You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Når du ankommer til Costa Rica

Ankomst til destinationen

Vi anbefaler at du flyver til San Jose International Airport. I ankomsthallen bliver du modtaget af en lokal medarbejder fra Projects Abroad – kig efter skiltet med vores navn og logo.

Vi vil herefter køre dig hen til din værtsfamilie, hvor du får mulighed for at pakke ud og slappe lidt af.

Værtsfamilierne svarer til middelklasse efter lokale forhold, og selvom der er forskel på bekvemmeligheden, sikrer vi at de alle lever op til vores krav om renlighed, sikkerhed og adgang til rent drikkevand.

Mødet med dine nye omgivelser

Dagen efter henter vi dig hos din værtsfamilie og giver dig en introduktion til dine nye omgivelser. Ankommer du i en weekend, vil introduktionsturen foregå om mandagen.

På din introduktionstur får du en velkomstpakke bestående af blandt andet informationsmateriale og et kort over dit nærområde.

Du ser hvor du kan veksle penge, posthuset, de gode internetcaféer og hvor de frivillige plejer at slappe af sammen. Det er vigtigt for os at du hurtigt falder godt til, så du skal selvfølgelig ikke holde dig tilbage ned spørgsmål.

Den næste dag følger vi dig hen til din nye arbejdsplads. Her møder du din vejleder på projektet, og vi arrangerer et arbejdsskema til dig. Du vil typisk starte på dit arbejde den efterfølgende dag.

De fleste frivillige bor i gåafstand til deres projekt, men for nogle frivillige er det nødvendigt at bruge offentlig transport. Uanset hvad hjælper vi dig med at finde vej, og vi dækker dine transportomkostninger til og fra arbejde hver dag. Oftest kører frivillige med bus til og fra arbejde, hvis der er for langt at gå.

Det er en god idé at kunne tale lidt spanske gloser inden du rejser til Costa Rica. Det er ikke et krav for at arbejde på projekterne, men det er klart en fordel. Det åbner nogle døre for dig hos lokalbefolkningen, og det vil lette kommunikationen på projektet.

Når du er frivillig på Natur & Miljøprojektet

Hvis du ankommer til San Jose om eftermiddagen eller om aftenen, vil du overnatte på et hotel den første nat. Dagen efter tager vi dig med bus til Barra Honda, og det er en tur på 4-5 timer. Ankommer du til San Jose om formiddagen, kører vi til Barra Honda med det samme.

Når du ankommer til lejren, vil du møde de andre frivillige og få en introduktionstur rundt i nationalparken.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲