You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Når du ankommer til Vietnam

Ankomst til destinationen

Vi anbefaler at du flyver til Ni Bai Airport, som ligger 40 minutter fra hovedstaden, Hanoi. I ankomsthallen bliver du modtaget af en lokal medarbejder fra Projects Abroad – kig efter en t-shirt med vores navn og logo. Vi sørger også for transport til lufthavnen når du skal hjem igen.

Efter din ankomst kører vi dig til din bopæl hvor en anden af vore medarbejdere tager imod dig. Ankommer du sent om aftenen vil en af vore medarbejdere i stedet ringe til dig for at sikre at du er kommet godt frem til dit nye hjem.

De fleste frivillige i Hanoi bor i lejligheder hvor de deler et værelse og badeværelse sammen med en anden frivillig. Lejlighederne kan have op til 12 frivillige ad gangen. En lokal kok står for at tilberede tre måltider om dagen.

Nogle frivillige bor hos lokale værtsfamilier eller i et fælleshus tæt på deres arbejdsplads.

Alle frivillige bor i rolige boligområder tæt på internetcaféer, restauranter, ambassader og seværdigheder.

Mødet med dine nye omgivelser

Samme dag eller dagen får du din introduktionstur i nærområdet i Hanoi. Ankommer du i weekenden, vil din introduktionstur være om mandagen. Vi vil sørge for at du får kontakt til andre frivillige, som du kan tilbringe weekenden sammen med og vores lokale personale følger op på, at du er faldet godt til.

På din introduktionstur ser du hvor du kan veksle penge, posthuset, de gode internetcaféer og hvor de frivillige plejer at slappe af sammen. Det er vigtigt for os at du hurtigt falder godt til, så du skal selvfølgelig ikke holde dig tilbage ned spørgsmål.

Dagen efter giver vi dig en introduktion til dit projekt. De fleste frivillige bor i gåafstand til deres projekt, men for nogle frivillige er det nødvendigt at bruge offentlig transport (motorcykeltaxaer, almindelige taxaer eller bus). Uanset hvad hjælper vi dig med at finde vej, og vi dækker dine transportomkostninger til og fra arbejde hver dag.

Du kan altid kontakte vores lokale personale, ligesom at de vil besøge dig på projektet og følge op på hvordan det går. De holder jævnligt sociale aktiviteter for alle frivillige, og du vil blive en del af et godt netværk af frivillige og ansatte.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲