You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivillige hjælper til med omfattende flagermusoptælling i Mellemamerika

 

Tilbage i december 2015 var vores frivillige på Natur & Miljøprojektet i Barra Honda i Costa Rica med til at udføre en omfattende undersøgelse af flagermusbestanden i Mellemamerika.

undersøgelser i costa ricaVed solnedgang både 11. og 12. december befandt frivillige såvel som lokalt personale sig dybt inde i Costa Ricas tørskov for at sætte net op til på sikker vis at indfange flagermus, så de kunne dokumentere de forskellige arter. En aktivitet som blev udført i hele Mellemamerika af biologer, forskere og flagermuselskere for 3. år i træk.

Undersøgelsen, som på spansk hedder Conteo de Navidad, udføres årligt i ugerne op til jul, og den udføres fra det sydlige Mexico til Panama som et led i en større fælles strategi for flagermusbeskyttelse i Mellemamerika.

Formålet med undersøgelsen er at hjælpe forskere på tværs af landegrænser til et større kendskab til de forskellige flagermus arter i regionen.

I Costa Rica blev undersøgelsen udført i flere områder i landet og i forskellige økosystemer såsom tropisk tørskov, regnskov og tågeskov. Programmet for flagermusbeskyttelse i Costa Rica (Programa para la Conservacion de Murcielagos de Costa Rica (PCMCR)) stod for at indsamle data fra ti nationalparker og reservater i hele landet.

flagermus i barra hondaBarra Honda har et omfattende underjordisk system af grotter såvel som en stor variation af vegetation inde for skov og planter, og udgør derfor et ideelt habitat for en række forskellige flagermusarter.

Det var derfor et vigtigt udgangspunkt for undersøgelsen. Frivillige fra Projects Abroad arbejdede sammen med lokale studerende og forskere om at sætte uskadelige fælder op rundt om i nationalparken.

Ved at observere hvilesteder og bruge tågenet og uskadelige fælder lykkedes det at dokumentere 19 forskellige arter og 260 flagermus fra fem steder i løbet af de to nætter. Et tågenet består af tynde sorte nylonnet som egentlig ligner volleyballnet.

Fredag 11. december ledsagede vores frivillige forskere på undersøgelse i et område kendt som La Palma, som er et område kendetegnet ved dets bjergrige stier og en livlig bæk.

Her var et tågenet sat op ved vandkanten for at fange lavtflyvende arter. En anden slags fælde bestående af nylonsnore i 2-3 meters højde var sat op på toppen af bjerget for at fange de højtflyvende arter. Sidst på natten have de dokumenteret ti flagermus fra fire forskellige arter, heraf en centurio senex som er en meget sjælden art.

undersøgelse i costa ricaUndersøgelsen i december i Barra Honda var for Projects Abroad blot en ud af flere undersøgelser om flagermus, idet vi arbejder på at opnå en bedre forståelse for diversiteten i flagermusarter i det lokale økosystem.

Projektet ledes af vores egne forskere, Eduardo Artavia Duran og Oscar Cubero Vazquez, som sammen med de frivillige har researchet siden 2010. Researchen har ført til flere studier og artikler i videnskabelige tidsskrifter i Costa Rica og Nordamerika såvel som oplæg til en international research konference om tropisk tørskov.

Da Projects Abroad i 2010 startede med undersøgelserne var der 25 kendte arter i nationalparken. Siden har vi identificeret flere arter, og i dag ved vi, at der er knap 50 forskellige arter i nationalparken alene. Til sammenligning er der omkring 40 arter tilsammen i USA og Canada. Det siger lidt om hvor speciel Barra Honda er for flagermus.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲