You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Jura & Menneskerettigheder i Togo - Maj Christensen

Kristine Bårdsen

EN YOVOS EVENTYR

I H.C. Andersens eventyr er det ikke alene prøvelser, men i allerhøjeste grad lidelser, der bliver fortalt; hvem kan fx glemme den lille pige med svovlstikkerne, der dør i kulden? I den forstand kan man sige, at mine oplevelser i Togo har været noget af et eventyr. Jeg blev fra dag ét efter min ankomst til dette lille afrikanske land kaldt ’yovo’, som betyder hvid mand/kvinde. Med mit blonde hår og blå øjne skilte jeg mig også gevaldigt ud fra mængden i dette land jeg aldrig før havde hørt om.

Togo er et lille vestafrikansk land på størrelse med Danmark. Det er en tidligere fransk koloni, der dog stadig til en vis grad er under Frankrigs indflydelse; lidelserne består ikke kun i levevilkårene kendetegnet ved formentlig ethvert uland, men også i høj grad i de forbrydelser mod menneskerettighederne, regeringen står i spidsen for (en regering der vel at mærke har siddet på magten i årtier). Hovedstaden Lomé er gået fra ’la belle’ til ’la poubelle’, fra smuk til at blive kaldt en skraldespand. Det første der møder én, når man kommer til hovedstaden, er da også forureningen – den er ikke til at tage fejl af. Skraldespande er et særsyn, infrastrukturen er næsten ikke-eksisterende.

Jeg har oplevet Togo fra to forskellige synsvinkler; jeg tilbragte tre uger på børnehjemmet Djidjobé (House of Joy) og i to uger deltog jeg i menneskerettighedsprogrammet, hvor jeg kom ind under vingerne hos den togolesiske liga for menneskerettigheder - Ligue Togolaise des Droits de l’Homme (LTDH).

Djidjobé – House of Joy

Kristine Bårdsen

Jeg var den første volontør fra Projects Abroad, som kom ud og tog del i hverdagen hos Augusta. På børnehjemmet boede ni børn, den sidst ankomne kom på selvsamme dag, jeg tiltrådte som volontør. Jeg fulgte altså på første arbejdsdag med Augusta og den nye pige på politistationen for at registrere hendes ankomst (da der er meget børnetrafik omkring Ghana, som er nabo til Togo, er det vigtigt at registrere alle børn man tager til sig på et børnehjem).

Dagligdagen på børnehjemmet begyndte, og selvom jeg ikke forstår ewe (lokalsprog som primært bliver talt i det sydlige Togo, men også i visse dele af Ghana og Benin), kom jeg alligevel nogle gange til at tænke på andegården den grimme ælling voksede op i; de fleste af børnene er gadebørn; børn af prostituerede etc. og har dermed allerede været udsat for en del, taget deres unge alder i betragtning. Kampen for overlevelse, opmærksomhed og omsorg er stadig meget reel. Selvom alle får mad på bordet, en seng at sove i og rent tøj (hvilket er en daglig udfordring, når man er ene om ni børn og en vaskemaskine repræsenterer en vild luksus) er virkeligheden den, at der ikke er meget overskud til at give børnene nok opmærksomhed og omsorg. Hele børnehjemmets eksistensgrundlag består af velgørenhed. Da staten ingen støtte giver til børnehjem, var Augusta mere eller mindre alene, en midaldrende kvinde, som selv er syg og som af og til må tage til markedet for at sælge, hvad der nu er sæson for… Men det er svært at arbejde eller starte en virksomhed op, når man har ni børn at tage sig af – og det ikke kun er de ni børn på børnehjemmet Augusta tager sig af, hun besøger også børnene i børnefængslet osv. For pengene fra de velgørere Augusta har fået kontakt til, giver hun børnene hvad de skal have og endda mere end hvad budgettet tillader for at kunne leve op til børnehjemmets titel – House of Joy. Alligevel er der stridigheder børnene imellem, hårde blikke og nogle gange er det ikke kun verbalt børnene kommer op at toppes. Tonen er derfor lidt strengere, end hvad man kunne have håbet på.

En dag kommer det frem i lyset at den ældste i flokken havde stjålet penge fra børnehjemmet og ikke et ubetydeligt beløb – hvad der svarer til to månedslønninger for folk, der arbejder i ministeriet. Det var ikke første gang, drengen blev taget i at stjæle, tidligere er han blevet taget i at sælge skolehæfter, som også var betalt til børnehjemmet af velgørere. Seks forskellige mennesker tog en snak med drengen og prøvede at få ham til at forstå alvoren af hans ugerning; men drengen var urokkelig; han ville ikke fortælle, hvordan eller hvad han havde brugt den store sum penge på. Augusta anede ikke hvad hun skulle gøre, hun går ikke ind for korporal afstraffelse, som ellers er et normalt syn og en næsten naturlig del af børneopdragelsen. Hun blev nødt til at overveje at sende drengen væk fra børnehjemmet, og her en måned efter er drengens skæbne endnu uvist; Han blev fulgt til Ghana, hvor en præst ville bede for og sammen med ham. Derefter er han formentlig blevet fulgt tilbage til den landsby han kom fra – hvilket i så fald betyder, at han ikke vil have nogle til at tage sig af ham og derfor vil blive ved med at stjæle for at overleve.

LTDH

Kristine Bårdsen

Ved ligaen fik jeg indblik i, hvordan man på organisationsniveau arbejder med menneskerettigheder. Vi var bl.a. ude at skabe opmærksomhed omkring borgerligt ægteskab, som i modsætning til et religiøst eller traditionelt ægteskab sikrer kvindens rettigheder i tilfælde af mandens død eller skilsmisse (i Danmark foregår dette automatisk ved et ægteskab indgået i folkekirken, men det er altså ikke tilfældet i Togo). Jeg besøgte oppositionslederen Jean Pierre Fabre og fik dokumenteret og vist dokumentation for regeringens mangel på respekt for menneskeretten til at demonstrere. Jeg deltog i en fredskaravane arrangeret af ligaen i anledningen af dens 21 års jubilæum efterfulgt af en konference, der forløb sig over to dage. Her var diverse ministre inviteret til at deltage i oplæg og debatter omkring menneskerettigheder og konfliktløsning. Derudover fik jeg besøgt børnefængslet med en anden volontør, hvor jeg sørgede for at tage noter til en efterfølgende rapport om forholdene. Amnesty Internationals kontor opsøgte vi også; her fik vi et indblik i, hvad organisationen dækker i Togo. I denne forbindelse fik jeg dybere indsigt i organisationens arbejde; hvordan organisationen virkede til at være under et langt større politisk pres end hvad der er tilfældet i Danmark - man kan i Togo ikke udgive noget fra Togo, men er nødsaget til at få andre Amnesty kontorer indover, af hensyn til personalets sikkerhed, og for at kunne holde sig gode venner med regeringen. Umiddelbart virkede en stor del af Amnesty’s fokus til at ligge på oplysning om menneskerettigheder og mindre på dokumentation af overtrædelser af menneskerettighederne.

Kan ællingen blive til en svane?

Dét, der i høj grad er behov for i Togo, er forandring og håb. Der er store spændinger mellem folk fra syd og folk fra nord, der er stor arbejdsløshed, en ikke-eksisterende infrastruktur, et uddannelsessystem under gevaldigt pres og et korrupt politisk system. Der er behov for oplysning om basale rettigheder, og der er behov for at skabe opmærksomhed om levevilkårene, regeringens og sikkerhedsstyrkernes overtrædelser af menneskerettighederne. Jeg er fuldt ud bevidst om, at mit bidrag er meget beskedent til denne udvikling, men den taknemmelighed, venlighed og varme jeg er blevet mødt med bekræfter trods alt, at det gør en forskel, omend den er lille eller stor. Jeg blev takket foran en hel forsamling for at være kommet, for at forlade min familie og venner for at hjælpe Augusta og børnene, og ved samme lejlighed fortalte hun alt, hvad jeg havde lavet her i Togo, både på børnehjemmet og ved ligaen.

Kristine Bårdsen

Til slut følte jeg mig ikke længere blot som en yovo i et lille land i Vestafrika. Jeg har fået indsigt og forståelse for et helt nyt lands folk, kultur, politiske situation og vil fra nu af forsøge at gøre mit for at sætte Togos land på verdenskortet, ligesom jeg under mit ophold i Togo har fortalt om dansk kultur, litteratur, det politiske system osv. Jeg havde taget en eventyrbog med H.C. Andersens mest kendte og elskede eventyr – fortalt på fransk – med til børnehjemmet som en souvenir, der skulle repræsentere et stykke af dansk litteratur. Selvom næsten alle børnene sov efter fortællingen var færdig, tror og håber jeg, at den udvikling disse børn og Augusta forhåbentlig snart oplever, kommer til at ligne forandringen af den lille grimme ælling.

Togo har brug for forandring, men først er der brug for håb. Augusta var bange for at organisationen ville glemme hende. Enhver organisation som Projects Abroad består kun i kraft af sine frivillige, så det her er min opfordring til at blive frivillig i Togo. Jeg tror, at en frivillig kan repræsentere det håb, som der er brug for, for at ændre situationen i Togo til det bedre.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Jura & Menneskerettigheder her

Maj Christensen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲