You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold inden for Journalistik i Ghana

Oversigt
  • Placering: Accra
  • Projekttype: Avis, radiostation og tv-station
  • Rolle: At arbejde sammen med lokale journalister og få værdifuld erhvervserfaring
  • Krav: Du skal have et godt kendskab til engelsk
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 16.850 kr
  • Projektlængde: Fra 3 uger
  • Startdato: Fleksibel

Journalistisk research i Ghana

Et praktikophold på vores journalistikprojekt i Ghana en god mulighed for arbejde med og lære mere om journalistik. Du får et spændende indblik i hvordan medieverdenen er i Vestafrika samtidigt med at du får god og brugbar erfaring som du kan drage nytte af senere i din karriere.

Uanset om du vil af sted i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, i forbindelse med et praktikophold i udlandet, som voksenfrivillig eller som professionel kan du arbejde som praktikant på dette projekt.

Vores journalistikprojekter foregår i Accra, og du kan arbejde med radio, TV eller på en avis. Uanset hvor du arbejder, forventer v,i at du selv kommer med idéer til artikler og indslag.

I Ghana taler indbyggerne engelsk og det lokale sprog, twi. Du kan forbedre dine sprogkundskaber og derved få et dybere kendskab til kulturen ved at supplere dit arbejde med et sprogkursus.

Din rolle på projektet

Arbejd blandt andet på en radiostation med ghanesiske journalister

Du arbejder som praktikant og projektet er derfor i høj grad et læringsprojekt, hvor du får erfaring inden for faget.

Radio

Du kan arbejde på en radiostation i Accra og få et indblik i radioproduktion. Du er med både for og bag mikrofonen, idet du arbejder med både produktion og udsendelse. Praktikanter har f.eks. før deltaget i debatprogrammer eller præsenteret nyheder.

Alle stationer har en stor lytterskare og er meget populære. Udviser du initiativ og idéer, vil du blive belønnet med masser af god erfaring og du vil få mulighed for at tage noget af dit arbejde med hjem i en portefølje.

TV

Er du interesseret i tv, kan du arbejde på en tv-station i Accra. Dine kvalifikationer vil afgøre, hvor meget ansvar du vil få, og du vil typisk starte med at følge en lokal journalist. Du arbejder på Metro TV, som især har fokus på sportsbegivenheder.

Dine arbejdsopgaver vil være at udarbejde nyheder, skrive manuskripter til udsendelser, og egentlig produktions- og redaktionsarbejde.

Med et praktisk indblik i nyhedsproduktionen på en TV- og radiostation, er der forhåbentlige flere døre, der åbner sig i fremtiden.
Pernille, frivillig

Avis

Det er også muligt at arbejde på en avisredaktion. Har du erfaring, kan du arbejde på to af Ghanas førende aviser, The Mirror og The Daily Graphic. Begge aviser er statsejede, men pressen i Ghana nyder generelt stor frihed og meget få begrænsninger.

Du kan lave research og skrive dine artikler, udføre interviews, redigere, og deltage i pressekonferencer. Du vil få tildelt en vejleder, som typisk er en erfaren journalist og som vil hjælpe dig godt på plads. Udstyret med et pressekort er du klar til at gå i gang.

Uanset hvilket journalistikprojekt du arbejder på i Ghana, vil du blive stillet over for interessante problemstillinger og emner i løbet af din projektperiode.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲