You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivillige på Genopbygningsprojekt har bygget 96 klasseværelser

Projects Abroad lancerede et Genopbygningsprojekt i Nepal i juni 2015 efter et kraftigt jordskælv ramte landet i april og maj samme år. 20 måneder efter projektet startede har frivillige, fra overalt i verden, nået de mål Projects Abroad satte. De har bygget 96 klasselokaler på 9 skoler i Nepal, og mere end 2000 børn er nu i stand til at vende tilbage til deres skolegang.

Surendra Maharjan rektoren på Sunrise School, som var en af de skoler påvirket af jordskælvet, beskriver hans elevers reaktion da de så genopbygningen af deres skole, ”jeg kan se, hvor glade de er. Jeg er også ekstremt glad, og vi kan nu genoptage klasseundervisningen et sikkert sted,” fortæller han. ”Selv hvis et nyt jordskælv rammer, kan folk komme her.”

Den første bølge af Projects Abroad frivillige ankom i juni 2015, og sluttede sig til et team bestående af ingeniører, arkitekter og lokale medarbejdere, som sammen startede genopbygningen. ”Jeg arbejdede en måned i Lalitpur i Kathmandu, hvor jeg hjalp de lokale med at genopbygge en skole. Arbejdet bestod af at udgrave fundament for skolen, mikse og lægge cement og beton og derefter lægge mursten, ” fortæller Projects Abroad frivillige Takudwa Chipmaunga.

For at sikre sig at elevernes undervisning fortsatte uden større forstyrrelser, under genopbygningen, var alt arbejde udført manuelt. ”Vi kunne ikke medbringe store larmende maskiner, da larmen ville forstyrre undervisningen,” fortæller Nepals hovedkontorkoordinator Georginia Poparad. ”Frivillige gjorde alt selv: gravede fundament, lagde mursten, pudsede, malede, nivellerede og miksede cement og beton.”

Siden projektet startede har mere end 500 Projects Abroad frivillige fra Europa, Nordamerika, Afrika, Australien, New Zealand og Asien hjulpet til. Målene som var sat op for projektet er nu nået, og projektet er derfor afsluttet. Vi har i stedet åbnet et Byggeprojekt i Nepal for at fortsætte arbejdet, som vi startede i juni 2015. Fokuset for dette projekt er fortsat at bygge klasselokaler og skoler i landet.

”Uden hjælp fra Projects Abroad frivillige og medarbejdere ville det tage år – måske endda årtier – inden skolerne som var ramt af jordskælvet ville være genopbygget,” siger Georgiana. ”Projects Abroad har arbejdet i Nepal i årevis, og vores projekter har altid fokuseret på at imødekomme lokalsamfundets behov, og har gennemført vitale samfundsstrukturer. Vores nye projekt vil gøre det samme, og vi vil fortsætte med at hjælpe i Nepal, så meget som vi kan.”

For Surendra og de 205 børn på Sunrise School kan undervisningen endelig fortsætte under sikre forhold takket være de frivillige og lokale. ”Jeg føler sådan en taknemmelighed til alle de Projects Abroad frivillige som hjalp vores skole denne svære tid. Jeg har ikke ord nok til at takke dem. Jeg har set dem arbejde så hårdt, i solskin, og i regn for at færdiggøre skolen. Jeg vil altid være taknemmelig for alle Projects Abroad frivillige,” fortæller Surendra. 

Find ud af hvordan du kan bidrage til vores Byggeprojekt eller tag et kig på vores rapport som opsummerer vores frivilliges flotte indsats her

 

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲