You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Juliane hjalp tidligere prostituerede i Bolivia

I midten af september rejste Juliane Lund til Bolivia for at arbejde som ulandsfrivillig i to måneder. Hun tog afsted for at undervise unge piger i madlavning og engelsk, og det blev en mindeværdig oplevelse.

Forinden havde hun været igennem et længere rådgivningsforløb med Projects Abroad for at finde det projekt som passede lige nøjagtigt til hendes kompetencer og ønsker. Oprindeligt havde Juliane forestillet sig at hun ville til Peru for at undervise, men da hun hørte at hun kunne arbejde med unge piger som var tidligere prostituerede og undervise dem i engelsk og madlavning, var der ingen tvivl om hun ville til Bolivia.

Juliane kunne i forvejen tale flydende italiensk og ville supplere med et spanskkursus inden projektstarten, så hun havde et godt udgangspunkt for kunne kommunikere med pigerne på projektet i Bolivia.

Juliane arbejdede i to måneder på centret, Sayari Warmi, som har til formål at hjælpe de unge piger - som er i alderen 1-17 år - med genopbygge forholdet til deres familie og især at hjælpe de unge piger til at stole på omverdenen igen.

Pigerne gennemgår en 3-trins proces i løbet af deres tid på centret, men Juliane lærte hurtigt at pigerne havde et stort behov for omsorg og kærlighed. ”Det er klart at frivillige ikke kan opfylde disse behov helt, men jeg oplevede en stor forandring hos nogle af pigerne fordi jeg kunne tage mig tid til at snakke med dem om deres drømme og ønsker,” fortæller Juliane.

Det lokale personale på centret tager sig godt af pigerne, men på grund af den mindre aldersforskel mellem Juliane og pigerne kunne de bedre relatere til hinanden, og hun kunne nemmere forklare dem og lære dem nye ting. ”Det faste personale er meget dedikeret og de lærer pigerne forskellige slags håndværk, men ingen af dem er tilstrækkeligt rustede til at lære pigerne engelsk og matematik, for eksempel., og mange af pigerne ønsker virkelig at få en god uddannelse. Det er svært når de i forvejen mangler skolegang.”

Som om det ikke var slemt nok at have arbejdet som prostituerede, så har pigerne også forsømt deres skolegang, og på centret starter de mere eller mindre forfra. Samtidigt med at de skal bearbejde deres fortid skal de også godt i gang med uddannelse, så de kan rustes til at kunne klare sig selv fremover.

”Pigerne på Sayari Warmi er vidunderlige og kærlige, men man kan ikke undgå at bemærke at de set og oplevet ting, som de har været alt for unge til,” siger Juliane. ”Jeg føler at jeg har givet pigerne plads og mere frihed end de normalt er vant til. Jeg har set piger udvikle sig fra at være sky og stille til at være udadvendte og energiske. Jeg gjorde en forskel hver gang jeg talte med pigerne om deres liv og lyttede til dem imens vi arbejdede sammen.”

Juliane fremhæver en af pigernes fødselsdag som en af de mest mindeværdige oplevelser. ”Pigerne var så oprigtigt glade for at se mig, at jeg fik tårer i øjnene. Det rørte mig dybt at se at pigerne også kunne være almindelige storgrinende teenagepiger som havde det sjovt.”

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲