A group of interns from Projects Abroad during a screening and conducting assessments whilst on theri public health internship in the Phillippines.

Erfaringsophold med folkesundhed i Filippinerne

Få erhvervserfaring ved at udføre grundlæggende sundhedstjek og sprede oplysning for at forebygge sygdomme

Projektoversigt

Tag på erfaringsophold inden for folkesundhed i Filippinerne og få erhvervserfaring i grundlæggende sundhedspleje i lokalsamfundene. Projektet finder sted uden for hospitalsmiljøet og fokuserer i stedet på udsatte lokalsamfund i Cebuprovinsen.


Ifølge sundhedsministeriet i Filippinerne, udgør ikke-smitsomme sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme syv til ti af de førende dødsårsager i landet.Vi har brug for din hjælp til at uddanne lokalbefolkningen omkring vigtigheden ved en sund livsstil.  


Du bliver en del af indsatsen ved at arbejde sammen med læger og sygeplejersker, hvor I udfører grundlæggende sundhedstjek på hjemmebesøg og på opsøgende arbejde i lokalsamfundet. Du afholder også workshops for at hjælpe med at fremme sunde livsstilsvaner og god hygiejne for at forebygge sygdomme. I processen udvikler du selv færdigheder som at kunne måle blodtryk på patienter. Du får også værdifuld erhvervserfaring inden for folkesundhed på dit ophold i Filippinerne, som du kan skrive på dit CV.  


Du arbejder enten i Bogo City eller i regionen San Remigio, hvor du også bor hos en lokal værtsfamilie. Du har fri om aftenen og i weekenderne, hvor du kan udforske de smukke byer, strande og bjerge, som Filippinerne har at byde på.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

En uge

Alder: 

16 eller derover


Er et erfaringsophold med folkesundhed i Filippinerne det rigtige for mig?

Erfaringsopholdet er perfekt for dig, der overvejer en karriere inden for sundhedsvæsenet. Du får praktisk erhvervserfaring ved at udføre sundhedstjek, og du arbejder sammen med lægefaglige professionelle på daglig basis, som tilbyder dig vejledning og støtte.


Du kan bruge din oplevelse i Filippinerne til at bygge på dit CV, og du kan fortælle om dine spændende oplevelser, og hvad du har lært, til optagelsessamtaler og i ansøgninger, hvilket vil lade dig skille dig ud fra mængden. Et erfaringsophold med folkesundhed i udlandet er også et godt udgangspunkt, hvis du gerne vil søge ind på medicin.


Du behøver ikke at have erfaring med folkesundhed for at deltage på projektet. Vi lærer dig alt, hvad du skal vide for at deltage.


Vores erfaringsophold med folkesundhed i Filippinerne er åbent hele året rundt, og du skal deltage på projektet i mindst én uge. Vi anbefaler dig at blive længere, så du kan se og lære så meget som muligt.

During an outreach, a student takes the blood pressure of a patient during her Public Health internship in the Philippines.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med folkesundhed i Filippinerne?

Vores erfaringsophold med folkesundhed i Filippinerne er en enestående måde at få klinisk erhvervserfaring uden for de faste rammer på et hospital på. Her er nogle af de opgaver, du kan hjælpe med:


  • Udføre sundhedstjek på familier i deres hjem
  • Oplysningsarbejde om sundhedspleje, ernæring og hygiejne
  • Afholde madlavningskurser, som fokuserer på sunde og billige måltider til familier
  • Indsamle, analysere og uploade kliniske data

Dit arbejde fokuserer på de følgende områder:


Udføre opsøgende arbejde i lokalsamfundene


På erfaringsopholdet med folkesundhed i Filippinerne hjælper du os med at foretage undersøgelser på hjemmebesøg i lokalsamfundet. Du udfører grundlæggende sundhedstjek for familier, inklusiv måling af temperatur, puls, blodtryk og vægt. Du kan også måle blodsukker og kolesteroltal.


Oplysningsarbejde om sundhedspleje, ernæring og hygiejne


Når du er med på hjemmebesøg, snakker du med familierne om, hvordan man kan få sunde livsstilsvaner. Det gør familierne mere trygge at få gode råd om sundhed og helbred, når de er i trygge og velkendte rammer.


Du får også muligheden for at afholde workshops om sundhedsrelaterede emner rundt omkring i forskellige lokalområder. Emner kunne være:


  • Farerne ved tobaksrygning og alkoholmisbrug
  • Tandpleje
  • Ernæring og livsstil
  • Forhøjet blodtryk og diabetes
  • Førstehjælp


Madlavningskurser med sund, billig kost


Når du er på hjemmebesøg hos lokale familier, oplyser du også familierne om fordelene ved at spise lokalt dyrkede madvarer frem for forarbejdet mad.


Derudover kan du også vise dem, hvordan de kan lave et par simple retter, som er næringsrige og kan mætte hele familien.


Indsamle, analysere og uploade data


Det er en vigtig del af din rolle på erfaringsopholdet at notere, analysere og rapportere data fra dit arbejde sammen med din projektkoordinator.


Du bruger databasen til at samle alle data om patienter i, som så kan bruges til at referere til information fra tidligere konsultationer. Efter hvert besøg laves der opfølgning og evaluering, hvilket hjælper os med at holde øje med de langsigtede resultater i vores Global Impact Report.


Hvor i Filippinerne skal jeg bo og arbejde?

Du bor og arbejder enten i Bogo City eller i Municipality of San Remigio. Disse to lokationer ligger kun 12 km fra hinanden, så det er nemt at rejse frem og tilbage, hvis det er nødvendigt. Byerne ligger på den nordlige del af øen, Cebu, som er omgivet af  167 mindre øer, der tilsammen udgør Cebuprovinsen.


Cebu er et hotspot for turister og tiltrækker næsten to millioner turister hvert år. Det er ikke så underligt, da området har smukke, tropiske sandstrande og fantastiske dykkersteder. Hvi du kan lide at vandre og være udendørs, har du rig mulighed for at vandre i bjergene i området. Hold godt øje med dine omgivelser og få et glimt af de søde spøgelsesaber, når du går gennem den frodige natur på øen.

Bogo City

Selv om Bogo er en lille by, har den alt, hvad du skal bruge for at have en komfortabel hverdag, inklusiv supermarkeder, hæveautomater og restauranter. Byen har også nogle kulturelle seværdigheder, som helt sikkert er et besøg værd.


Du arbejder i en række forskellige udsatte lokalområder i og i udkanten af byen.  

San Remigio

Byen er populær blandt turister og alle, der elsker havet. San Remigio har Cebus længste kystlinje og krystalklart, blåt vand. Dyk ned i det lille paradis, når du har fri efter arbejde og i weekenden.


Ligesom i Bogo City, arbejder du her i udsatte lokalsamfund med begrænset adgang til sundhedspleje.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Filippinerne.


Hvordan ser en typisk dag på erfaringsopholdet med folkesundhed i Filippinerne ud?

Din arbejdsdag er normalt fra klokken 8.00-17.00 med halvanden times frokostpause.


Du starter normalt din dag med at mødes med de andre frivillige, jeres vejleder og koordinatorer på kontoret. Herfra tager du ud på det opsøgende arbejde og hjemmebesøg.


Hvis du arbejder tæt på din værtsfamilies hjem, kan du tage hjem i frokostpausen for at spise og slappe af. Når du arbejder i afsidesliggende lokalsamfund, spiser du en medbragt madpakke.


Eftermiddagene bliver normalt brugt på workshops i lokalsamfundet og madlavningskurser.  


Du bruger også én dag om ugen på at indsamle, analysere og uploade data sammen med dine koordinatorer til vores Global Impact Database. Du kan også bruge noget tid på at forberede lærerige, faglige præsentationer eller deltage i workshops for at forbedre dine egne færdigheder.

A student measures the sugar level of a local man during her Public Health internships in the Philippines.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Der er to primære mål for projektet: at hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder, og at hjælpe med at forbedre den generelle sundhed i udsatte lokalsamfund.


Vores erfaringsophold med folkesundhed fokuserer på et livsstilsprogram, som bestræber sig på at mindske tilfælde af ikke-smitsomme sygdomme. Det inkluderer diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk. Ifølge sundhedsministeriet i Filippinerne udgør denne slags sygdomme syv til ti af de førende dødsårsager i landet. Dårlig ernæring, tobaksrygning, stof- og alkoholmisbrug bidrager også til stigningen i ikke-smitsomme sygdomme.


På erfaringsopholdet i Filippinerne kan du hjælpe med at tage hånd om disse problemer ved at hjælpe os med at foretage undersøgelser i folks hjem. Du kan også bruge din tid hos familierne til at oplyse dem om sunde livsstilsvaner.


Derudover får du værdifuld, professionel erhvervserfaring. Vi vil gerne udstyre dig med den viden og de praktiske færdigheder, som du skal bruge for at få en karriere inden for sundhedspleje. Lægefaglige professionelle står klar ved din side under det opsøgende arbejde, hvor de giver dig muligheden for at lære af dem og at stille dem spørgsmål om deres arbejde.


Vi har defineret fem mål i vores Medical Management Plan for Filippinerne. Målene er at:


  • Fremme en forståelse af medicinske arbejdsmetoder og en udveksling af medicinsk viden
  • Fremme oplysningen om ikke-smitsomme sygdomme
  • Forbedre kvaliteten af den specialiserede eller alternative sundhedspleje, som tilbydes
  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for udsatte befolkningsgrupper
  • Forbedre hygiejnestandarder


Hjælp os med at nå disse langsigtede mål ved at tage på erfaringsophold inden for folkesundhed i Filippinerne.

An intern from Projects Abroad is seen talking a to a young boy and his mother during her public health internship in the Phillippines.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Bogo City. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Filippinerne og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Filippinerne består af over 7.000 små øer, så der er naturligvis smukke strande, hvor du kan slappe af i din fritid. Der er dog også masser af andre aktiviteter, som du kan holde dig beskæftiget med på din rejse.


De hvide sandstrande giver alle de spændende aktiviteter, som associeres med at bo ved havet. Du kan tage ud at snorkle i det uimodståeligt klare vand, spille beach volley eller slappe af på stranden, mens solen går ned.


I Cebu City kan du gå på opdagelse på det traditionelle Carbon Market. Hvis du gerne vil have indsigt i landets historie, kan du besøge Fort San Pedro og Magellan's Cross. Her lærer du om den spanske erobring.


Den spanske indflydelse på landet ses også i de jævnlige fiestas og parader, som afholdes i Filippinerne. Hvis du er frivillig omkring slutningen af januar, kan du endda opleve Sinulog festivalen, som er en ni dages fest i stil med Mardi Gras.


Vi har et stort antal frivillige, som tager med os til Filippinerne hvert år, så der kommer sikkert til at være andre frivillige i Filippinerne, mens du også er der. Du kan finde sammen med dem og udforske øriget som en gruppe, eller du kan rejse på egen hånd, hvis du hellere vil det. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer