Projects Abroad Midwifery interns participate in a community healthcare outreach in a rural part of Ghana.

Erfaringsophold inden for obstetrik i Ghana

Rejs til Vestafrika og observer erfarne jordemødres arbejde, når de behandler kommende mødre på et lokalt hospital

Projektoversigt

Tag på erfaringsophold inden for obstetrik og observer kvalificerede jordemødre arbejde. Du lærer om prænatal pleje og de udfordringer, som kommende mødre har i et udviklingsland i Afrika.

 

Du får essentiel erfaring inden for obstetrik i Ghana, som giver dig et forspring, når du skal frem i din karriere. Opholdet ser godt ud på dit CV, og det gavner dig i din uddannelse og i din fremtidige karriere. Du lærer grundlæggende lægelige færdigheder og at behandle en række forskellige symptomer, som gravide kvinder oplever.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er et erfaringsophold inden for obstetrik i Ghana det rigtige for mig?

Erfaringsopholdet er perfekt for dig, der gerne vil have erhvervserfaring inden for obstetrik. Opholdet gavner dit CV og giver dig spændende oplevelser at fortælle om til jobsamtaler og i ansøgninger. Du kan også bruge dit erfaringsophold med obstetrik i Ghana til at finde ud af, om en karriere inden for obstetrik er det rigtige for dig.

 

Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet. Du får en observerende funktion på hospitalet, og de jordemødre, du skygger, vil gerne besvare dine spørgsmål, så du kan lære mest muligt.

 

Alle, der er på erfaringsophold, får lov til at være på den prænatale afdeling, men du må kun opholde dig på selve fødegangen, hvis du er på dit tredje år af jordemoderuddannelsen.

 

Du kan tilmelde dig erfaringsopholdet med obstetrik hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Du kan tilmelde dig fra to uger og blive så længe som du har lyst til. Vi anbefaler dig at blive så længe som muligt.

Projects Abroad students undertaking Midwifery internships in Ghana observing local doctors whilst performing a check up on a baby.

Dit arbejde bliver inddelt i de følgende områder:


Observere kvalificerede jordemødres arbejde


Du lærer om faget ved at skygge jordemødrene, mens de gennemgår de daglige rutiner. Følg dem rundt på hospitalet, når de ser til patienterne, og observer, når de behandler de kommende mødre. Du kan stille spørgsmål, når du er i tvivl om noget. Din erfaring og dine kvalifikationer afgør, hvor meget ansvar du får.


Tilbyde en hjælpende hånd til jordemødrene


Selv om dit primære fokus er på at observere og skygge jordemødrene, kan du også få muligheden for at få mere praktiske arbejdsopgaver. Disse opgaver kommer an på, hvor meget initiativ, du selv viser og på dit erfaringsniveau. Under tilsyn af en jordemoder kan du få lov til at udføre grundlæggende konsultationer og sundhedstjek på patienter på den prænatale afdeling.


Lære mere om obstetrik i et udviklingsland


Når du arbejder på afdelingen, lærer du meget mere end bare, hvordan børn bliver født. Du lærer at behandle patienter fra starten af graviditeten og helt til slut. Du kan endda møde udfordringer og lidelser hos patienter, som du ikke ville se herhjemme i Danmark. Nogle gange kommer gravide kvinder ind på hospitalet med symptomer på malaria eller de tidlige symptomer på diabetes. Når du observerer jordemødrene, lærer du også, hvordan man støtter, beroliger og behandler patienterne.


Deltag i medicinsk opsøgende arbejde i lejre for spedalske og på skoler


Hvis du gerne vil have et større helhedsindtryk af sundhedsplejen i lokalsamfundet, kan du deltage på nogle af vores medicinske outreaches på lokale skoler og i en lejr for mennesker, der er smittet med spedalskhed. Her hjælper du med at udføre generelle sundhedstjek som at måle blodtryk og blodsukker. Du hjælper også med at behandle og forbinde sår, måle temperatur og at teste for malaria og ringorm.


Hvor i Ghana skal jeg bo og arbejde?

På erfaringsopholdet inden for obstetrik, arbejder du enten i byen Cape Coast eller i det mere traditionelle Dodowa. Din placering kommer an på dit erfaringsniveau inden for feltet.

Accra

As a prosperous trading centre and capital city, Accra is the perfect place to start your journey into West Africa. With a population of over 2.7 million of the most hospitable people, Accra is a city constant humid buzz of colourful happenings. You can expect crazy traffic, a vibrant culture, and streets dotted with Ghanaian restaurants and market vendors selling their handmade goods.

Akuapem Hills

Akuapem Hills ligger i den østlige del af Ghana og karakteriseres ved områdets smukke, grønne vegetation og rige, røde jord. Som en af de mere fredfyldte områder i landet vil du helt sikkert opleve lokale børn prøve at få din opmærksomhed ved at råbe 'Obroni’ (fremmed). Landsbyerne i området er gæstfrie og gode til at underholde. Tag med til gadefestivalerne og spis tørret fisk og søde kartofler fra madboder på hovedgaden.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Ghana


Hvordan ser en typisk dag på projektet med obstetrik i Ghana ud?

Din arbejdsdag starter normalt omkring klokken 8.00 og slutter klokken 14.00, mandag til fredag. Hospitalet har en række vagter i løbet af dagen, så du kan godt blive længere om eftermiddagen, hvis din koordinator godkender det.


Du kan holde en velfortjent frokostpause klokken 12, hvor du enten kan spise en medbragt madpakke eller bare hvile fødderne.


Du bruger dagen på at observere kvalificerede jordemødre, når de konsulterer med patienter på den prænatale afdeling. Her får du muligheden for at se de forskellige udfordringer, som ghanesiske gravide kvinder møder. Afhængigt af dine kvalifikationer, kan du måske få lov til at overvære en fødsel på en fødestue.


Når du kommer hjem til din værtsfamilie om eftermiddagen, kan du lære dem bedre at kende og lære om deres kultur, når I spiser lækker, hjemmelavet, ghanesisk mad, for eksempel jollof rice.


Ghana har mange spændende seværdigheder at se og udforske. Når du har fri, kan du vandre i det smukke landskab, slikke sol på stranden eller få en storbyoplevelse ved at besøge hovedstaden Accra.

A female Projects Abroad intern is pictured performing a check up on a local woman as part of her midwifery internship in Ghana.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål med erfaringsopholdet er at give dig en lærerig oplevelse inden for obstetrik i Ghana.


Du skygger kvalificerede jordemødre på den prænatale afdeling på et lokalt hospital og lærer at behandle forskellige tilstande hos gravide kvinder i et udviklingsland som Ghana. Du kommer i kontakt med gravide kvinder med komplikationer, som du normalt ikke ser i Danmark. Det kan være sygdomme som malaria eller tyfus. Oplevelsen bliver udfordrende men enormt lærerig.


Derudover hjælper du også ved at lave opsøgende arbejde i lokalsamfundene. Du kan udføre sundhedstjek og tilbyde grundlæggende sundhedspleje til folk, som ikke ellers har adgang til det.


Vi arbejder hen mod de følgende mål, som er defineret i vores Medicine Management Plan. Målene er at:


  • Opfordre til en forståelse af medicinske metoder og fremme en udveksling af medicinsk viden
  • Forbedre kvaliteten af sundhedspleje, som patienterne tilbydes
  • Mindske antallet af malariainfektioner
  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje til dårligt stillede befolkningsgrupper gennem opsøgende arbejde i lejre for spedalske og på skoler
  • Fremme information om ikke-smitsomme sygdomme


Tag på vores erfaringsophold inden for obstetrik i Ghana, og opbyg din fglige viden, mens du yder støtte til kommende mødre i hjertet af Ghana.

Local women attend a community outreach and receive treatment from Projects Abroad Midwifery and other medical interns in Ghana.

Praktik inden for medicin

 Dette projekt egner sig også perfekt som praktikophold for studerende inden for medicin og sundhed. Du får indsigt og viden fra den virkelige verden, som gavner dig i din udvikling som lægefaglig professionel. Du lærer også at arbejde sammen med forskellige slags mennesker og får et bredere perspektiv på globale sundhedssystemer og problemstillinger, hvilket vil gavne din karriere i mange år fremover. Vi kan arrangere et projekt, der møder alle kravene fra din uddannelsesinstitution.

Læs mere om, hvordan vi arrangerer praktikophold inden for sundhedspleje


Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Food and accommodation

Du bor hos en værtsfamilie i Accra, Akuapem Hills, Cape Coast eller Dodowa. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Ghana og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at få det til at passe, så du bor med mindst én anden frivillig eller praktikant hos din værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Frivilligt arbejde i Ghana er en ideel måde at opleve det farvestrålende, vestafrikanske land på. Ghana har et bredt udvalg af aktiviteter, som du kan lave i din fritid, mens du er der, og du har på den måde masser af spændende oplevelser i vente ud over arbejdet på dit projekt.


Musik er en central del af ghanesisk kultur. I de større byer, især Accra, kan du høre mange gode live bands og nyde de varme aftener i byen. Du kan også tilbringe nogle aftener på lokale restauranter, hvor du kan smage retter fra det lækre, ghanesiske køkken.


Hvis du er interesseret i Ghanas historie, kan du besøge det gamle slavefort i Cape Coast og tage på museer. Naturelskere vil nyde at vandre gennem regnskoven i Kakum nationalpark eller Mole nationalpark.


Vi har en række forskellige projekter i Ghana, så der er helt sikkert også andre frivillige, mens du er der. Det betyder, at du kan udforske landet på egen hånd eller sammen med andre frivillige, hvor I rejser rundt sammen som en gruppe. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer