You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

10 van(d)vittigt gode vandspareråd

I øjeblikket oplever Sydafrika og Cape Town den værste tørke i mere end 100 år. Alle, som bor i Cape Town er blevet informeret om maks. at bruge 50L vand om dagen, per person. Vi siger ”challenge accepted!” Til alle jer frivillige som rejser til Sydafrika de næste par måneder, vandrestriktionerne vil ikke gøre jeres oplevelser mindre spektakulære. Men, alle i Cape Town er nødt til at gøre, hvad de kan for at spare på vandet, da hver eneste dråbe tæller. For at hjælpe har vi samlet 10 gode råd, til hvordan du som besøgende sammen med de lokale, kan spare på vandet.

1. Væn dig til militærbrusebade

Sådan sparer du på vandet når du vasker hænder

Forsøg at tage brusebade på 90 sekunder eller mindre! Når du gør brug af denne metode, skal du blot tænde for vandet og gøre dig våd, derefter slukker du for vandet, sæber dig ind, og tænder først for vandet igen, når du skal skylle sæben af.

2. Din nye bademakker – Hr Spand

I de fleste husstande i Sydafrika, tager du nu brusebad i selskab med en spand eller to (måske tre). Mens du vasker dig selv, og synger dine yndlings sange, bliver spandende fyldt med vand, hvilket du senere kan bruge i huset (se råd 9).

3. Hav altid vådservietter ved hånden

En frivillig viser, hvordan man kan spare vand når man børster tænder

Det kan blive varmt i Cape Town, og man kan man komme til at svede. Vådservietter kan i situationer som disse blive din bedste ven, og kan være måden du formår at føle dig frisk på, når du ikke er i stand til at tage et bad.

4. Brug tørshampoo

Selv uden tørke, kan tørshampoo være dagens mand i skysovs. Sprøjt en smule i håret, massér det ind i hovedbunden, børst håret og voila! Nu går der endnu længere tid, før du behøver at bruge ekstra vand, for ikke mindst at nævne tid, på at vaske dit hår.

5. Lad det gro

Hvis du har brug for at barbere dig mens du er i Cape Town, så fyld en spand med varmt vand og gå i krig. Ben, underarme, ansigt, ryg… tæer? Gem derefter det grumsede vand og brug det rundt omkring i huset - planter har intet imod en smule hår. Det vil dog være endnu bedre, hvis du helt kan lade være med at barbere skægget. Dine venner vil helt sikkert også blive imponeret, hvis du vender hjem med et flot fuldskæg. 

6. Hånddesinfektion frem for sæbe

Hånddesinfektion er den ideelle måde at slå bakterier ihjel uden vand og sæbe. Derudover kan en lille bøtte, nemt tages med i tasken, så det er også nemt at have ved hånden hele tiden. 

7. Brug en kop når du børster tænder

Mange folk er ikke klar over, hvor meget vand de spilder når de børste deres bisser med vandet løbende. Her snakker vi ikke kun om, når du lader vandet løbe under tandbørstningen, men også, hvis du kun tænder for vandet når du renser børsten og munden. Hvis du derimod fylder en kop med vand, kan du monitere, hvor meget vand du bruger og hermed sikre dig, at du sparer på endnu mere vand.

8. Let the yellow mellow

Frivillige hjælper med at installere en regnvandstønde

Du er nok vant til at skylle toilettet efter at du har brugt det, men desperate situationer, kræver desperate løsninger. Du bruger op til 7L vand, hver gang du skyller, så ved at lade være med at skylle når du blot har været på toilettet for en éner, kan virkelig spare vand. Så som de lokale siger "let the yellow mellow!"

9. Skyl med grumset vand

Husker du de spande med vand, du samlede i bruseren tidligere? Det er her, at de kommer til gode! Brug dine brusebadsspande til at skylle toilettet, ved at hælde vandet ned i cisternen. Du er nu i stand til at skylle dit toilet med grumset vand.

10. Genbrug tøj og håndklæder

Der er intet galt med at bruge din trøje flere gange, hvis den ikke lugter dårligt. Det samme gælder for dine håndklæder. Ved at genbruge vores tøj, kan vi nemlig spare rigtig meget vand i vaske. – Hvis det lugter godt, har du ikke brugt det nok.

Lidt sort humor koster heldigvis ingenting, men vand kan blive dyrt i fremtiden, hvis vi ikke lærer at spare mere på det. Med disse 10 gode råd håber vi, at vi har illustreret, at du ikke behøver at vende dit liv på hovedet for at spare på vand, og gøre en stor forskel. Hvis du rejser til Sydafrika og følger disse tips, bliver dine oplevelser i Cape Town helt sikkert mindeværdige. Du vil måske endda finde dem nyttige, når du rejser hjem igen. Vand er en ressource, som vi bør værdsætte, så der er bestemt ikke noget galt med at gemme lidt til en van(d)skelig tid. 

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲