Students stand and listen to the Projects Abroad volunteer teaching them in Kenya

Frivilligt arbejde med undervisning i Kenya

Rejs til Afrika og få undervisningserfaring, mens du hjælper børn med at blive bedre til engelsk

Projektoversigt

Deltag på projektet som lærer i Kenya, og få undervisningserfaring mens du hjælper elever fra fattige områder med at blive bedre til engelsk. Du arbejder som hjælpelærer i offentlige skoler og støtter de lokale lærere i timerne. Når du finder fodfæste og bliver mere selvsikker i rollen som underviser, får du mere ansvar.


Du lærer om skolesystemet i Kenya og får et globalt syn på uddannelse. Projektet giver dig også mulighed for at udvikle dine undervisningsmetoder og tilføje undervisningserfaring til dit CV. Din primære rolle er at undervise i engelsk, men du kan også hjælpe med valgfagsaktiviteter som idræt og billedkunst. En del af dit arbejde er også at forbedre sikkerheden og hygiejnen i klasseværelserne.


Du bor i Nanyuki, som er en lille by omkring tre en halv time fra hovedstaden Nairobi. Du bor hos en lokal værtsfamilie i Nanyuki, tæt på det højeste bjerg i Kenya, og du er omringet af den smukke, afrikanske savanne.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med undervisning i Kenya det rigtige for mig?

Projektet i Kenya er et godt match for dig, som kan lide at arbejde med børn og gerne vil hjælpe dem, der har brug for det. Derudover kan du tilføje undervisning i udlandet til dit CV, hvilket gavner din fremtidige karriere.

 

Du arbejder som hjælpelærer for en lokal lærer på en offentlig skole. I takt med at du udvikler din selvtillid som lærer og viser dine færdigheder, får du mulighed for at undervise selvstændigt.

 

Du behøver ikke at have erfaring med undervisning for at deltage på projektet. Når du ankommer til Nanyuki, får du en grundig introduktion fra Projects Abroads team. Du får støtte fra de lokale lærere, og du kan spørge Projects Abroads ansatte til råds til hver en tid. Vi holder også jævnligt workshops for alle vores frivillige, hvor du kan udveksle ideer og snakke om de udfordringer, du møder. Derudover kan du bruge vores online database, som er fyldt med inspiration og ideer til undervisningsmateriale.

 

Læg mærke til, at du skal kunne engelsk på samtaleniveau for at deltage på projektet.

 

Det er muligt at tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv vælge, hvornår du vil afsted.

A Teaching volunteer supports a local teacher in a classroom in Kenya.

Som frivillig med undervisning i Kenya, fokuserer du på følgende områder:


Forbedre elevernes engelskkundskaber gennem sjove og interaktive lektioner


Engelsk er et af de officielle sprog i Kenya, og derfor er det vigtigt for børnene at lære sproget i en ung alder.


Du hjælper ved at opfordre børnene til at øve sig på at tale engelsk, og ved at øge deres selvsikkerhed når de snakker sproget. Dette gør du ved at lave små teaterstykker fra hverdagssituationer med børnene, synge engelske sange med tilhørende dans eller lær dem en engelsk remse for at gøre dem trygge ved svære ord og lyde. Du får værdifuld erfaring i klasseværelset som frivillig underviser i Kenya.


Hjælp med valgfagsaktiviteter som sport, musik og billedkunst


Du har også muligheden for at undervise i andre fag som matematik, håndarbejde, fysik, kemi, samfundsfag og idræt. Du kan også lave valgfagsaktiviteter som kunst og drama.


Fortæl os det, hvis du er interesseret i at undervise i nogle af disse fag. Vi kan nemmere arrangere det for dig og matche dig med den rigtige skole, hvis vi snakker om dine interesser, inden du tager afsted.


Tilbyd ekstra støtte til lærerne i undervisningen


Det har siden 2003 været gratis for alle børn i Kenya at gå i folkeskole. Derfor er der nu et stort antal elever i skolerne, som sidder klar ved bordene og gerne vil lære. Det betyder også at de lokale lærere har brug for ekstra støtte til at håndtere de mange elever, som nu fylder klasseværelserne.


Din opgave er at støtte læreren og at hjælpe de elever, som har svært ved at følge med. Du kan også give en hjælpende hånd, når eleverne har en test.


Forbedre sikkerheden og hygiejnen i klasseværelset


Du hjælper med at sikre, at eleverne på din skole kender vigtigheden af gode, daglige hygiejnevaner. Du opfordrer dem til at børste tænder og vaske hænder jævnligt.


Du hjælper børnene med at undgå sundhedsproblemer ved at introducere nye rutiner og lære dem, hvorfor hygiejne er vigtigt. Du vil også blive involveret i oplysningsarbejde omkring vigtigheden af god hygiejne i lokalområder.


Hvor i Kenya skal jeg bo og arbejde?

Nanyuki

Når du er frivillig underviser i Kenya, bor du i den skønne by Nanyuki. De fredfyldte omgivelser ligger tæt på landets højeste bjerg, Mount Kenya. Hovedstaden Nairobi er 3,5 times kørsel derfra, og er perfekt til en weekendtur.


Du arbejder på en folkeskole for yngre elever. Folkeskolerne i Kenya er overfyldte med 45 elever til én lærer. Det er derfor, vi sender frivillige til Kenya for at støtte lærernes arbejde. Du vil også se, hvordan infrastrukturen på skolen er gammeldags, og at de mangler ressourcer. Du bliver nødt til at bruge din fantasi for at finde på kreativ undervisning med de få materialer, som du har til rådighed.


Du har fri om aftenen og i weekenden, hvor du kan bruge tiden på at udforske Kenya. Tag en tur til Ol Pajeta Conservancy og kig efter vilde dyr, eller stå med én fod på hver side af ækvator! Du kan også slappe af på de smukke strande langs kysten i Mombasa.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Kenya. 


Hvordan ser en typisk dag på undervisningsprojektet i Kenya ud?

Du spiser morgenmad og hygger dig med din værtsfamilie hver dag, inden du tager afsted for at undervise. Du bliver hver dag kørt til og fra din arbejdsplads, via transportmidler arrangeret af Projects Abroad.  


En typisk dag på din skole i Kenya starter klokken 8 om morgenen og slutter omkring klokken 16, mandag til fredag. Nogle af dagene kan være kortere afhængigt af skolens skema.


Når du ankommer til skolen, laver du enten undervisningsplaner med en lærer eller går direkte til undervisning i en af klasserne. I begyndelsen fungerer du som hjælpelærer i engelskundervisningen, og i takt med, at du bliver mere selvsikker, får du lov at tage føringen.


Du kan gøre engelsk sjovt ved at synge sange, lære børnene alfabetet eller finde på rollespil til børnene. Aktiviteterne skal få børnene til at tale engelsk og blive mere trygge ved at bruge sproget.


I frokostpausen spiser du din madpakke, som din værtsfamilie har lavet til dig. Brug tiden i frokosten sammen med dine elever eller med de andre lærere. Her kan du også spørge lærerne om uddannelsessystemet i Kenya, eller om hvordan du kan forbedre dine undervisningsmetoder.


Du har fri om aftenen og i weekenderne, hvor du kan tage afsted sammen med de andre frivillige for at bestige Mount Kenya, eller i kan arrangere en tur til hovedstaden, Nairobi, hvor I kan shoppe souvenirs og smage på den spændende kenyanske mad.

Volunteers and students stand in a circle while playing a game at the volunteer teaching placement in Kenya

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give kenyanske børn og lærere faglig støtte i engelskundervisningen.


I 2003 gjorde Kenya store fremskridt for at sikre, at alle børn har adgang til uddannelse. I de sidste 15 år har børn i Kenya haft mulighed for at gå gratis i skole. Skolerne mangler dog ressourcer til at administrere de mange elever, som nu går i skole, og medarbejderne er hårdt pressede. Klasseværelserne er overfyldte, og der er for mange elever til hver lærer.


Det er derfor, at vi har brug for dig. Du tilbyder lærerne ekstra støtte på den skole, som du arbejder på, mens du får undervisningserfaring til gengæld. Du hjælper også eleverne med at blive trygge ved at tale engelsk, og du giver en hånd med at forbedre sikkerheden og hygiejnen på skolen, f.eks. ved at male et af klasseværelserne.


For at sikre, at vores arbejde gør en betydelig forskel for lokalsamfundet, arbejder du hen mod de følgende langsigtede, bæredygtige mål, som er at:


  • Forbedre engelskkundskaber
  • Forbedre sikkerheden og hygiejnen i børnenes læringsmiljø
  • Opfordre til kreativ læring


Hjælp os med at nå vores mål, ved at være frivillig engelskunderviser i Kenya.

A student shares a thumbs up at one of our volunteer teaching placements in Kenya

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Nanyuki. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Kenya og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie.

Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Frivilligt arbejde i Kenya er en perfekt mulighed for at udforske dette fantastiske land. Kenya har et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, så du kan være sikker på, at der er masser for dig at lave om aftenen og i weekenderne.


En rejse til Østafrika ville ikke være fuldendt uden en safari. Du kan se vilde dyr som elefanter, løver, og endda den truede Rothschilds giraf, når du er på opdagelse på savannen.


Vores projekter finder sted i Nanyuki, som er kendt som indgangen til Mount Kenya. Med det majestætiske bjerg lige uden for byen er det turen værd at bruge en dag på at vandre rundt om foden på bjerget.


Du kan tilbringe aftenerne på lokale restauranter, hvor du kan lytte til live musik og prøve retter fra det lokale køkken. Kenya har også nogle must-see markeder med farvestrålende tekstiler og håndlavede skulpturer.


Du kan bruge din fritid på at tage på opdagelse på egen hånd eller rejse rundt med en gruppe. Vi har mange frivillige i Kenya hvert år, så du er sikker på at møde nye venner og rejsekammerater på din tur. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer