You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Et musikalsk eventyr i Senegal

Elia

Elisabeth Linderod er vokset op i en særdeles musikalsk familie. Hun har modtaget musikundervisning siden barndommen, og hun er ret skrap på en elektrisk bas. Elisabeth har altid ønsket at rejse til Afrika, men hun ville egentlig også gerne blive bedre til fransk. I sensommeren 2011 begyndte Elisabeth derfor at undersøge mulighederne for at rejse til et land i Afrika, hvor hun kunne arbejde med musik og øve sit franske sprog, og meget naturligt faldt valget på Senegal.

Senegal er en tidligere fransk koloni, og fransk er et officielt sprog. De lokale indbyggere taler forskellige lokale dialekter, hvoraf wolof er et af de mere dominerende. Senegal har en stærk musikkultur, og med sin egen musikalske baggrund var Senegal oplagt for Elisabeth.

Den perfekte kombination

I januar 2012 rejse Elisabeth derfor til Senegal for at arbejde som ulandsfrivillig i fire måneder. Først arbejdede hun en måned på Association Aider Sans Frontières som er et center for drenge i alderen 3-18 år. Elisabeth underviste en gruppe drenge i en række forskellige fag såsom fransk, geografi, historie, matematik. Drengene gik på skolen for at blive undervist i Koranen, men de modtog altså også almindelig skoleundervisning. Drengene var 15-18 år, og meget motiverede. ”Der var stor forskel på denne klasse og en dansk gymnasieklasse. Drengene var meget seriøse i undervisningen, og de lyttede til hvad jeg sagde.” siger Elisabeth om sit arbejde som underviser.

Elisabeth havde oprindeligt ønsket at arbejde fire måneder på Kultur & Musikprojektet, men der var ikke flere ledige pladser i januar, så derfor valgte hun at starte på et andet projekt. ”Det var to meget forskellige projekter, og på grund af de forskellige dialekter var jeg nødt til at være meget kreativ i min undervisning.”

I februar startede Elisabeth så på Kultur & Musikprojektet. Hver dag fik hun en times wolofundervisning, så hun fil en grundig introduktion til det lokale sprog og hun lærte mere senegalesisk kultur og historie. ”At kunne lidt af det lokale sprog er som en bro til lokalbefolkningen. De lokale indbyggere sætter virkelig pris på at man prøver at lære lidt af deres sprog.”

Hver dag fik Elisabeth også en times undervisning i at spille på Djembe, som er en slags tromme. Elisabeth var den eneste frivillige på Kultur & Musikprojektet, men det gjorde ikke noget. ”I starten mødtes jeg meget med de frivillige fra de andre projekter. Projects Abroad arrangerede hver uge en social for os, og det kunne være en fællesmiddag eller en quizaften eller lignende”.

”Jeg kastede mig bare ud i det”

Tre gange om ugen øvede Elisabeth med det lokale band som var tilknyttet projektet. Hun spillede på instrumenter og sang kor, og selvom hun ofte ikke anede hvad hun sang, var det meget sjovt alligevel. ”Jeg tog afsted for at lære så meget som muligt, og jeg var meget nysgerrig.” Sammen med bandet gav Elisabeth flere koncerter, og de øvrige frivillige var ofte med som publikum.

Efter Elisabeth stoppede som frivillig for Projects Abroad, blev hun i Senegal i yderligere tre uger. Her boede hun til leje i et værelse hos en ældre dame, og hun fortsatte med at spille med bandet. Hvert år i maj er der en stor jazzfestival i Senegal, og aftenen inden sin hjemrejse spillede Elisabeth og bandet på den største scene til festivalen. ”Det var en ret stor oplevelse. Jeg har fået det ud af opholdet som jeg gerne ville.”

Elisabeth var tilbage i Danmark i starten af juni, men der gik ikke lang tid før hun savnede Senegal. ”Jeg arbejdede en helt masse for at spare sammen til at rejse derned igen. Jeg var slet ikke færdig med at være i Senegal. Jeg savnede min værtsfamilie.”

I november 2012 rejste Elisabeth igen til Senegal. I tre måneder boede hun til leje i et værelse hos bandets lydmand. Denne gang brugte hun mere tid på at rejse rundt og opleve mere af Senegals kultur, og hun spillede selvfølgelig også med sit gamle band. Hun fik besøg af sin far i to uger under sit ophold. ”Jeg ville gerne vise ham hvorfor jeg var så vild med Senegal og hvorfor jeg var rejst herned igen.”

Livet efter Senegal

Elisabeth tog tilbage til Danmark i februar i år, så hun tilbragte julen i Senegal. Hvor mange danskere måske er en smule traditionelle med at holde jul i Danmark, fandt Elisabeth det befriende at undvære juleræset. ”Vi spillede to koncerter juleaften, og så fik jeg kylling og pomfritter, som vel er der det nærmeste man kommer på and og kartofler? Senegal er et muslimsk land, så det var nemt ikke at savne julen.”

Elisabeth er tilbage i Danmark – rig på oplevelser og med et nyt syn på tilværelsen. ”Da jeg kom hjem, ryddede jeg nærmest mit tøjskab. Jeg gav to sække tøj væk, for jeg havde ikke brug for det. Jeg havde lært at leve simpelt. Indbyggerne i Senegal er glade så længe de har tag over hovedet, mad i munden og et sæt pænt tøj. De er slet ikke materialistiske.”

Efter sommerferien regner Elisabeth med at flytte til Sverige for at studere menneskerettigheder på universitetet i Malmø. Hun er ikke færdig med eventyr endnu. ”Livet er på en måde blevet nemmere for jeg har fundet ud af at jeg ikke har brug for ret meget for at have det godt. Det har gjort det nemmere at spare sammen til vigtigere ting.”

”I Senegal lærte jeg at give slip. Jeg lærte at der er flere rigtige måder at gøre ting på. At noget er anderledes gør det ikke dårligere. Det er mit råd til andre: rejs ud med et åbent sind og lad være med at vurdere.”

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲