You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Medicin & Sundhed, Fysioterapi i Bolivia - Camilla Zyrmyhlen

Fysioterapi på brandsårsafdeling i Bolivia

Camilla Zyrmyhlen

Jeg er uddannet fysioterapeut og havde på afrejsetidspunktet været uddannet i 1½ år. Jeg havde mit første længere udlandsophold under én af mine praktikker og jeg var ikke i tvivl om, at jeg også ville ud at rejse for at bruge fysioterapien, når jeg blev færdiguddannet. Jeg tog både af sted for at se hvordan fysioterapien bliver anvendt i et udviklingsland, for at afprøve mine kommunikations kundskaber i andre kulturer og med andet sprog, men jeg tog selvfølgelig også afsted, fordi jeg enormt gerne ville hjælpe mine kollegaer ude i verdenen og hjælpe de fattige børn.

Valget faldt på Bolivia, fordi jeg gerne ville arbejde med børn og samtidigt have muligheden for at kommunikere med dem, i dette her tilfælde på spansk. Bolivia er et fantastisk smukt og gæstfrit land, og jeg er glad for, at jeg havde muligheden for at rejse rundt i weekenderne, sammen med nogle af de andre frivillige fra hele verdenen. Transporten er både billig og nem i Bolivia, så hvis man kan falde i søvn i busserne, så er weekend nætterne værd at bruge i bussen, for at vågne op til endnu et vidunderligt sted.

Camilla Zyrmyhlen

Jeg har arbejdet to forskellige steder og jeg vil fortælle lidt om dem begge.

Arbejdet på brandsårsafdelingen

Jeg skulle starte på Mosoj Phunchay. Det er brandsårsafdeling og stedet kan huse op til 28 børn, som kan bo og få behandling gratis pga. midler fra fonde og donationer. Det eneste familien skal betale er brugen af de forskellige cremer og børnenes tøj, sko toiletpapir og legetøj.

Camilla Zyrmyhlen

Børnene bor der, fordi de bor langt væk og derfor ikke har mulighed for at komme dagligt til fysioterapien. De børn der bor på stedet får fysioterapi to gange dagligt og så kommer der børn udefra, som kan få behandling én gang dagligt. Det betyder også, at man aldrig ved hvor mange børn der skal behandles, da der udefra kan dukke én eller 15 op. Den dag der dukker flest børn op, er om torsdagen, hvor der er gratis lægekonsultation.

Der sker op mod 200 uheld om året i og omkring Cochabamba, som resulterer i brandsår. Uheldene sker pga. fattigdom, stor børneflok og fordi mødrene bærer barnet tæt til kroppen i tæpper. De fleste børn på stedet har fået brandsår pga. varmt vand eller pga. uheld med elektricitet. Nogle kommer med brandsår fra ild, fx når eneste varmekilde er bål. Der er to små søskende drenge på 3 og 5 år, som for ca. ét år siden ankom efter at én 9årig havde smidt ild på dem. Den mindste dreng er mest forbrændt på hals og i hovedet, og har derfor meget besvær med at bevæge sit hoved. Den ældste dreng er forbrændt på næsten hele kroppen på nær ryggen, men er heldigvis ikke så hårdt ramt på halsen og har derfor fuld bevægelighed der.

Der er en pige på 9 år, som er forbrændt på 95% af benene og har meget tykke ar, hvilket gør at hendes bevægelser er stive og svære at udføre. Der bor også en dreng på 5 år, som kun er forbrændt på sin arm og derfor har været heldig i uheldet. Nogle af de børn der kommer udefra er meget svære tilfælde og andre har fx en ar på anklen eller et langt ar i hovedet, som kræver fysioterapi for ikke at få spise problemer eller skæv mund. Jeg kender ikke til alle historierne omkring børnene, fordi de helst ikke taler om det og nogle har også glemt hvordan det er sket.

Behandling af patienterne

Camilla Zyrmyhlen

Den behandling jeg lavede var altid massage af arene, så det bliver mere fleksibelt. Derudover satte jeg gang i øvelser, som gør at børnene kan øge deres bevægelighed. Hos nogle børn er der sår og revner, som skal renses, hvilket gør ondt på dem, men det er nødvendigt at vi gør det. Pga. de store ar områder, er huden ikke særlig stærk og de får derfor nemt disse sår. Dog kan huden også sprække af sig selv.
Alle børnene har specielt tøj på indenunder deres almindelige tøj. Tøjet kan sammenlignes lidt med støttestrømper, altså noget der sidder stramt til kroppen og er svært at få af og på. Det betyder også at nogle af børnene, dem med brandsår i hovedet, går rundt med masker.

Mange af de små drenge falder i søvn under behandlingen, hvorimod pigerne er alt for snakkesagelige og nysgerige til at falde i søvn. Udover vores behandling, laver vi også skinner til nogle af de børn, som har problemer med bevægeligheden over fx albue leddet. Skinnerne laves på stedet og forældrene kan frit tage dem med hjem, så både børn udefra og børn der bor på stedet kan have gavn af det.

Arbejdet på børnehjemmet

CADT: Dette er en form for børnehjem for handicappede børn, med forskellige diagnose som cerebral parese (spastisk lammelse), down syndrome, døv-blinde, motorisk usikkerhed og autisme. Nogle af børnene kunne ikke tale eller kun sige få ord. Nogle var kognitivt langt bagud for deres alder og andre var alderssvarende.

Camilla Zyrmyhlen

På stedet var der ansat to fysioterapeuter og så var der en anden frivillig fysioterapeut også. Vi havde et lille rum, én madress og én briks, samt en masse legetøj. Det var ikke alle børnene der modtog fysioterapi, men dem der gjorde, var oftest meget glade for det, også selvom mange af børnene græder under behandlingen.

Fysioterapien består af forskellige dele blandt andet skal nogle af børnene blive stærkere i siddende stilling, kunne kravle, gå samt finmotorisk træning, dvs. kunne samle ting om med hænderne, spise osv. Derfor kan træningen bestå af siddende øvelser samt kravle- og gangtræning. Der var blandt andet en autistisk dreng, som også havde spasticitet i benene. Da han for få måneder siden ankom til stedet, kunne han ikke gå. Efter mange grædende og frustrerende timer, havde han lært at gå få skridt og med mit videre arbejde, lærte han at gå med let støtte, dvs. ved at holde én af de andre børn i hånden.

Der var også en teenagepige, hvis ryg var blevet så skæv, at det påvirkede hendes lungefunktion. Hun blev sat i et slags korset, som så blev fyldt ud med sokker, for at det ikke skulle gnave på hende. Hun blev spændt fast med afrevne lagner. Alt dette for at forebygge en yderligere skævhed af ryggen.
Mange af børnene var søde, men ind imellem var der også børn der var udadreagerende og de første par dage, var faktisk meget utrygge, indtil man lærte dem at kende. Der var mange af fysioterapeuternes og pædagogernes metoder, som jeg absolut ikke kan stå inde for, så det skal man selvfølgelig også være forberedt på at kunne opleve.

Hvorfor overhovedet tage af sted?

Det at rejse ud som professionel fysioterapeut, og dermed, for en stund, vinke farvel til det betalte job hjemme i Danmark, var ikke en svær beslutning. Det har været lærerigt at kunne dele sin viden, men det har også givet et indblik i en hverdag, hvor de nyeste redskaber og hjælpemidler slet ikke er en mulighed. For hvad gør man så?

Jeg har lært mange nye metoder at anvende min kreativitet på og jeg har anvendt mine teoretiske baggrunde i arbejdet. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt at jeg hev 3 mdr. ud af kalenderen for at tage af sted, tværtimod, ville jeg gerne have været af sted i længere tid. Projects Abroad har været gode at rejse med, da de altid har været behjælpelige og er venlige.

Camilla, Fysioterapi i Bolivia

Læs mere om projektet her

Se videoer om Medicin & Sundhed her

Camilla Zyrmyhlen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲