You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde i Bolivia

Oversigt
  • Lokation: Cochabamba
  • Projekt Længde: Fra to uger
  • Indkvartering: Værtsfamilier

Klik her for at vælge projekt

Bolivia Map Frivillig-selfie på Salar de Uyuni-sletten i Bolivia

Som frivillig i Bolivia, vil du straks blive budt velkommen! Bolivia ligger i hjertet af Sydamerika og er en fascinerende kombination af Andesbjergene, den tropiske Amazonflod, travle byer og fredfyldte, traditionelle landsbysamfund. Bolivia vil give dig en forsmag på Latinamerikas varierede kontinent og ligger endvidere langt fra de populære turistruter. Der er dog ufatteligt meget at komme efter, da Bolivia byder den rejsende på mange spændende steder og overraskelser.

Bolivias historie har været præget af mange grænsestridigheder, hvilket ikke undrer, da landet geografisk ligger klemt ind mellem fem andre lande. Følgelig er den bolivianske kultur en sammensmeltning af den indianske og den europæiske kultur. Selvom Bolivia i økonomiske henseender er et fattigt land, ligger der rigdomme gemt i dets historie, geografi, kultur og, selvfølgelig, i befolkningen.

Projects Abroad i Bolivia

Frivillig sammen med to bolivianske kvinder

Størstedelen af Projects Abroads projekter i Bolivia foregår i Cochabamba, en by i det centrale højland, 2500 meter over havets overflade. Denne vibrerende universitetsby er samlingssted for studerende fra hele Sydamerika, så her oplever du alle fordelene ved en historisk by, som har blomstret kommercielt. Vi arbejder for at sikre en lang række fattige familier og børn muligheden for et bedre liv.

Som frivillig bor du hos en lokal værtsfamilie, og du vil have god mulighed for at udvikle dine spanskkundskaber. Du kan også prøve kræfter med det lokale sprog, quechua. Ved at bo hos en lokal værtsfamilie, får du et unikt indblik i hverdagen i Bolivia, og du bliver en del af familien og samfundet.

Oplev mere!

Lille boliviansk dreng giver en hånd med på en Dirty Day

Når du ikke arbejder, har Bolivia et rigt udvalg af oplevelser at byde på. Cochabamba ligger kun en kort tur fra nationalparken Toro Toro, et velbevaret område med vandfald, grotter, magiske landskaber - og dinosaurfodspor!

Men du kan også trekke i Andesbjergene, slappe af på bredden af Titicaca-søen, besøge vulkaner eller saltsøer, eller udforske de tropiske regnskove.

Vores projekter er tilgængelige for enhver, der er interesseret i frivilligt arbejde i udlandet, hvad enten du tager et sabbatår, praktikophold i udlandet eller en pause fra karrieren.

Bolivianerne er nogle af de mest festlige, åbne og gæstfri mennesker, jeg har mødt, og det virker som om, de altid har en grund til at fejre et eller andet. Jeg tør næsten godt garantere, at man ikke kommer til at kede sig her.
Emilie, frivillig

Projekter i Bolivia

Ungdomsprojekter

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲