You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Sydafrika - Thor Andersen

Ex-sergent søger studieinspiration i Sydafrika

Thor Andersen

Da Thor blev færdig med sit arbejde i Søværnet skulle han i gang med at overveje planerne for fremtiden. Han besluttede sig for at tilbringe to måneder som ulandsfrivillig på et undervisningsprojekt i Cape Town, Sydafrika. Han ville bruge tiden i Sydafrika på at overveje studievalg, så marts i år rejste Thor med Projects Abroad til Cape Town.

”Jeg syntes at Cape Town ville være en spændende mulighed for at komme væk fra gamle vaner og for at få et bredere perspektiv på verden og min plads i den”, siger Thor. ”Byens berygtede historie er velkendt, men jeg ville besøge og lære mere om de mindre kendte områder, og jeg ville opleve ting som ikke er nævnt i rejsebøgerne.”

Thor Andersen

Thor arbejdede på en skole for underprivilegerede børn, og her blev han inspireret til at overveje studier inden for samfundsvidenskab. ”Jeg var midt i en væsentligt anderledes kultur og livsstil i Sydafrika. De lokale indbyggeres problemer var i starten meget fremmede for mig, men nu hvor jeg har set disse problemer, kan jeg simpelthen ikke glemme dem igen.”

Thors arbejde og tid i Sydafrika har udviklet og forbedret hans kompetencer og han føler sig bedre rustet til at starte på studiet. ”Mit engelsk er i høj grad blevet bedre, og efter at have undervist føler jeg mig mere sikker og tilpas når jeg holder præsentationer eller taler,” fortæller Thor.

Thor Andersen

Da Thor startede sit arbejde på skolen, fik han til opgave at undervise en 6. klasse i IT. Her i slutningen af sin projektperiode underviser han hele skolen i IT. ”Jeg lærte eleverne basale ting såsom at logge på en pc, skrive et dokument i Word, og at finde rundt i forskellige læringsspil. Det er vigtigt at huske på, at disse børn kun har adgang til computere når de er i skole, så alt er helt nyt for dem. Det er skønt at se deres fremskridt, og jeg håber at min undervisning giver dem et godt udgangspunkt for at lære mere.”

Thor har også nydt samværet med børnene. ”Nogle af eleverne kom i skole i laset tøj og i bare fødder, men de virkede alligevel helt upåvirkede af omgivelserne når de legede. De nød bare enhver form for opmærksomhed.”

Thor Andersen

Under sit ophold I Sydafrika har Thor boet hos en lokal værtsfamilie, og han har nydt at dele historier og idéer med dem over middagsbordet. Det har også været en positiv oplevelse at møde frivillige fra hele verden. ”Vi rejste alle til Sydafrika fordi vi ønskede at gøre en forskel, men også fordi vi ville opleve landet, så alle har været ivrige efter at tage på udflugter og se forskellige ting. ”Et af Thors yndlingssteder er South African National Gallery and the District Six Museum. ”Jeg lærer noget nyt hver gang, og stedet emmer nærmest af revolution.”

Thors råd til kommende frivillige er at leve i nuet. ”Før du ved af det er du hjemme igen. Prøv at lade være med at tænke på Danmark og fortiden, og i stedet kast dig ud i dit nye liv.”

Thor håber at han med denne artikel kan inspirere andre danskere til at søge inspiration i udlandet.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Thor Andersen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲