You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Sri Lanka - Nana Thunø

Mit 3 måneders ophold på Sri Lanka

Nana Thunø - Humanitært arbejde - Sri LankaMine tanker om frivilligt arbejde på Sri Lanka startede i mit sabbatår, jeg var træt af at arbejde og nu blev det snart vinter. Jeg så Project Abroad igennem Facebook. Jeg tjekkede siden ud og blev helt tændt på denne oplevelse. Min veninde og jeg besluttede os for at tage dertil i 3 måneder.

D. 17 okt. 2013 – STRESS! - Jeg skulle rejse denne dag og jeg kan huske jeg var så forvirret over, hvad jeg havde valgt at pakke ned. Ikke nok med at det er på den anden side af jorden, så var mine tanker hele tiden ”hvordan pakker jeg ned til 3 måneder”. Jeg havde nærmest pakket et helt apotek ned og diverse ting og sager. Jeg tror at jeg havde ringet Project Abroad op 5 gange dagen før – bare for en sikkerheds skyld. Jeg lukkede min kuffert og satte afgang mod lufthavnen.

Jeg var klar og alligevel ikke, helt vildt spændt og nervøs på samme tid. Jeg vidste der ville gå lang tid før jeg så mine forældre og veninder igen. Jeg var selvfølgelig ked af at skulle sige farvel – men var samtidig så glad for at dagen endelig var kommet! Alt gik helt som det skulle. Flyveturen var helt fin og vi blev hentet i Colombo lufthavn som aftalt med Project Abroad. Da vi ankom til vores værtsfamilie var kl. 6 morgenen så det var et spørgsmål om tid før jeg kunne se hvordan det hele så ud. I dette øjeblik var jeg virkelig glad for at have min veninde, Mathilde Bjerre, med mig. Vi kunne dele denne forandring sammen. Vi kom ind med vores ting og faldt i omkuld i et par timer, indtil vi skulle have morgenmad.

Nana Thunø - Humanitært arbejde - Sri Lanka

Alt var anderledes! – Vi vågnede nogle timer senere og alt var jo fuldstændig anderledes end herhjemme! Der var larm i gaden, folk arbejdede eller sad udenfor og slappede af. Det hele var støvet og meget meget varmt. Det var næsten ikke til at holde ud! Busserne lignede noget fra gamle dage, helt ødelagte og alligevel ret sjove. Der var frugtsælgere alle vegne – som jeg faktisk fik et ret godt kendskab til.

Sri Lanka er noget af det smukkeste jeg har oplevet – duften, luften, varmen, glæden mellem menneskerne, det hele! Det er så svært at beskrive med ord. Folk er så venlige og søde. De vil altid give dig en hånd, hjælpe dig med busser eller hvis du bare er i tvivl. De er meget imødekommende og et sjovt folkefærd – Så hvis man godt kan lide at møde nye mennesker og en anderledes kultur så er Sri Lanka helt klart landet at besøge!

Nana Thunø - Humanitært arbejde - Sri LankaMin hverdag – Min normale hverdag bestod af at stå op, spise morgenmad og derefter gå omkring 3 km til skole (og dette er ikke en kedelig tur, der er altid noget nyt du ser hver dag, og de samme mennesker vil hilse på dig). Man skal dog være opmærksom på alt den opmærksomhed de giver dig; du er fra en anden del af verden og de er så nysgerrige til at høre om alt, de mest spurgte spørgsmål er ofte ”Hvor skal du hen? Eller hvor du fra?”. Hvis man ikke har lyst til at svare hver gang kan man sagtens lade vær med det, men de bliver altid glade for et lille smil på vejen.

I skolen tog jeg mig af børnene, legede med dem, hjalp med frokost, spillede spil, sang sange og en masse forskelligt! Børnene er de mest yndige jeg nogensinde har set. Man bliver så glade for dem og det er som en kniv i hjertet at sige farvel. Når jeg havde arbejdet fra 8.30-11.30 gik jeg hjem igen og spiste frokost. Derefter havdejeg fri en gang i mellem eller så havde jeg eftermiddagsklasser. Jeg var selv i et tempel, og det var helt vildt fascinerende. Har lært mere om religion her, end jeg har i gymnasiet. Jeg underviste dem i engelsk, læsning, skrivning / grammatik og diverse. Når jeg så var færdig i templet tog jeg hjem igen og spiste aftensmad og der havde jeg så fri resten af aftenen. De fleste aftner var jeg virkelig træt. Så ofte læste jeg gode bøger eller var sammen med min host familie.

Nana Thunø - Humanitært arbejde - Sri Lanka

Mine venner og værtsfamilie – Alle værtsfamilier er søde og gode mennesker, men jeg vil selvfølgelig sige at min var bedst! I starten tænkte jeg bare at her skulle jeg bo og spise. Men jeg tilbragte så meget tid min familie, det var dem jeg var tættest med og jeg havde især et rigtig godt forhold til min mor. Vi lavede altid sjov og ballade – vi lavede mad sammen, spillede spil sammen – hun hjalp mig med en masse ting og hyggede om mig og selvfølgelig de andre frivillige der boede i huset. Hun er jordens sødeste! Og selvom hendes engelsk ikke er særlig godt, så lærte jeg at forstå alt hvad hun mente og sagde. Hun lærte mig en masse Sin Hala ord og sætninger (lokalsproget) så jeg kunne begive mig udenfor og kunne sige ting til folk, så de forstod mig bedre.

Udover at have et supergodt forhold til min familie, kan jeg så sige at jeg har boet sammen med min veninde fra DK, en anden dansker, en hollænder, en russer og en australier. Vi havde meget sjov! Man bliver meget tæt med dem man bor med, man deler alt (selvfølgelig ikke seng) men udover det. Jeg snakker stadig med dem jeg boede med over Facebook. Udover dem jeg boede med, havde jeg selvfølgelig de andre frivillige som man rejser rundt med i weekenderne – så lidt af en backpacker har jeg også været! Weekenderne var noget af det sjoveste, du kunne gøre lige hvad du havde lyst til med oplevelser! Så fredag til søndag aften har du ligesom bare weekend og fri til hvad du har lyst til at gøre. Det er intet problem at blive hjemme i weekenderne hvis du vil lave noget med din familie eller bare har brug for at være dig selv. Hver dag mødes man på en cafe der hedder ”The Fab” der vil du spise en masse kage og hygge med de andre. Det er også der hvor man planlægger weekenderne.

Nana Thunø - Humanitært arbejde - Sri Lanka

Alt i alt – Jeg ville ønske eventyret som man startede i Sri Lanka ikke sluttede, men desværre er der den dag hvor du skal pakke dit værelse ned og hjem igen. Det var nok det værste jeg længe har prøvet. Først at sige farvel til de skønne unger, derefter sine venner og til sidst sin værtsfamilie. Jeg havde et stort hul i maven da jeg skulle hjem og for at være ærlig græd jeg fuldstændig uhæmmet! Og det er måske svært at forstå, når man ”kun” har kendt dem i 3 måneder, men tro mig – Du/I vil opleve den samme følelse som at miste noget meget nært når dagen kommer hvor man skal hjem.

På denne tur kan jeg sige at jeg har lært en ny kultur at kende, jeg har lært fantastiske mennesker at kende – du vil opleve ligesom jeg at lykken ikke altid er at have ting, men at de fattigste mennesker som jeg har mødt, ofte er dem der har givet mig mest og vist den bedste glæde, ved at have ingenting.

Jeg har besteget et bjerg, svømmet med vilde hajer og alverdens fisk, jeg har set rigtig mange templer, krydset en flod med alle mine ting, badet i et vandfald, været på safari, gået 7 km i regnskoven, sejlet /river rafting, smagt en masse forskelligt mad, overnattet i en bus, badet på de smukkeste strande, solet og slappet af, mødt de sødeste børn, ikke spist kød i 3 måneder, taget kolde bade hver dag, holdt jul og nytår, oplevet de smukkeste steder på Sri Lanka, stået oprejst i en bus i 6 timer, og jeg kunne blive ved! Selvom du ser mange forfærdelige ting og ting som kan gøre dig virkelig ked af det, så lærer du at tage det med som en oplevelse. Du bygger venskaber og knytter særlige venskaber med mange forskellige på projektet.

Efter min hjemkomst - 14 dage efter jeg kom tilbage til Danmark mødtes jeg med dem jeg arbejdede sammen med og rejste med; vi vil fortsætte med at ses så ofte vi kan. Jeg skyper og taler i telefon med min værtsfamilie en gang om ugen og min næste plan er at besøge dem, så snart jeg kan! For jeg skal tilbage til Sri Lanka det er helt sikkert!

Jeg håber at I er blevet inspireret af hvad jeg har oplevet, og den hjælp vi giver. De har brug for alt den hjælp de kan få. Det var mine verdens bedste 3 måneder i mit liv – Jeg savner det hver dag og kigger tilbage i min bog og de billeder jeg har med et kæmpe smil!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Nana Thunø

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲