You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Tanzania - Magda Buschardt

Meget anderledes kunne det ikke blive!

Humanitært arbejde i Tanzania

Jeg har altid villet prøve at arbejde i et udviklingsland med forældreløse børn. Jeg havde 5 ugers ferie fra mit arbejde herhjemme som pædagog - og de skulle bruges nu til dèt! Jeg fandt Projects Abroad på nettet og var til en intro-aften der gav mig det sidste skub.

Det var dog svært at vælge hvilket land jeg skulle arbejde i, da Projects Abroad har så mange destinationer. Men det skulle være i et land jeg ikke havde rejst i før, og efter en god snak på Projects Abroad kontoret i Kbh med en vældig sød medarbejder, blev vi enige om at det skulle være Tanzania. Meget anderledes kunne det ikke blive!

Humanitært arbejde i Tanzania

Jeg har rejst meget, bl.a. som backpacker i 3 år i træk da jeg var yngre og prøvet lidt af hvert. Alligevel var det her en total anderledes oplevelse end jeg ellers nogensinde har prøvet. Jeg havde aldrig rigtig været ”deep down” i Afrika, og når folk spurgte til om jeg ikke glædede mig til at komme af sted var det en blank følelse der kom frem, da jeg absolut ingen anelse havde om, hvad det var jeg skulle glæde mig til!

Mest af alt var det en smule frygt om store insekter! Og endvidere min alder - 43 år, og i forhold til de andre frivillige som jeg vidste, ville være en del yngre end mig selv. Hvordan ville det dog mon spænde af? Men vi mennesker er jo meget ens, og det var lidt pudsigt at præcis denne blanke følelse inden afrejse blev delt af andre fandt jeg ud af. Og ja alderen, no problem at all!

Humanitært arbejde i Tanzania

Projektet og værtsfamilien blev oplyst ca. 1 måned før afrejse. Mit projekt var på et muslimsk børnehjem i Dar Es Salaam, i området Sinza: Ijango Zaidia Orphanage Centre med 45 børn i alderen 5-16 år.

Min værtsfamilie lå heldigvis ikke så langt fra børnehjemmet: ca. 10 min med en lokal badjazz-en slags scooter-taxi, eller 30 min med dala-dalas (de lokale busser). Værtsfamiliens hus lå i universitets- campus ved Mlinani city, familien Kiwori - et forholdsvist ungt ægtepar med deres 7 måneder gamle total nuttede baby-dreng og selvfølgelig deres stuepige/kaldet en dada, som er meget normalt at bruge, hvis man bare har lidt penge.

Humanitært arbejde i Tanzania

Dagen oprandt hvor jeg skulle flyve, og efter 12 timer stod jeg i Dar Es Salaam airport! Jeg havde 2 items med, en kuffert fyldt til randen med legetøj og spil til børnehjemmet og gaver til værtsfamilien, og en anden mine egne ting! Thanks til Swiss air der helt exceptionelt tillader 40 kg bagage med/2 items. Aldrig har jeg haft så mange ting med på en rejse, og det var vist også lidt ”overkill”, men var glad for at jeg havde det med, da man ikke kan købe alt i Afrika. Og typisk var mine ting blevet sendt til Holland i stedet for Afrika, så kom til at vente 2 dage på tingene.

Humanitært arbejde i Tanzania

Heldigvis havde jeg i min håndbagage lidt ekstra tøj, og det kan anbefales, da det ikke er unormalt at tingene er lidt lang tid om at komme frem! Ventetiden var dog lidt stressende, da jeg ikke vidste om mine ting kom frem i det hele taget! Men anyways, jeg kom frem til min værtsfamilie sent om aftenen, og min søde roomie Caroline, som sjovt nok ankom om dagen - jeg om aftenen. Jeg fik et stort knus og vi faldt i hak fra day 1. Fantastisk! Det var jeg rigtig glad for, da vi delte vores hverdag; værelse/køjeseng og samme projekt sammen - 24-timer stort set.

Tiden flyver virkelig hurtigt, og de 5 uger ligeså. Det er virkelig ingen tid, og alle talte tit om hvor hurtigt den går. Oplevelserne og indtrykkene var mange, og vildt intense på godt og ondt! Man har virkelig ingen idè om hvordan det er at være i et land som Tanzania, hvis man ikke har prøvet det før! Trafikken i Dar Es Salaam, kulturen, klimaet, maden, hverdagen med værtsfamilien, projektet/ børnene, forskellen mellem rig og fattig, turistattraktionerne som Serengeti og Zanzibar, og det at være et hvidt menneske i Afrika, er bare noget man ikke kan beskrive hvis man ikke har været der.

Det første man skal vænne sig til i en by som Dar Es Salaam er at trafikken er som i England, nemlig modsat vores-og meget vild! Så er der mange mennesker overalt, og varmen er sindssyg, man får virkelig tæsk af solen rent ud sagt, medmindre det regner! Når man går på gaden bliver der råbt ”Mzungu” efter èn, det skulle betyde ”de der rejser” altså hvide mennesker, nok et leftover fra de hvide opdagelsesrejsendes tid.

Humanitært arbejde i Tanzania

Man skal også som så mange andre lande, lige vænne sig lidt til at prutte om priserne, især med badjazz-taxierne, som jeg må sige jeg benyttede mig mest af, lidt luksus ift busserne, men mit budget var ikke vildt stramt. En tur over hele byen koster måske 35 kr max, en lille alm tur måske 7 kr. Det var skønt at sidde dèr og få lidt luft ift dala-dalaerne - ja så jeg var virkelig fan af badjazzerne, der også ofte husede store højtalere med afrikansk musik, som jeg blev stor fan af!

Børnehjemmet jeg arbejdede på er et helt kapital for sig. Det er virkelig triste rammer børnene boede under, men der er faktisk sket en del mens jeg arbejdede der ift faciliteterne, og siden jeg kom hjem, og det er jo opløftende!

Humanitært arbejde i Tanzania

Stedet har igennem en donation fået bygget lidt bedre forhold, bl.a. fliser foran verandaen, bedre toiletforhold og legeplads. Og hvis man har tvivl om man gør en forskel som frivillig der - er svaret et rungende ja, og børnene er så skønne! Vi mødte sent generelt på projektet omkring kl.12 middag da alle børnene var i skole om formiddagen. De mindste børn fik fri kl.12 og de største kom først hjem ved 16 tiden, så det var de mindste børn jeg så mest til.

Den første dag var jeg virkelig rundt i følelsernes manege! Vi skulle hente børnene fra skolen, hvilket vi ikke gjorde så tit, da det vakte for stor postyr på skolen, ligesom stjerner kommer til byen - sådan er det bare at være hvid dér! Men det var min første dag så jeg skulle lige se hvor skolen lå. Det var helt vildt, børnene løb hen imod os, hoppede op på mig og alle ville holde min hånd.

Humanitært arbejde i Tanzania

Den der tvivl om hvordan børnene ville tage imod mig, og om det gav mening at være der- var udraderet fra første dag. Jeg måtte virkelig tage mig sammen for ikke at knibe en tåre lige dér på stien til skolen! Det gav så meget mening at være frivillig der.

Alle børn har brug for kærlighed, opmærksomhed og nærvær fra voksne der vil dem, og hvert og et barn på det børnehjem jeg var, havde brug for voksenkontakt og gode rollemodeller. Det er en rå verden de vokser op i, uden forældre og en hverdag der er præget af mange konflikter hinanden imellem, dårlig hygiejne, dårlig varieret mad og mangel på basale gode fysiske rammer.

Humanitært arbejde i Tanzania

Os frivillige blev altid taget godt imod af børnene, og alle havde brug for kontakt. Det som vi lavede var ”bare” at være der, lege med dem og give dem kærlighed og opmærksomhed. Et hit var memory-game / vendespil, så det er en god ting at have med, og sjippetov/makamba!

Mig og de andre frivillige fik arrangeret en tur til stranden en dag, det lyder jo ikke umiddelbart som noget særligt, men det var det! Alle børnene fik deres pæneste tøj på af personalet, hvilket vi frivillige ikke rigtig kunne forstå, vi skulle jo bare til stranden, men for dem var det noget exceptionelt.

Børnene kommer ikke rigtig ud og får oplevelser fra børnehjemmet, bare det at skulle leje en bus og køre til stranden en times kørsel væk er ikke noget de ellers får oplevet. Det var virkelig sjovt at se børnene og ja også personalet løbe rundt på stranden og i vandet, og få en dejlig dag. Der blev plaget meget tiden efter, beachy beachy…

Humanitært arbejde i Tanzania

Den sidste dag jeg var på børnehjemmet fik alle hulahopringe og det var et hit! Tanken om at jeg ikke skulle se børnene igen kunne jeg ikke rigtig forholde mig til. Her - når jeg sidder og skriver denne her beretning nogen måneder efter, ja så savner jeg dem alle sammen.

Vores fritid i Dar blev brugt på at hænge ud med de andre frivillige, have det sjovt – der var altid en historie fra de varme lande der ku rystes ud af ærmet! Ja- fejre fødselsdage, afrejsedage, og bare at mødes efter man havde været på projektet. Ellers slappede vi af hos vores værtsfamilie om aftenen. Det blev også til en dag med vores værtsmama i kirke og på Kariakoo markedet / Østafrikas største marked som ligger i Dar.

Mig og min roomie fik også set de store turist-attraktioner sammen med de andre frivillige. Vi var på en roadtour 14 piger i en uge i Serengeti, Ngongoro, vi så Masaier og løver, vi oplevede en kæmpe elefant kom gående frit gennem vores lejr, og udover at vores kære safarileder/Kanuth havde glemt regnslag til vores telte og det regnede helt vildt en aften, ja så var det en ret fed tur!

En anden tur gik til eksotiske skønne Zanzibar, hvor jeg udover at blive slået ned med en guitar i tolden, og fik stjålet mine sko - havde den skønneste weekend! Vi var bl.a. så heldige at der var årets musikfestival den weekend vi var der.

Tiden fløj og min afrejsedato nærmede sig. Jeg var ret rørt den dag jeg skulle afsted. Jeg vil gerne indrømme at jeg stortudede! Jeg er taknemmelig for alt det jeg har oplevet i Tanzania, og især for min roomie, og de andre frivillige som jeg delte det hele med! Jeg er blevet lidt bidt af Afrika og skal af sted igen hertil vinter til Ghana! Jambo bwana hakuna matata.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Magda Buschardt

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲