You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivillig fysioterapeut var med til historisk landskamp

Rugby er stort i Samoa – rigtig stort! Det er suverænt den sportsgren, som får blodet i kog hos indbyggerne på den lille øgruppe i Stillehavet.

Projects Abroad har samarbejdet med den nationale rugbyunion siden september 2014, så da det endelig lykkedes at få en træningskamp aftalt med naboerne fra New Zealand, summede alt og alle af forventning.

Frivillig fysioterapeutTrods Samoas tætte bånd med New Zealand var det alligevel første gang at landsholdet, Manu Samoa, skulle spille mod New Zealand All Blacks. Kampen blev spillet i Samoa 7. juli foran 8.000 begejstrede tilskuere.

Også Projects Abroad, eller rettere en af vores frivillige, fik en mindre rolle under kampen. Tobias van der Sar fra Holland er 27 år uddannet fysioterapeut. Han rejste i marts til Samoa for at arbejde som frivillig fysioterapeut på en skole for handicappede børn og unge og for rugbyunionen i tre måneder.

Tobias havde oprindeligt planlagt at forlade Samoa, når han var færdig med sine projekter, men ledelsen fra rugbyunionen spurgte ham om han kunne blive og arbejde som rugbyholdets fysioterapeut under landskampen. Det var godt at sige nej til, så Tobias forlængede sit ophold med et par måneder, så han kunne være til den historiske begivenhed. ”Det var stor mulighed og den vildeste erhvervserfaring man kan ønske sig,” sagde Tobias efterfølgende.

historisk landskampKampen havde stor betydning i Samoa. For det første var det første gang at New Zealand All Blacks kom på besøg, og for det andet cementerede besøger Samoas position i det internationale rugbyforbund. All Blacks nyder stor respekt i Samoa pga. det tætte forhold til New Zealand, og desuden har Samoa tidligere leveret mange topspillere til All Blacks, heraf også nuværende spillere.

Kampen havde så stor betydning at 24 samoanske rugbyspillere som til dagligt spiller i udlandet vendte hjem til Samoa for at være med i kampen. Derudover gjorde Samoas premiereminister, Tuilaepa Lupesoliai Sailele Malielegao, dagen til en halv fridag for alle indbyggere.

New Zealand All Blacks blev modtaget som helte i Samoas lufthavn. Samoanerne havde dekoreret gaderne fra landsby til landsby med flag, så det var noget af en stjerneparade som All Blacks kunne danne igennem Apia.

Kampen var intens, men det var i sidste ende All Blacks som vandt 25-16. At Samoa tabte, kunne ikke mærkes på stemningen. Der var folkefest alligevel ud på de sene timer.

tobias til rugbylandskampFor Tobias var rugbykampen den første professionelle opgave siden han blev færdiguddannet i september. ”Jeg kunne ikke have ønsket mere. At være en del af lægestaben til en landskamp i rugby har lært mig en masse både fagligt og personligt. Det var vildt fedt at opleve stemningen på banen og fra tilskuerne.”

Før han rejste til Samoa, vidste Tobias ikke meget om rugby, men takket være sit frivillige arbejde hos rugbyunionen håber Tobias at blive en del af Samoas lægestab når holdet rejser til Storbritannien senere i år for at være med til VM i rugby.

Vi ønsker Manu Samoa pøj pøj til VM!

Læs mere om Samoa og vores projekter på www.projects-abroad.dk

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲