A group of children with Projects Abroad Childcare volunteers outside a kindergarten in Sri Lanka.

Frivilligt arbejde med børn i Sri Lanka

Støt børns tidlige udvikling i underfinansierede dagcentre, mens du udforsker hverdagslivet i Sri Lanka

Projektoversigt

Projects Abroad has been awarded the South Asian Sustainable Development Leadership High Award for Volunteerism

Arbejd frivilligt med børn i Sri Lanka, og hjælp lokale børn med at udvikle færdigheder, som er vigtige for at de kan klare sig godt i skolen. Din rolle som frivillig her er at støtte de lokale medarbejdere og at lave lærerige aktiviteter med børnene.  Samtidig med at du hjælper til i lokalsamfundet får du praktisk erfaring med børnepasning og udvikler dine evner indenfor planlægning og samarbejde.

 

Du arbejder frivilligt i børnehaver, dagcentre eller frivilligcentre for børn med tsunamiramte familier. Du kan også arbejde med børn med særlige behov. Mange af de børnehaver, som vi arbejder med, er overfyldte og mangler ressourcer.

 

Sri Lanka har utroligt mangfoldige samfund og økosystemer, som du kan opleve på nært hold. Fordyb dig i den lokale kultur og find ud af, hvordan det er at bo i et tropiske land med smukke sandstrande, krydret mad og en venlig befolkning.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med børn i Sri Lanka det rigtige for mig?

Du passer perfekt på dette projekt, hvis du er entusiastisk, energisk og kan lide at arbejde med børn. Projektet er også en god mulighed for at lære fra pædagoger og lærere, hvis du overvejer en karriere inden for undervisning eller børnepasning. Du får også erfaring med børns tidlige udvikling i den børnehave eller skole, du er frivillig hos.

 

Du behøver ikke at have erfaring med børnepasning for at deltage. Du får en grundig introduktion til projektet, når du ankommer, hvor vi lærer dig alt, hvad du skal vide. Du støtter de lokale medarbejderes arbejde, og du kan spørge Projects Abroads ansatte til råds til hver en tid.

 

Du får adgang til vores database, som er fyldt med ideer og materiale til forskellige kreative aktiviteter og lege til undervisningen. Vi holder også jævnligt workshops for alle vores frivillige, hvor du kan udveksle ideer og snakke om de udfordringer, du møder. På workshoppen lærer du endnu mere om skolesystemet og børnepasning i Sri Lanka.

 

Det er muligt at tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv vælge, hvornår du vil afsted. 

Projects Abroad volunteer with children in Sri Lanka teaches English to young children at her Childcare placement.

Hvad bliver min rolle på projektet?

Her er nogle af de aktiviteter, som du kan lave når du arbejder frivilligt med børn i Sri Lanka:


  • Fremme børns tidlige udvikling gennem sjove aktiviteter
  • Tilbyde individuel omsorg og støtte til børn med særlige behov
  • Lave undervisningsmaterialer og ressourcer til børnene

Som frivillig fokuserer du på de følgende områder:


Fremme børns tidlige udvikling gennem sjove aktiviteter


Hjælp børn med at udvikle grundlæggende faglige færdigheder som alfabetet og talrækken. Undervisningen lægger grundlag for deres fremtidige læring og sikrer at børnene er forberedte på at starte i skole. Du kan bruge din kreativitet, når du finder på lege, sange, danse og kunstprojekter, som kan gøre læring sjovt.


Yde omsorg og støtte for børn med særlige behov


Børn med særlige behov har ofte brug for ekstra støtte til at lære basale færdigheder og udvikle sig. Du giver dem individuel opmærksomhed, lærer dem nye lege, hjælper dem med opgaver i timerne og snakker med dem. Du kan også hjælpe med mere praktiske gøremål, som at gøre klar til skoledagen.


Lave materialer og ressourcer til undervisningen


Lav visuelle hjælpemidler som flashcards, alfabetkort og plakater, som kan bruges til leg og læring. De håndlavede materialer er ideelle for børnehaverne, fordi de kan bruges af lærerne og andre frivillige længe efter, du er taget derfra.


Hvor i Sri Lanka skal jeg bo og arbejde?

Colombo

Du får base i en af flere små kystbyer omkring to timer fra Colombo. Sri Lanka har et udvidet og budgetvenligt offentligt transportsystem, så det er nemt at rejse rundt.


Du har mange muligheder at vælge imellem, i forhold til, hvor du gerne vil arbejde frivilligt. Vi samarbejder med både børnehaver, specialskoler, dagcentre og frivilligcentre for børn med tsunamiramte familier. Standarderne på arbejdsstederne er forskellige, hvor nogle kun har de mest basale faciliteter.


Landet er kendt for dets naturlige vidundere, så tag på eventyr i din fritid og besøg et dyrereservat, slap af på stranden eller tag på vandretur i de frodige, grønne omgivelser.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Sri Lanka


Hvordan ser en typisk dag på projektet i Sri Lanka ud?

En almindelig dag som frivillig er fra klokken 8.30 til 17, mandag til fredag. Formiddagen bruges på et af de centre, vi samarbejder med, og eftermiddagen bruges sammen med ældre børn.


Du kan vælge at arbejde i en børnehave, et dagcenter, en skole for børn med særlige behov, eller et frivilligcenter. Dine daglige aktiviteter kommer an på, hvilket sted du vælger.  


Børnene i dagcentrene og frivilligcentrene går oftest stadig i skole om formiddagen. Du bruger derfor formiddagen på en skole, og om eftermiddagen laver du lektiehjælp, arrangerer fysiske aktiviteter, og arbejder med de børn, der har brug for ekstra støtte til læsning eller skrivning.


Når din arbejdsdag er færdig, har du fri resten af dagen. Du kan bruge din fritid som du ønsker, og kan være sammen med de andre frivillige og snakke om jeres dag, opleve de lokale seværdigheder eller tage hjem og slappe af sammen med din værtsfamilie.

Female Childcare volunteer and children wear hats they have made during a fun activity on a Care placement in Sri Lanka.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål med projektet er at fremme og investere i børns tidlige udvikling.


Den tidlige barndom er den vigtigste periode i et menneskes liv for udvikling og læring, da det er her, du lægger grundlaget for din fremtidige læring, trivsel og succes. Børnehaveklasser i fattige områder er overfyldte og underbemandede, hvilket betyder at børnene ikke får den opmærksomhed og stimulering, som de har brug for.


Du giver børnene den støtte og det samspil de skal bruge for at trives. Vi kan hurtigt finde ud af, hvad hvert enkelt barn har brug for hjælp til, da vi fører log over deres udvikling i vores database. Du arbejder med børnene på netop de områder, hvor de har brug for støtte, så de er bedre forberedt på at starte i skole.


Projects Abroad har valgt ikke at arbejde med børn på børnehjem i Sri Lanka, da mange børn i de lande, vi arbejder i, har familiemedlemmer, som med ekstra støtte og hjælp, kan tage sig af børnene. Derfor fokuserer vi i stedet på lokale projekter, som støtter lokalsamfundene, og som bidrager til, at børnene kan blive hos deres familier.


For at fremme uddannelsen og udviklingen af børnene, har vi defineret tre primære mål for vores arbejde:


  • Forbedre børnenes engelskkundskaber
  • Styrke læsefærdigheder
  • Forbedre livskvaliteten for børn med særlige behov


Vær frivillig i Sri Lanka og hav en positiv indflydelse på lokale børns tidlige udvikling.

Childcare volunteers in Sri Lanka paint tyres for a multi-sensory garden at their Childcare placement.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Sri Lanka. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Sri Lanka og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Sri Lanka er kendt for dets mangfoldige landskaber, lige fra strande til tropisk jungle. Der er helt sikkert noget for enhver smag i landet, som er fyldt med liv.

Det pulserende Pettah Market er et must-see. Du kan snakke med de venlige sælgere, købe håndlavede souvenirs og nyde den elektriske atmosfære omkring dig. Hvis du vil beriges kulturelt, kan du bruge en eftermiddag på nationalmuseet i Colombo. Gangaramaya Buddhist Temple er også et highlight med dets enorme samling af kulturgenstande.

Byen, Galle, er en havneby med en tydelig hollandsk arv og masser af gamle bygninger i kolonistil. Du kan også tage ind i landet for at vandre i bakkerne, svømme i de kølige vandfald og besøge traditionelle landsbyer.

Sri Lankas nationalparker inkluderer safariparker, hvor du kan få øje på vilde dyr som leoparder og elefanter. Eller du kan bruge en tidlig morgen på at kigge på fugle i et af de fredede vådområder. Der er også naturreservater med regnskove, som er fyldt til randen med tropisk biodiversitet.

Du deler den unikke oplevelse med mange andre frivillige på de forskellige projekter. Det betyder, at du enten kan rejse rundt alene i din fritid, eller bruge din fritid sammen med de nye venner, som du får på din tur. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer