You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Kenya - Mille Andersen

Oplevelser i Kenya indtil videre!

Mille Andersen

Kenya har en masse oplevelser at byde på :)

Jeg har indtil videre besøgt Lake Nakuru. Det er en nationalpark der folder sig ud i flotte omgivelser; For eksempel den store sø, som er hjem for de mange flamingoer. Her kan man se alt fra løver og næsehorn til almindelige ænder. Det var en fantastisk tur, og vores egne private guide, George, gjorde meget ud af at vi fik lov at se næsten alle dyrene inden vi tog hjem. Han kendte også små skjulte steder med vandfald og lignende :)

Jeg er så heldig, at en værtsfamilie til to andre frivillige gerne vil tage mig med på deres ture, når de tager afsted som en familie. Forældrene i værtsfamilien hedder George og Lea (George som jeg omtalte før), og de er den værtsfamilie alle drømmer om at få. De er utrolig søde, og er mere end villige til at gøre, hvad der skal til for at man får den bedste tur til de forskellige aktrationer.

Mille Andersen

Sidst jeg var afsted med dem, tog vi til Thomson's Fall.. Det er det mest berømte vandfald i Kenya, og det strækker sig i på et fald på 75 m. Det var utrolig smukt, og vi gik selvfølgelig den lange vej ned for at komme til bunden af vandfaldet. George sendte en guide efter os, da han ikke var vild med at lade os at gå alene derned, da man skal kravle over en masse sten det sidste stykke. Men det var en fantastisk oplevelse, selvom jeg havde det rimelig hårdt med at kravle rundt i min gulvlange nederdel hen over sten, og derefter kravle op af de høje trapper, som tydeligvis var en smule for meget for min kondition! Men en dejlig tur var det! George tog os også med hen til det hus som han voksede op i, da han boede lige bag Thomson's Fall. Dette var ogå en spændende oplevelse, da det er rart at se hvordan andre i Afrika bor, og ikke bare den lidt rigere side af befolkningen som vi bor hos.

Mille Andersen

Men ellers har jeg også haft en uges ferie på Zanzibar i Tanzania sammen med nogle af de andre frivillige. Der oplevede vi desværre ikke så meget, da vi havde alt for travlt med at være dovne i smukke strandomgivelser og havde små fester i den nærliggende villa som vi havde lejet. Men vi havde det sjovt, og er utrolig glad for at jeg tog afsted alligevel, for selvom jeg ikke så så meget, så var alt det jeg så virkelig smukt!

Men denne weekend skal jeg rejse lidt rundt med en gruppe af frivillige :) Her skal jeg se regnskoven, sejle i kano på Victoria søen og meget andet hvilket jeg glæder mig meget til!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Mille Andersen

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲