You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Sygepleje

Oversigt
  • PLACERING: Hanoi
  • Projekttype: Hospitaler
  • ROLLE: At få relevant erfaring ved at arbejde sammen med professionelle sygeplejesker
  • INDKVARTERING: Værtsfamilie og delelejlighed
  • PRISER: Fra 15.150 kr.
  • PROJEKTLÆNGDE: Fra 2 uger
  • STARTDATO: Fleksibel
  • KRAV: Mindst 1 års relevante studier
Projektoversigt

Frivillig på medicinsk projekt i Vietnam

Du kan arbejde med sygepleje på et stort hospital i Hanoi, Vietnam. Her får du et unikt indblik i arbejdsgangene på et hospital i et udviklingsland og du får rig mulighed til at sammenligne danske og vietnamesiske forhold.

Arbejdsdagen foregår i et højt tempo, og du kan vælge at arbejde på en række forskellige afdelinger såsom pædiatri, ortopædi eller urologi for blot at nævne nogle få. Disse afdelinger vil have udstyr som vi næsten kender det herhjemmefra.

Du skal have gennemført mindst 1 års studier for at deltage på dette projekt, og det er dermed velegnet for studerende som vil i praktik i udlandet eller for professionelle sygeplejesker.

Din rolle på projektet

Du skal forvente at indtage en observerende rolle i starten af din projektperiode, og vi opfordrer dig til at stille en masse spørgsmål og vise entusiasme og initiativ over for de lokale sygeplejesker.

Du vil hjælpe til med at klargøre operationsstuer, hente patienter til operation, observere og behandle patienter efter de har været igennem deres operation.

Du vil få en koordinator fra Projects Abroad, som vil stå klar til at hjælpe dig fra første dag.

Hver uge arrangerer vi workshops for alle frivillige på medicinske projekter i Vietnam. I løbet af disse lektioner, får du mulighed for at dele dine erfaringer, hjælpe med at forberede præsentationer og udarbejde brochurer til at dele ud i lokalsamfundet.

Du vil hovedsagligt arbejde mandag-fredag og du har således fri i weekenden, hvor du kan udforske Hanoi og omegn nærmere.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲