You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Medicin & Sundhed, Obstetrik i Tanzania - Lea Jacobsen

Fire fantastiske måneder i smukke Tanzania

Frivillig sammen med værtssøskende i Tanzania

Det har lige siden, jeg kan huske, været min drøm at blive jordemoder. Næsten lige så lang tid har jeg vidst, at jeg en dag skulle til Afrika, hvor jeg ville opleve den afrikanske kultur og komme helt tæt på de små børn. Fra jeg startede i gymnasiet, har det ikke kunne gå hurtig nok med at finde en måde hvorpå, jeg kunne komme til Afrika og lave netop det, jeg brænder for. Jeg valgte Tanzania med Projects Abroad, da Tanzania har utrolig meget at byde på og da Projects Abroad kunne tilbyde mig det, jeg brænder for.

Jeg valgte at tage til Tanzania i 16 uger fra 1. februar 2015 til 22. maj 2015. Jeg startede ud på et obstetrikprojekt på hospitalet Mwanayamala i Dar Es Salaam, hvor jeg var i 8 uger. De næste 6 uger var jeg på et humanitært projekt på børnehjemmet Cradle of Love Baby Home oppe ved Arusha. De sidste 2 uger af mit ophold i Tanzania brugte jeg med min kæreste, hvor vi var på safari og en uge på Zanzibar. Jeg er i dag glad for, jeg valgte ét land men to projekter. Det har helt sikkert bidraget med flere oplevelser og dermed mere erfaring.

En frivilliges hverdag på en tanzanisk fødeafdeling

Lea tog imod de nyfødte babyer på sit obstetrikprojekt

I Dar es Salaam boede jeg i en større lejlighed hos min værtsmor. I ca. halvdelen af mit ophold hos hende boede jeg sammen med to andre frivillige piger. Resten af tiden boede jeg hos hende alene. Det var på mange måder en berigende oplevelse både at bo sammen med andre, men også at bo alene. Sammen kunne man altid dele de bekymringer, man kunne have. Alene var jeg med min værtsmor på sightseeing, på et open air diskotek og en tur med i den katolske kirke. Fra lejligheden tog jeg hver dag en bus en såkaldt ’dala dala’ til hospitalet.

Lea passede de nyfødte børn på hospitalet

Min første dag på hospitalet var meget overvældende på godt og ondt. Ved at snuse lidt til de forskellige afdelinger fandt jeg hurtigt ud af, hvor få ressourcer hospitalet egentlig har. På min vej igennem hospitalet over mod fødeafdelingen var jeg meget spændt. Dén dag startede det, jeg længe har drømt om – arbejdet på en fødeafdeling. Bare på min første dag observerede jeg ca. en håndfuld fødsler.

Frivillige på arbejd epå hospital i Tanzania

I løbet af 8 uger nåede jeg at opleve mellem hundrede og to hundrede fødsler. Fødsler der gik godt nærmest efter bogen, og fødsler som endte fatalt. Jeg oplevede, hvordan personalet på et sådan hospital handler eller ikke handler. Samtidig oplevede jeg fødegangens arbejdsmoral eller mangel på samme på et så ressourcesvagt hospital. Personalet var til tider meget sløvt for at sige det pænt. Jeg oplevede et par gange at måtte råbe til dem, at jeg altså kunne se hovedet, ja nogle gange var hovedet endda født. Alligevel tog de det stille og roligt, og de fleste gange gik det da heldigvis også godt.

Min opgave på fødeafdelingen bestod mest af alt i at observere fødslerne. Når barnet var født, vejede jeg det og svøbte det i et klæde, en såkaldt ”kanga”, som den fødende kvinde selv medbragte. Derudover prøvede jeg, så godt jeg kunne i en presset situation og med kommunikationsvanskeligheder, at støtte moderen op til og gennem fødslen. Her kunne det være nok blot at lægge sin rolige hånd på den fødende kvindes skulder eller lænd. Så lidt skulle der altså til for at vise mødrene, at jeg ville dem og deres kommende barn det bedste. Ligeledes støttede jeg kvinderne efter fødslen ved at være hos dem og deres nyfødte, når de havde brug for det.

Da man som frivillig heldigvis langt hen ad vejen selv kan være med til at disponere over sin tid på hospitalet, tog jeg mig den frihed også at opleve andre af hospitalets afdelinger. Jeg besøgte derfor også antenatal, postnatal og neonatal afdeling, hvor jeg mest af alt gik og kiggede til mødrene og deres små børn. Det var også på postnatal, at jeg gav mine hjemmestrikkede huer væk, som jeg havde fået frivillige hjemmefra til at strikke inden afrejsen.

Desuden var jeg lidt på operationstuen, hvor jeg observerede 5 kejsersnit og andre operationer. Ligeledes var jeg lidt på skadestuen, hvor jeg oplevede forskellige problematikker. Det er en stor oplevelse i sig selv at se, hvordan et sådan hospital fungerer på trods af manglende ressourcer.

En frivilliges hverdag på et tanzanisk børnehjem

Frivillig på Cradle of Love

Efter 8 uger med mange nye bekendtskaber og med et solgt hjerte til de spæde børn, tog jeg et fly til Arusha. I Arusha boede jeg i et hus hos min muslimske værtsmor og hendes nyfødte datter sammen med 3 andre frivillige piger.

Arusha-området er rigtig skønt og grønt. Fra huset kunne jeg hver dag gå til børnehjemmet. På børnehjemmet med børn i alderen 0-3 år var jeg endnu engang solgt! Børnene var rigtig dejlige, og jeg kunne endnu engang være med til at give børnene min kærlighed og omsorg. På Cradle of love er børnene delt op i 4 forskellige afdelinger efter alder og kunnen.

Om formiddagen var jeg at finde i ’nursery,’ hvor der var 7 børn i alderen 3-8 måneder. De er altså de mindste på børnehjemmet. Her er de ca. indtil, de kan sidde og evt. kravle. Til middag og om eftermiddagen var jeg sammen med de lidt større børn. 'Crawlers' hvor børnene lærer at kravle og evt. gå, og 'Wobblers' hvor børnene har lært at gå. Det er også her de ligeså stille begynder at pottetræne. Ældste gruppe er 'toddlers' hvor børnene er omkring de 3 år. Her bliver de helt blefri, hvis det er muligt.

På børnehjemmet var min opgave at give børnene omsorg og kærlighed, at stimulere børnene og give dem mad. Børnehjemmet er af bedre tanzanisk standard, og det kunne man helt sikkert også mærke. Børnehjemmet har fået doneret masser af tøj til børnene, børnene får mad mindst 3 gange om dagen, de større børn er ude at lege dagligt osv., alligevel vil børnehjemmet med deres ’nannies’ dog aldrig kunne erstatte eller kompensere for manglende forældre. De bor stadigvæk på et børnehjem. Jeg synes det var enormt dejligt og givende at være sammen med dem.

De sidste 2 uger af mit ophold i Tanzania var min kæreste på besøg fra Danmark. Vi var på safari og en uge på Zanzibar. Det var en rigtig god måde at afslutte en helt fantastisk tur på!

I min fritid var jeg sammen med min værtsfamilie, de andre frivillige eller sommetider alene. Der er ingen tvivl om, at man også af og til har brug for at være lidt alene efter alle de indtryk, man nu engang får. Project Abroad er dog rigtig god til at holde sociale arrangementer, hvor man f.eks. går sammen ud og spiser. Derudover deltog jeg også i deres aktiviteter som cooking-class, dirty day, besøg på forskellige børnehjem, medical og care outreach og workshop, udflugt til et landsbymuseum, mm. Disse tilbud er virkelig gode, og jeg vil virkelig opfordre til, at man deltager. Rigtig hyggeligt samvær.

Der er ingen tvivl om, at jeg på disse 4 måneder har oplevet alt det, jeg brænder for. De oplevelser og indtryk jeg har fået, ville jeg på ingen måde have været foruden. Min store drøm var at blive jordemoder. Min rejse har endnu engang bekræftet mig i, at det netop er min store drøm!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Medicin & Sundhed her

Lea Jacobsen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲