Students hold up educational posters during their Nutrition internship in Samoa.

Erfaringsophold med ernæring i Samoa

Få vigtig erhvervserfaring inden for ernæring ved at fremme en sund livsstil sammen med kvalificerede professionelle

Tag på erfaringsophold inden for ernæring i Samoa og brug din passion for sundhed og helbred til at hjælpe udsatte lokalsamfund. Du arbejder direkte sammen med professionelle inden for sundhedssystemet og får erhvervserfaring med ernæring og sundhed.


I Samoa er omkring 80% af folk over 15 år kategoriserede som overvægtige. Det betyder, at der er en ekstremt høj risiko for ikke-smitsomme sygdomme som diabetes og forhøjet kolesteroltal. Vi har brug for din hjælp til at forbedre sundheden og helbredet i disse lokalområder.


Under tilsyn fra professionelle inden for sundhedsvæsenet, hjælper du med at udføre sundhedstjek, som indebærer at måle blodtryk og blodsukker. Du får også mulighed for at give præsentationer og sprede budskabet om vigtigheden af en sund livsstil.


Du bor hos en lokal værtsfamilie og arbejder på den tropiske ø, Upolu. Når du har fri, har du rig mulighed for at udforske dine nye omgivelser i øparadiset, hvor du kan besøge seværdigheder som den storslåede Falefadal.  

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Samoa > Ernæring

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

To uger

Lokation:

Indkvartering:

Værtsfamilie Læs mere

Krav :

Alle over 18 år kan deltage
You need to speak intermediate English.

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

Students teach a class during their Nutrition internship in Samoa.

Er et erfaringsophold med ernæring i Samoa det rigtige for mig?

Hvis du brænder for ernæring og sundhed, er vores erfaringsophold med ernæring i Samoa det rigtige for dig. Du kan bruge din passion til at hjælpe dem, der har brug for det, og samtidig får du erhvervserfaring ved at lave oplysningsarbejde om ernæring og indsamle kliniske data.


Erfaringsopholdet i Samoa er også perfekt for dig, der læser ernæring og sundhed, eller som planlægger at læse det i fremtiden. Du får muligheden for at arbejde med patienter, inden du er færdiguddannet. Opholdet booster også dit CV og giver dig indsigt i faget, som du kan fortælle om til optagelsesprøver og i ansøgninger.


Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage. Vi skræddersyer dit arbejde i forhold til din viden og dit erfaringsniveau. Derudover bliver alt dit arbejde tilset af vores lokale medarbejdere, som også står klar til at vejlede dig i dit arbejde.


Vær opmærksom på, at du skal være mindst 18 år gammel for at deltage på projektet.


Erfaringsopholdet med ernæring i Samoa er åbent hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold varer i mindst to uger, og vi anbefaler dig at blive længere for at få mest muligt ud af dit ophold.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med ernæring i Samoa?

På erfaringsopholdet med ernæring i Samoa, får du erhvervserfaring ved at arbejde sammen med kvalificerede professionelle. Du arbejder også for at møde lokalsamfundenes ernæringsmæssige behov. Her er nogle af de opgaver, du kan forvente at få på dit ophold. Du kan:

  • Skabe opmærksomhed om vigtigheden ved en sund livsstil på skoler og i lokalsamfund
  • Hjælpe med hjemmebesøg for at følge op på patienter
  • Lave research om udbredte sundhedsfaglige problemer i Samoa og udarbejde kontormaterialer
  • Lave iøjnefaldende plakater til at hænge op på fødeklinikker

Her er de hovedområder, dit arbejder fokuserer på:


Sprede oplysning om en sund livsstil


En af de vigtigste opgaver på projektet er at sprede budskabet om en sund livsstil. Der er en lang række forskellige opgaver, du kan deltage i på dit ophold. Du kan:


  • Give præsentationer
  • Afholde workshops
  • Afholde små fokusgrupper
  • Hænge iøjnefaldende plakater op


Du får også mulighed for at arbejde med mennesker fra mange forskellige samfundslag. Du kan arbejde med nybagte mødre eller undervise skoleklasser. Du kan også give præsentationer i lokalsamfund eller på plejehjem. Undervisning i ernæring gavner folk i alle aldre, og det er aldrig for sent at ændre sin livsstil.


Vi har al den støtte og de ressourcer, du skal bruge for at forberede præsentationer og lektioner på vores lokale kontor. Din vejleder står klar til at hjælpe dig med alle dine arbejdsopgaver og aktiviteter.


Hjælpe ved hjemmebesøg


For nogle patienter er det særligt svært at komme hen til en klinik, for eksempel fordi de har et dårligt helbred og ikke kan være væk fra hjemmet i længere perioder. For at sikre at disse mennesker får den sundhedspleje, de har brug for, hjælper du medarbejdere hos Samoa National Health Service (NHS) med at gennemføre hjemmebesøg.


Hjemmebesøg består af at måle vitale tegn på patienten i patientens hjem. Du hjælper med at tjekke patientens:


  • Blodtryk
  • Blodsukker
  • Vægt
  • Højde


Ud fra disse data kan medarbejderne fra NHS give konsultationer omkring, hvordan patienterne kan forbedre deres helbred og få en sundere livsstil. Hvis det er nødvendigt, kan de også henvise patienter til yderligere behandling.


Når du kommer tilbage til kontoret, indtaster du målene i vores Global Impact Database. Vi bruger tallene til at holde øje med patienters udvikling og for at se, om deres tilstand forbedres.


Lave research om sundhedsproblemer


Som en del af dit arbejde på kontoret, udfører du research om nogle af de mest udbredte sundhedsproblemer, som befolkningen i Samoa kæmper med, blandt andet diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Du kan bruge din research til at designe kontormaterialer, som fremtidige frivillige på erfaringsophold kan bruge og lære af. På en måde hjælper du med at sikre, at I lærer fra hinanden og udvikler nye, kreative ideer sammen.


Lave iøjnefaldende sundhedsplakater


Du kan lave farverige, oplysende plakater for at hjælpe nybagte mødre med at huske information om deres spædbørns ernæringsmæssige behov. Du kan inkludere information omkring, hvordan man sikrer, at både mor og barn får nok næring efter fødslen. Ved at hænge plakater op på fødselsklinikker, giver du de nye mødre en nem måde at få mere viden om ernæring på.

Hvilke samarbejdspartnere har vi på projektet med ernæring i Samoa?

For at sikre, at vi hjælper dér, hvor der er mest brug for det, og at vi har den størst mulige indflydelse, samarbejder vi med Samoa National Health Service (NHS) og Samoa National Kidney Foundation. Disse organisationer støtter vores arbejde og hjælper os med at nå ud til så mange lokalsamfund som muligt.

Hvor i Samoa skal jeg bo og arbejde?

Apia

Vores erfaringsophold i Samoa tager plads på Upolu, som er en ø omgivet af det krystalklare, blå Stillehav. Øen har 135.000 indbyggere. Samoas hovedstad, Apia, ligger på øens nordlige kyst.


Du arbejder på fattige og underprivilegerede skoler og lokalsamfund. Faciliteterne her er ofte meget basale, hvilket gør dit bidrag endnu vigtigere.


Upolu, som er formet af en sovende vulkan, er frodig og fyldt med bevoksning, som trives i den næringsrige aske i jorden. Øen udgør et paradis for naturelskere med utallige smukke naturseværdigheder som Sopoaga Falls og Piula Cave Pool. Det er også turen værd at tage ud at vandre til det storslåede krater, Lalomanu.

A student discusses healthy eating with local children during her Nutrition internship in Samoa.

Hvordan ser en typisk dag på projektet med ernæring i Samoa ud?

En typisk dag starter klokken 8.00 og slutter klokken 15.30. Du arbejder mandag til fredag og har fri i weekenderne.


Sådan her ser en arbejdsuge på erfaringsopholdet med ernæring i Samoa normalt ud:


  • Mandag: Arbejd på en prænatal klinik. Du laver også administrativt arbejde på Projects Abroad kontoret i Apia, som indebærer forberedelse af præsentationer og at lave plakater.
  • Tirsdag: Afhold en oplysningskampagne på en lokal skole, udfør familiebesøg for at tjekke helbredet i familier rundt omkring på øen, og indtast oplysninger i vores Global Impact Database.
  • Onsdag: Undervis folk i sportsernæring eller hjælp medarbejdere hos National Health Service med at foretage hjemmebesøg.
  • Torsdag: Arbejd på en prænatal klinik og hjælp derefter med opsøgende arbejde med NHS. Alternativt kan du arbejde på et plejehjem.  
  • Fredag: Besøg en lokal skole for at afholde lektioner og oplysningskampagner.Du bruger eftermiddagen til at indtaste data i vores Global Impact Database.


Du kan bruge aftenerne og weekenderne på at udforske den smukke ø. Du kan også spise lækker, lokal mad sammen med din værtsfamilie, mens du lærer mere om deres kultur og traditioner.

A group of students travel to do outreach work during their Nutrition internship in Samoa.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål med projektet er at mindske antallet af tilfælde af ikke-smitsomme sygdomme i Samoa. Vi bestræber os også på at gøre opholdet til en læringsrig oplevelse for dig. Erfaringsopholdet giver dig færdigheder og selvtillid til at forfølge en karriere inden for ernæring og sundhed.


I Samoa er overvægt et seriøst problem. Omkring 80% af befolkningen i alderen over 15 år er overvægtige. Øen har meget lidt dyrkbar jord, hvilket gør det svært at dyrke friske råvarer. Det betyder, at mange indbyggere på øen i stedet spiser forarbejdet og importeret mad, fordi de ikke har nem adgang til frugt og grønt, som er til at betale.


En stor grund til overvægt er en kost, som er høj på sukker, salt og fedt, og risikoen for følgesygdomme er forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterol.


Derudover har befolkningen i afsidesliggende lokalområder ofte ikke midlerne til at søge lægehjælp, når de udvikler disse livsstilssygdomme. Derfor er forebyggende arbejde og oplysning om ikke-smitsomme sygdomme særligt vigtigt i disse områder.


For at sikre at vi altid arbejder hen mod en langsigtet vision på dette projekt, har vi udviklet en Nutrition Management Plan. Målene i denne plan er at:


  • Mindske tilfældene, udbredelsen, og komplikationerne i forbindelse med overvægt og ikke-smitsomme sygdomme
  • Forbedre den ernæringsmæssige status af gravide, mødre, nyfødte og små børn
  • Forbedre den ernæringsmæssige status gennem mere viden og oplysning om hygiejne og madsikkerhed
  • Fremme en sund livsstil og et sundt miljø for skolebørn


Tag på erfaringsophold med ernæring i Samoa og hjælp os med at arbejde hen mod disse mål.

Frivilligt arbejde for professionelle

Dette projekt passer også perfekt for kvalificerede professionelle. Vi kan gøre en endnu større forskel sammen, når dine kompetencer kan bakke vores langvarige indsats op.

Vi matcher dig med det projekt, hvor dine evner er mest tiltrængte. Det betyder, at du kan dele din uddannelse og viden med andre. Du kan arbejde hånd i hånd med vores partnerorganisationer og lokalsamfund for at støtte bæredygtig udvikling.

Hvis du har relevante kompetencer eller kvalifikationer, kan du læse mere om, hvordan du kan gøre brug af dem med Projects Abroad. 

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bor hos en værtsfamilie i Apia. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Samoa og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Der er masser at lave i din fritid, når du arbejder frivilligt på de tropiske øer i Samoa. Om du er vild med stranden, elsker naturen, eller er interesseret i kultur, så er der helt sikkert noget for dig.


Vores projekter finder sted i Samoas hovedstad, Apia. Byen har masser af aktiviteter i nærheden, så du behøver ikke at tage langt for at få en masse ud af dit ophold i udlandet. Der er en del museer og kunstudstillinger i Apia. Du kan gå gennem hallerne, når du har fri om eftermiddagen, og beundre de smukke, lokale kunstværker og den rige nationalhistorie.


Der er mange forskellige måder at nyde naturen og livet i havet på, med hvide sandstrande, Palolo Deep Marine reservatet, og Piula Cave Pool. Du kan tage ud at snorkle gennem regnbuefarvede koralrev eller bare slappe af på stranden i den varme sol.


Du møder sikkert en masse andre frivillige i landet, mens du deltager på dit projekt. Det betyder, at du kan udforske øriget selv eller i en gruppe sammen med andre. Det er en fantastisk måde at få nye venner blandt de andre frivillige på, når I rejser mellem de forskellige øer sammen. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!