You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Når en simpel toiletkumme forbedrer livskvaliteten i Filippinerne

frivillig på byggeprojekt i filipiinernePå vores byggeprojekt i Filippinerne har vi i samarbejde med de lokale myndigheder fokuseret indsatsen på at forbedre de dårlige sanitetsforhold i San Remigio. Som et led i processen med at forbedre indbyggernes adgang til bedre sanitetsforhold, har vores frivillige været i gang med at bygge toiletkummer, og vi forventer at nå 200 færdige stk inden udgangen af 2017.

”Projektet styrer mod at forbedre vand- og sanitetsforhold i lokalsamfund i San Remigio, hvor der er en seriøs mangel på vigtig infrastruktur,” forklarer Kenneth Sotto fra Projects Abroad Philippines. Dette projekt kom på benene efter at de lokale myndigheder vurderede, at 3000 husstande ikke har adgang til et hygiejnisk toilet.

Uden ordentlige og sanitære toiletforhold er det almindeligt for indbyggerne at besørge i det fri. Det fører til sygdomme som vi forventer at kunne mindske ved at forbedre adgangen til toiletter. Sygdomme forbundet med uhygiejniske toiletforhold er kolera, trachom (en svær øjensygdom), og schistosomiasis (infektion som følge af orm).

Udover de åbenlyse sundhedsfremmende fordele ved bedre adgang til ordentlige toiletter, får indbyggerne også elementer som værdighed, komfort og bekvemmelighed med i adgangen til hygiejniske toiletter tæt på deres hjem. At bygge nye toiletkummer virker måske lavpraktisk, men det har en stor betydning for lokalområdet.

Frivillige har bygget 46 kummer, og der bliver bygget 6 nye om dagen. Vi forventer at have 200 toiletkummer klar inden udgangen af 2017. Jo flere frivillige på projekter, jo flere toiletkummer kan vi få hurtigere klar. Vores frivillige er med under hele processen. Når toiletkummerne er klar, går de i gang med at bygge toiletbygninger.

”Udover at bygge toiletter hjælper vi med at etablere vandhaner og håndvaske på skoler. I år har vi bygget to stationer med håndvaske i Bogo City Central Schools 1 og 2 i samarbejde med en Rotary Club i Cebu,” fortæller Kenneth Sotto. Byggeriet foregår under supervision af en lokal handelsmand, som er ansat af Projects Abroad. Toiletkummerne er lavet af naturlige materialer, f.eks. sand fra floden og cement. Vi genbruger olie fra lastbiler, så vi begrænser mængden af olie som kommer ud i miljøet.

Selvom der stadig er lang vej endnu, er de frivillige en kæmpe ressource i at hjælpe lokalsamfundet til en renere, mere sikker og bæredygtig fremtid.

Du kan læse mere om vores byggeprojekt i Filippinerne.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲