A Projects Abroad project supervisor shakes hands with a volunteer in South Africa.

Ankomst til Sydafrika

Afhentning fra lufthavn, fly og visa til din tur til Sydafrika

Vi har al den information, som du skal bruge til din tur, lige fra hjælp til søgning af visum til introduktion til dit projekt, når du ankommer til destinationen. Vores uproblematiske tilgang gør, at du kan fokusere på det, som virkelig er vigtigt, hvilket er at gøre en forskel på dit projekt.

Ankomst i lufthavn og afhentning i Sydafrika

Du ankommer til Sydafrika for at deltage på et af vores projekter via Cape Town International Airport (CPT). En af vores lokale medarbejdere står klar til at tage imod dig i lufthavnen med et Projects Abroad skilt, så du nemt kan spotte dem. Det bliver betryggende for dig at blive budt velkommen af en venlig medarbejder, når du allerførst ankommer til landet.


Medarbejderen kører dig hjem til din nye værtsfamilie. Du møder familiemedlemmerne og får tid til at pakke ud og falde til.


Afhængigt af, hvor du bor, er turen fra lufthavnen mellem 20 og 40 minutter. Lufthavnen ligger omkring 20 minutters kørsel fra vores kontor i Cape Town. Vi dækker omkostningerne af transporten til og fra lufthavnen, så du kan nyde turen uden bekymringer og se storbyen gennem bilruden.

Book flybilletter til Sydafrika

Det er nemmere end nogensinde at søge efter flyrejser online, men det kan stadig være en tidskrævende, overvældende og frustrerende proces. Har du brug for support, har vores personale et indgående kendskab til alle vores destinationer. Vi fortæller dig, hvilken lufthavn du skal flyve til, og vi anbefaler den bedste måde at komme dertil.

Vi kan hjælpe dig med at booke de bedste returbilletter og sørge for, at du får de sikreste, mest behagelige og omkostningseffektive valgmuligheder, uanset hvor komplicerede dine rejseplaner er.

Find ud af mere om at booke dine flybilletter.

Visumkrav for Sydafrika

En af fordelene ved at arbejde frivilligt med os er den rådgivning, vi giver dig i forhold til visum. Vi har et dedikeret team, som har opdateret information om krav til visum for alle vores destinationer rundt omkring i verden. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til visumregler, store eller små, og så vil vi hjælpe dig igennem processen. Når du tilmelder dig et projekt, får du også et link til din egen MyProjectsAbroad hjemmeside, som inkluderer al relevant information om visum.

Din introduktion og orientering i Sydafrika

Du får en introduktion til området dagen efter din ankomst, med mindre du ankommer hen over weekenden. I det tilfælde får du introduktionen den efterfølgende mandag.


Din Projects Abroad koordinator henter dig hjemme hos din værtsfamilie og tager dig med på en tur i området og viser dig nogle af de større seværdigheder og brugbare steder som posthuse, banker og et sted, hvor du kan veksle penge. Du får også mulighed for at købe et lokalt SIM kort eller en telefon.


På din første dag lærer du også, hvordan man bruger den offentlige transport i byen. Din koordinator viser dig ruten til og fra din arbejdsplads på projektet, så du bliver tryg og velkendt med at tage til og fra arbejde hver dag. Vi dækker omkostningerne af al arbejdsrelateret transport.


Under din introduktion, får du en introduktionsmappe med brugbar information, blandt andet et kort over Cape Town med vigtige steder afmærkede, samt kontaktoplysninger på vores lokale personale.


Din koordinator viser dig også vores kontor i Cape Town. Du hører mere om, hvordan vi driver vores projekter i Sydafrika og får en dybere indsigt i det arbejder, vi udfører i landet.

Din første dag som frivillig eller praktikant i Sydafrika

Uanset hvilket projekt, du arbejder på, bruger du din første dag på at lære stedet at kende. Det kan tage lidt tid at forstå, hvordan alting fungerer, og hvad din rolle er, så vi har sat hele den første dag af til, at du kan få en fornemmelse af arbejdet på projektet.


På din første dag på projektet, viser din koordinator dig rundt og introducerer dig for dine nye kollegaer og de andre frivillige. Du hører mere om projektet og får mulighed for at observere det arbejde, vi udfører. Vi vil gerne sikre os, at du er tryg og selvsikker, før dit arbejde på projektet officielt starter dagen efter.

Støtte, sikkerhed og assistance

Din sikkerhed er vores vigtigste prioritet. Vi har en række systemer og procedurer, som sikrer, at du har den støtte, du skal bruge for at nyde din tur med ro i sindet. Vores Projects Abroad team er til rådighed døgnet rundt og står klar  til at sikre, at du falder godt til hos din værtsfamilie og din arbejdsplads. Hvis du får problemer eller møder udfordringer, er de klar til at hjælpe dig til hver en tid.

Find ud af mere om støtte og sikkerhed.

Vores akkrediteringer