You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Veterinærvidenskab & Dyrepasning i Rumænien – Signe Guldager

Seize the moment and make every day a YES-day

Signe Guldager

15 timer efter jeg havde efterladt mit hjem i Danmark, landede jeg i Rumænien, og hvilken fantastisk overraskelse. Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg kunne forvente, men da jeg blev mødt af Daniel og Mark i lufthavnen, begge med store smil på læben, følte jeg mig straks velkommen og klar til at se mit nye hjem. Efter to en halv times kørsel mødte jeg min værtsmor, fik aftensmad og gik i seng. Der lå jeg så, og tænkte "Hvorfor i alverden tog jeg til Rumænien? Jeg kan ikke engang tale sproget – jeg vil hjem!". Disse tanker forsvandt i takt med solen stod op, og en ny dag startede. Daniela og Mark hentede mig, og viste mig rundt i Brasovs smukke centrum, og der skal ingen tvivl herske: Jeg elsker det hernede! Efter 8 uger føler jeg mig veletableret, og jeg har ikke længere problemer med sprogbarrieren. Jeg går på universitet to gange om ugen, hvor jeg læser rumænsk på begynder- og fortsætterniveau, bare lige for at lære det basale. Hovedsageligt kommunikerer vi dog alle på engelsk, men det er da fedt at lære et nyt sprog, så hvorfor ikke takke ja til udfordringen, når den nu er der?!

Jeg har haft to arbejdspladser, og de første tre uger opholdt jeg mig på et shelter i Triaj for herreløse hunde. Jeg luftede 20-25 hunde dagligt, og jeg knyttede med det samme bånd til mange af dem! Selv om deres situation er slem og til tider håbløs, så står de altid glade, og logrer med halen, når man kommer gående imod dem. Den kvindelige dyrlæge på stedet lærte mig utroligt mange ting, fx at tage blodprøver, forberede vaccinationer, lægge drop og assistere ved operationer. Dette gav mig et syn på, hvordan veterinærmedicin fungerer i udlandet uden de privilegier, vi har derhjemme. Selv om jeg er færdig med at arbejde på shelteret, så kommer jeg der stadig nogle gange i hverdagen samt i weekenderne, for jeg ved, hvor stor en forskel jeg gør for hundene og personalet. Oftest ender jeg i operationsstuen for at hjælpe dyrlægen, for hun ved, at jeg kan holde hovedet koldt i selv de mest forfærdelige situationer, som fx kunne være døende hvalpe med parvovirus (ja, desværre er virkeligheden kold og kynisk hernede).

Nu arbejder jeg på dyreklinikken Kronvet, og jeg nyder det i fulde drag! Dyrlægerne og veterinærsygeplejerskerne er rigtig søde, og de gør deres bedste for at informere mig om alt der foregår. De vil have mig til at lære mest muligt i min tid hos dem, og jeg er yderst taknemmelig for al den erfaring og de oplysninger, de har givet mig! Vi har masser af sjov og spas, når vi venter på vores klienter, og skulle vi løbe tør for gode emner, der kan diskuteres, så afprøver de gerne mit (knap så gode) rumænsk for at se, hvad jeg egentligt lærer i timerne på uni. Jeg har allerede haft mange mindeværdige, fascinerende og interessante oplevelse på klinikken, bl.a. amputering af en kats hale, fjernelse af kræftknuder og en stor øjenoperation, hvor vi måtte fjerne et øje på en lille killing.

Signe Guldager

Rumænien er et meget venligt og smukt land med fantastiske individer, der gør deres absolut bedste for at ændre landet i en positiv retning. I begyndelsen fandt jeg det en smule svært at tilpasse mig kulturen, for deres adfærd og gøren er anderledes end vores derhjemme – hvad jeg finder uhøfligt i Danmark er ofte normalt her i landet. Det har bragt mange interessante og morsomme diskussioner på bordet mellem alle nationaliteter.

Jeg har stadig fem uger tilbage i Rumænien, og jeg har tænkt mig at nyde hver eneste dag, og lave fantastiske og skønne ting med mine nye og uforglemmelige venner. Det vigtigste er 'Seize the moment, and make every day a YES-Day!' Lad være med at sige nej til noget, for du vil sandsynligvis ikke få muligheden for at gøre den bestemte ting igen. Dette har været mit livs rejse, og hver enkelt person jeg har mødt, vil altid have en speciel plads i mit hjerte, og det har landet også i sig selv! Jeg har derfor allerede bestemt mig for at tage af sted igen til juni næste år, hvor jeg skal mødes med de andre frivillige, Projects Abroad og vennerne fra universitetet. Har man først været i dette usædvanligt smukke land, vil man for alt i verden gøre, hvad man kan for at få muligheden for at genopleve dets charme og næstekærlighed.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲