You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Jura & Menneskerettigheder i Ghana - Sabrina Dyhr Nielsen

Menneskerettigheder i Ghana

De kæreste unger

Efter tre års hårdt arbejde og ét styk bachelor i hus besluttede jeg mig for, at det var tid til en pause fra bøgerne. Jeg ville ud og besøge den virkelige verden, og derfor tog jeg to måneder til Ghana som frivillig på menneskerettighedsprojektet.

Egentligt tog jeg lidt let på forløbet op til afrejsen. Selvfølgelig var der forskellige bekymringer at tage sig af som de praktiske ting (ansøgning om visum og køb af myggenet osv.) og min familie, der skulle beroliges lidt med, at Afrika altså ikke kun er, hvad man ser i TV. Men i og for sig gik det vist ikke rigtigt op for mig, hvad jeg stod overfor, før jeg ankom til Accra. Alt var anderledes, og det tog tid at vænne sig til de nye omgivelser, den nye mentalitet, og ikke mindst arbejdsopgaverne på kontoret.

Det billede jeg har af mig selv, de første uger, er lidt som en hovedløs kylling, der løber forvirret rundt om sig selv, og ikke helt aner, hvad der foregår, men efter lidt tid fangede jeg ligesom, hvad det hele gik ud på, og jeg lærte at håndtere de forskellige situationer, jeg blev sat i.

Diskussion med en gruppe lokale lærere

Kontoret i Accra har gang i mange forskellige projekter på én gang, og derfor fik jeg lov at prøve en masse forskelligt i løbet af en uge. Det var lidt op til en selv, hvor meget man ville have at lave, og hvor mange projekter, man ville være en del af, så det var ofte muligt at vinkle arbejdsopgaverne, så de passede til én selv og dét man gerne ville – naturligvis afhængigt af, hvilke projekter der kørte i perioden og deraf, hvilke muligheder, der blev givet.

Der var særligt to projekter, jeg blev rigtig glad for: et projekt for lærerne i slummen og et projekt med lærer i andre lokalsamfund. Det var to felter, hvor jeg følte, at dét, jeg kunne give var af betydning, og hvor jeg oven i købet fik rigtig meget igen. Den interaktion, vi havde med lærerne og den respons, vi fik, var præcist dét jeg havde håbet at opleve. Selvom, at vi ikke over en enkelt session kunne udvikle forståelser, holdninger og opfattelser, så tror jeg på, at et sådant arbejde har betydning. Jeg kunne se, det havde betydning.

Mig og en af gutterne

En oplevelse jeg aldrig glemmer, i denne forbindelse, var en samtale jeg havde med en lærer fra slummen. Som alle andre lærere (i Ghana såvel som i Danmark) havde han til tider problemer med, at få eleverne til at høre efter og opføre sig ordentligt, så vi havde forsøgt at give dem nogle redskaber, der kunne bruges som alternativ til spanskrøret. Denne lærer var så begejstret for konceptet om at blive sendt udenfor døren, at han havde minimeret brugen af spanskrøret totalt. Det udtryk han havde, da han fortalte det, og det store smil, han sagde det med, var helt fantastisk. Han var så glad for, at han kunne undgå at slå sine elever og i stedet kunne give dem en timeout, som virkede. Det er netop oplevelser som disse, der virkelig har givet mig noget med hjem. At jeg så ydermere fik til opgave at evaluere projektet i slummen, var ren guf for en samfundsvidenskabelig som mig.

Selvfølgelig var det ikke alle opgaver og alle projekter, der var lige så succesfulde som ovenstående, og det var heller ikke i alle projekter, jeg følte, at jeg (med mine kompetencer) kunne gøre en forskel, men jeg blev glad ved arbejdet på kontoret med alt, hvad det ellers indebar af nervøsitet, frustrationer, og humor.

Session med lærere fra en lokal skole

Menneskerettighedskontoret er et sted med konstant udskiftning af frivillige, men alle var indstillet på at tage godt imod nye og invitere hinanden med i byen eller på tur i weekenden. Der skete altid noget, om det var en tur nordpå på safari eller blot en tur til poolen, så hurtigt fik man et rigtig godt forhold til de andre frivillige. På samme måde er ghanesere et meget åbent og venligtsindet folk, så det gjorde det også nemt at opbygge et venskab med lokale. De relationer, jeg fik skabt, gav mig utrolig mange oplevelser, jeg ikke ville have fået på anden vis. Det gav mig et anderledes indblik i kulturen, samfundet og mentaliteten.

Alt i alt var det to meget givende måneder, der både udviklede mig som person, fagligt og mentalt, og som medførte gode venskaber, der stadig holder ved på tværs af grænser.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Jura & Menneskerettigheder her

Sabrina Dyhr Nielsen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲