvordan du kan gøre brug af dem med Projects Abroad. 

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bor hos en værtsfamilie i San Pedro. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur.

Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Belize og at få en virkelig unik oplevelse. Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie.

Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Belize er et smukt, tropisk land, som ligger ud til det klare, blå caribiske hav. Du har masser af spændende valgmuligheder for fritidsaktiviteter, om du så er til afslapning på stranden, kulturelle oplevelser eller oplevelser med mere action og eventyr.


Når du har fri, kan du tage ud at snorkle langs det farverige Belize Barrier Reef, eller du kan tilbringe tiden på en af de hvide sandstrande, hvor du kan slappe af og drikke friskpresset papayajuice i solen.


Der er også masser af kulturelle aktiviteter, så du kan få et smugkig ind i landets historie og kulturarv. Du kan besøge Mayaruiner eller bruge dagen på at tage på et kunstmuseum eller en udstilling.


Du kommer til at være sammen med andre frivillige fra hele verden på dit ophold, så du kan vælge at tage på opdagelse selv eller sammen med frivillige fra vores forskellige projekter i Belize. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!