You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Jamaica - Christina Poulsen

Christina Poulsen

For to måneder siden sad jeg i et fly på vej til Jamaica uden nogen rigtig ide om, hvad jeg skulle forvente. Jeg var meget nervøs og spændt på samme tid, da det var første gang, jeg skulle være væk hjemmefra i så lang en periode.

Nu er jeg i Jamaica, og det jeg er i gang med lige nu, bliver ikke let. Jeg ville nemlig gerne fortælle alt om mit ophold: Mit frivillige arbejde, mine oplevelser – alting. Men jeg ved, at det er umuligt at beskrive med ord, og hvis jeg skulle fortælle om alt det, jeg gerne vil, ville det blive en uendelig historie. Derfor forholder jeg mig kun til højdepunkterne i mit rejse.

Da jeg ankom til Jamaica, blev jeg som noget af det første introduceret til min værstfamilie. De modtog mig med åbne arme. I starten føltes det lidt underligt at bo i et fremmed hus, men den fornemmelse forvandt hurtigt. Min første følelse var en være overvældet ovet at være i et andet land så langt hjemmefra. Den første nat var jeg ved at græde. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ikke ville holde i tre måneder. Men alle disse tanker kom, før jeg møde det Jamaicanske folk, de kærlige børn på børnehjemmet og i skolen, de andre frivillige og ikke mindst Projects Abroad’s ansatte.

Jeg kunne ikke have bedt om en bedre modtagelse på kontoret. De ansatte og de andre frivillige gav mig følelsen af, at jeg helt sikkert ikke var alene. Jeg glemte snart alle negative tanker, jeg tidligere havde haft, fordi jeg glædede mig til at møde alle de smilende ansigter i Manderville, som sagde: ”Morning darling, Wah gwaan”

Jeg kom hurtigt ind i en daglig rutine; Jeg arbejdede indtil middag og kom så forbi kontoret og sagde hej og hang ud med andre frivillige. Jeg havde fået at vide, at Manderville ikke var den bedste by hvad angår kvalitetsunderholdning, men hver dag fandt jeg noget nyt interessant, jeg kunne lave, og det overraskede mig altid, at dagene gik så hurtigt.

Christina Poulsen

Jeg har oplevet så meget på så kort tid. Mit arbejde på børnehjemmet har gjort et meget stort indtryk på mig. Jeg arbejdede der i fem uger, og efter en uge følte jeg, at jeg kendte alle børnene, og at vi havde et særligt bånd. Det var meget hårdt at sige farvel til børnene på børnehjemmet, da det var tid til at tage af sted. Jeg forsøgte virkelig at give dem al den kærlighed, jeg kunne i de få måneder, jeg var frivillig.

Efter mit projekt på børnehjemmet begyndte jeg at undervise i en folkeskole og en Junior High School, og det er her, jeg er nu (mens jeg skrive denne beretning). Jeg kan ikke sige, hvilket af projekterne, jeg bedst kan lide, da de begge er meget specielle på deres egen måde. Det er en udfordring at undervise på skolen. Jeg underviser og assisterer i forskellige klasser fra 4. til 9. klassetrin. Selvom det kan være svært, elsker jeg virkelig at være her, fordi de andre lærere er virkelig søde og eleverne er noget helt særligt. Mange af dem er bagud, og nogle gang bliver jeg nødt til at gentage mig selv mange gange, hvilket kan være frustrerende. På den anden side giver oplevelserne i klasselokalet så meget glæde. At se børnenes smil og høre deres spørgsmål er noget, man skal opleve selv.

Christina PoulsenJeg overvejede ikke i lang tid, om jeg ville være frivillig. Faktisk var det en pludselig inskyldelse. Jeg har altid gerne villet se andre dele af verden og rejse efter gymnasiet som en slag overgang mellem at blive student og tage en beslutning om, hvad det næste skridt skulle være. Man kan rejse på mange måder. Jeg besluttede at rejse ud som frivillig for at få et førstehånds indtryk af et land og dets kultur.

Nu er jeg slet ikke i tvivl om, at det være frivillig i Jamaica var det rigtige valg. Jeg ved, at der er nogen, der synes, at tre måneders frivilligt arbejde ikke er meget, hvis man skal gøre en stor forskel. Men det at vide, at jeg har givet min kærlighed og støtte til nogle børn, som virkelig har brug for det, er stor nok forskel for mig.

Jeg er også kommet tæt på en anden kultur, og ingen kunne på nogen måde have forklaret mig, hvordan det ville være at bo i dette land.

Christina PoulsenTil at starte med, var kulturshoket stort, men helt ærligt, var det et godt et. Jeg blev en integreret del af lokalsamfundet. Hvis nogle havde fortalt mig det, før jeg tog af sted, ville jeg nok bare have grinet af dem. Men nu føles Jamaica som mit hjem. Denne beretning kan virkelig ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er, og hvor heldig jeg føler mig for at have fået denne oplevelse. Jeg ønsker for alle, at de kunne komme til Jamaica og opleve det samme.

Dette var blot en lille beretning for at give jer alle en ide om, hvordan det er at være her i Jamaica. Jeg vil altid huske hvert sekund af mit ophold, fordi det har været nogle af de bedste måneder i mit liv.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Christina Poulsen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲