Assist local doctors and gain valuable public health work experience with Projects Abroad whilst on a Public Health internship in Belize.

Erfaringsophold med folkesundhed i Belize

Få erhvervserfaring ved at udføre grundlæggende sundhedstjek i udsatte lokalsamfund

Tag på erfaringsophold inden for folkesundhed i Belize og få erhvervserfaring i grundlæggende sundhedspleje uden for hospitalets rammer. Du arbejder med sygeplejersker og rådgiver patienter om forebyggelse og behandling af sundhedsmæssige problemer. På den måde får du en større indsigt i de sundhedsfaglige udfordringer, som befolkningen i udviklingslande står overfor.


Du fokuserer på at fremme en sund livsstil og at hjælpe med at identificere udiagnosticerede lidelser som forhøjet blodtryk og diabetes ved at foretage sundhedstjek på opsøgende sundhedsarbejde i lokalsamfundet. Dit arbejde hjælper med at opfordre folk til at leve et sundere liv, og i processen får du masser af erhvervserfaring, som du kan skrive på dit CV, og lærer ting som at måle blodtryk på patienter.


Dit erfaringsophold finder sted i byen San Pedro. Når du har fri, kan du udforske den smukke, tropiske ø, Ambergris Caye. Du kan også slappe af sammen med din værtsfamilie og opleve livet i Belize, som de lokale lever det.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Belize > Folkesundhed

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

En uge

Lokation:

San Pedro (Læs mere)

Indkvartering:

Værtsfamilie Læs mere

Krav :

Alle over 16 år kan deltage

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

Two Projects Abroad interns are pictured getting ready to go to an operating room and watch over local doctors whilst on their Public Health internship in Belize.

Er et erfaringsophold med folkesundhed i Belize det rigtige for mig?

Hvis du er interesseret i en en karriere inden for sundhedspleje, og hvis du gerne vil have erhvervserfaring, så er dette projekt en perfekt mulighed for at arbejde direkte inden for folkesundhed.Alle kan deltage på projektet, og opholdet er fantastisk for studerende med eller uden tidligere erfaring.


Vi lærer dig alt, hvad du skal vide for at kunne arbejde på erfaringsopholdet. Vores personale står også klar til at vejlede og rådgive dig, når du har brug for det.


Brug dit ophold i Belize til at få erhvervserfaring på dit CV, og giv din ansøgning ekstra kant ved at fortælle om dine spændende og lærerige oplevelser.  


Vores erfaringsophold med folkesundhed i Belize er åbent hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted. Du skal deltage i mindst to uger, og du kan blive på projektet, så længe du vil.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med folkesundhed i Belize?

På erfaringsopholdet med folkesundhed i Belize, har du masser af muligheder for at lave praktisk arbejde og at lære. Du kan blandt andet hjælpe med at:


  • Hjælpe med grundlæggende sundhedstjek for befolkningen i lokalsamfund
  • Sprede oplysning om vigtige sundhedsfaglige problemer, som påvirker samfundet
  • Skygge sygeplejersker på en privat klinik
  • Deltage i lægefaglige workshops for at lære færdigheder, som du kan bruge i det opsøgende arbejde
  • Fremme ernæring for skolebørn ved at bygge drivhuse og plante køkkenhaver

Dit arbejde fokuserer på de følgende områder:


Sundhedstjek på mobile klinikker


En stor del af dit arbejde på projektet er at tage ud i lokalsamfundene og hjælpe i mobile lægeklinikker. Du arbejder sammen med en lokal sygeplejerske og måler blodtryk, blodsukker og vægt på patienter. Sygeplejerskerne kan bruge informationerne til at henvise patienter eller anbefaler livsstilsændringer, som kan forebygge sygdom.


Når du kommer tilbage til kontoret efter en travl dag i lokalsamfundet, uploader du alle informationer fra dagens arbejde til vores Global Impact Database. Vi bruger dataene til at føre log over patienternes tilstand og fremskridt, og til at give dem løbende støtte over længere tid. Mange beboere i lokalsamfundet møder op til de mobile klinikker jævnligt for at holde øje med deres helbred.


Oplysningskampagner om sund livsstil


Du hjælper også med sundhedsfaglige oplysningskampagner på skoler og i lokalsamfundene, hvor du foretager undersøgelser og skaber iøjnefaldende plakater om udbredte sundhedsproblemer i San Pedro. Derefter tager du ud i lokalsamfundene og giver præsentationer eller afholder workshops for at få eleverne til at tænke på sundhed og helbred.Oplysningskampagner er en vigtig del af arbejdet for at forebygge sygdom og at skabe et sundere lokalsamfund.


Vi arrangerer jævnligt større sundhedsmesser, hvor du kan udvikle dine færdigheder inden for projektledelse og projekthåndtering.


Skygge sygeplejersker på en privatejet klinik


Brug noget af din tid på projektet med at skygge sygeplejersker på private sygehuse. Her får du muligheden for at se en anden side af sundhedssystemet i Belize. Når du kombinerer det med dit opsøgende arbejde ude i lokalområderne, får du en helhedsorienteret og bred forståelse for, hvordan man praktiserer medicin i et udviklingsland.


Lægefaglige workshops


Lær de færdigheder, du skal bruge for at arbejde på den mobile klinik og på oplysningskampagnerne til workshops. Du lærer om forskellige sygdomme og undersøgelsesteknikker.


Bygge drivhuse og køkkenhaver


Ernæring spiller en vigtig rolle i den generelle folkesundhed i et land. Derfor bliver du involveret i at forbedre adgangen til sund mad ved at bygge drivhuse eller plante køkkenhaver ude i lokalsamfundene. Denne del af projektet er især vigtigt i Belize, som er et land, der kæmper med livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Hvor i Belize skal jeg bo og arbejde?

San Pedro

Erfaringsopholdet finder sted i San Pedro, som er en by på Ambergris Caye, den største ø i Belize. Byen har over 15.000 indbyggere, og når du går rundt i byens gader, ser du lokale komme kørende i golfbiler og på cykler, som er de mest brugte transportmidler på øen.


På opholdet foretager du sundhedstjek i lokalsamfund i området, hvor det meste af dit arbejde finder sted. Du afholder også oplysningskampagner på lokale skoler, og skygger sygeplejersker på en lille sundhedsklinik. Opholdet er en enestående mulighed for at få erhvervserfaring inden for folkesundhed, mens du bor i Belize.


San Pedro har smukke sandstrande og giver dig muligheden for at opleve livet på en ægte, tropisk paradisø. Men de lokalsamfund, som du arbejder i, er mindre udviklede, end hvad du er vant til. Der er oftest mudret terræn, og folk har ikke nem adgang til sundhedspleje. Derfor er din rolle på erfaringsopholdet med folkesundhed særligt vigtig.

Projects Abroad intern measuring blood sugar levels as part of her Public Health internship in Belize.

Hvordan ser en typisk dag på erfaringsopholdet med folkesundhed i Belize ud?

En typisk dag på erfaringsopholdet er travl og fyldt med masser af praktisk læring. Du står op hjemme hos din værtsfamilie til lyden af havets bølger mod stranden, og efter et lækkert morgenmåltid med frisk frugt, gør du dig klar til en dag på projektet med folkesundhed.


Dit arbejde på projektet er normalt fra omkring klokken 9.00-16.00. Dit ugentlige skema ser normalt sådan her ud:


  • Mandag: Forbered materialer til oplysningskampagnerne
  • Tirsdag: Afhold opsøgende oplysningsarbejde med sundhedspleje og sund livsstil på skoler og i lokalsamfund
  • Onsdag: Afhold en mobil sundhedsklinik om formiddagen, og brug eftermiddagen på at indtaste data
  • Torsdag: Afhold en mobil sundhedsklinik om formiddagen, og brug eftermiddagen på at indtaste data og deltage i en lægefaglig workshop
  • Fredag: Brug formiddagen på at arbejde på en mobil sundhedsklinik, hvorefter du deltager i et ugentligt møde med din vejleder


Du indtaster data og forbereder oplysningskampagner på Projects Abroads kontor, som er et afslappet arbejdsmiljø med internetadgang og materialer til at lave plakater.


Du har fri om aftenen, hvor du har rig mulighed for at udforske San Pedro. Slap af på en af de hvide sandstrande mens solen går ned over havet, eller spis lækker aftensmad sammen med din værtsfamilie, mens de lærer dig spansk.

Projects Abroad interns assist in spreading awareness of obesity and nutrition during their Public Health internship in Belize.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Projektet har to primære mål: at hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder og at hjælpe lokalsamfundet med deres sundhedsfaglige behov.


Vi vil gerne udstyre dig med den viden og de praktiske evner, som du skal bruge for at starte en karriere inden for sundhedsvæsenet. Du arbejder sammen med lægefagligt personale på det opsøgende arbejde, hvilket giver dig mulighed for at lære af dem og stille dem spørgsmål om deres arbejde.


Derudover hjælper du os med at tilbyde stærkt tiltrængt lægehjælp til folk i afsidesliggende områder. Der er ingen hospitaler på øen Ambergris Caye. Personalet på de få klinikker, der findes på øen, er overbebyrdede og underbemandede.


Manglen på offentlig transport gør det også svært for folk at søge lægehjælp. Dit arbejde på de mobile sundhedsklinikker i områderne gør det nemmere for folk at holde øje med deres helbred og få behandling, hvis de har brug for det.


Vi har defineret fire mål i vores Medical Management Plan for Belize. Målene er at:


  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for udsatte befolkningsgrupper
  • Fremme oplysningen om ikke-smitsomme sygdomme
  • Mindske antallet af tilfælde af HIV/AIDS
  • Forbedre hygiejnestandarder


Tag på erfaringsophold med folkesundhed i Belize og hjælp os med at nå disse langsigtede mål.

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bor hos en værtsfamilie i San Pedro. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur.

Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Belize og at få en virkelig unik oplevelse. Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie.

Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Belize er et smukt, tropisk land, som ligger ud til det klare, blå caribiske hav. Du har masser af spændende valgmuligheder for fritidsaktiviteter, om du så er til afslapning på stranden, kulturelle oplevelser eller oplevelser med mere action og eventyr.


Når du har fri, kan du tage ud at snorkle langs det farverige Belize Barrier Reef, eller du kan tilbringe tiden på en af de hvide sandstrande, hvor du kan slappe af og drikke friskpresset papayajuice i solen.


Der er også masser af kulturelle aktiviteter, så du kan få et smugkig ind i landets historie og kulturarv. Du kan besøge Mayaruiner eller bruge dagen på at tage på et kunstmuseum eller en udstilling.


Du kommer til at være sammen med andre frivillige fra hele verden på dit ophold, så du kan vælge at tage på opdagelse selv eller sammen med frivillige fra vores forskellige projekter i Belize. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!