You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Veterinærvidenskab & Dyrepasning i Rumænien - Simona Frederiksen

En lærerig måned i Rumænien

Simona Frederiksen

Det var midt på en snevejrs aften jeg sad ved min computer og kiggede på internettet efter rejser til udlandet, der kunne give mig praktisk erfaring i forhold til min uddannelse. Jeg læser Animal Science på Det Biovidenskabelige Fakultet, og er snart færdig med min bacheloruddannelse. Jeg faldt over Project Abroads hjemmeside og kiggede længe indtil jeg fandt projektet, der passede perfekt til mig. Jeg har længe fulgt med i problemstillingen omkring dansebjørne gennem WSPA's arbejde, og har bidraget med nogle beløb til oprettelsen af nye bjørnereservater, når der blev sendt materiale ud til medlemmerne. Derfor besluttede jeg mig hurtigt for at dette var, hvad jeg ville. Jeg bestilte rejsen selv samme aften efter at have snakket med familien om min strålende ide. Dog bestilte jeg rejsen halvandet år før jeg skulle af sted, da rejsen også skulle kunne finansieres ogSimona Frederiksen passes ind i mine studieplaner.

Efter lang ventetid var det endelig afrejsedagen. Jeg var meget spændt og ikke mindst nervøs, da man som sagt ikke vidste, hvad man gik i møde. Jeg fandt ud af efter flyveturen og ankomsten hos min værtsfamilie, at der intet var at være nervøs for, da man fik en utrolig god velkomst. Dog var der nogle tanker, der strejfede mig under turen til Brasov. Disse tanker omhandlede, hvor smuk naturen var, og ikke mindst de mange bjerge, man kunne se ligeså langt øjet rakte. Det slog mig ligeledes, at vi ikke længere var i et industri land set i forhold til bygningerne, skikkelserne, landsbyerne og ikke mindst de mange hunde, der strejfede omkring på de befærdede veje. Der var utrolig mange gadehunde både i land- og bybilledet. Dette ville jeg få mere indsigt iSimona Frederiksen senere i mit ophold, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kun skulle arbejde på bjørnereservatet i Zarnesti, men også på hundeinternatet i Triaj. Dette var til min store tilfredsstillelse, da jeg derpå ville få det fulde udbytte ud af min rejse.

Efter nogle dages afslapning i Brasov, hvor jeg lærte området at kende skulle jeg på arbejde på bjørnereservatet. Det er et utrolig smukt område med reservatet beliggende for foden af to bjerge. Reservatet har tre større indhegninger, karantæne, træningsarealer m.m. Når de nye bjørne ankommer til reservatet skal de først i karantæne og derefter overflyttes til træningsarealerne, der er omgivet af de andre indhegninger. Herved kan bjørnene i de tre store indhegninger vænne sig til lugten af de nye bjørne. Arbejdet på bjørnereservatet bestod i høj grad i at forberede mad og vedligeholde områderne som for eksempel male træværk, fjerne slået græs osv. Under mit ophold var der en studerende fra Holland, der skulle studere adfærd. Vi brugte derfor meget tid på at studere bjørnenes adfærd, hvilket ikke normalt var noget de frivillige skulle. Dette var utrolig lærerigt og sørgmodigt, da mange af bjørnene havde udviklet forskellige stereotypier pga. deres oplevelser fra fortiden, hvor nogle af dem bl.a. er blevet brugt til underholdning ved turistattraktioner.

Simona Frederiksen

På hundeinternatet arbejdede jeg det meste af min tid i Rumænien. Her var der flere hundrede hunde, der skulle passes og plejes. Jeg startede med at gå tur med hundene, men efter jeg havde lært Carmen og de andre ansatte at kende fik jeg lov til at lave andre arbejdsopgaver. Dette kunne være alt lige fra rengøring af bure, fodring og give vand til at hjælpe med vaccinationer, tage mig af syge hunde, hente syge hunde ind fra gaden og lære hvalpene at gå tur inden de skulle transporteres til Tyskland, hvor de derfra kunne adopteres af familier.

Mens jeg var der blev der kørt to hold Tyskland, hvilket bevidner hvor smukt et arbejde de gør for at hjælpe hundene til at få et bedre liv. Dette var utrolig glædesbringende, da man så flere tilfælde, der varSimona Frederiksen svære at håndtere.

Jeg ville kunne blive ved med at fortælle om min spændende og lærerige rejse. Men jeg vil nu slutte af med at sige, at jeg synes det var en stor oplevelse, der bidrager med personlig udvikling og det er helt bestemt noget jeg kan tage med i min rygsæk i fremtiden. Og jo større indsats man selv bidrager med, desto flere opgaver vil man blive involveret i.

Denne nyhedshistorie indeholder referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲