You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Fiji - Katrine Tarp-Nielsen

Jeg efterlod en del af mit hjerte i Fiji

Frivillig sammen med lokale børn i Fiji

Endelig blev det tirsdag d 31 marts. Jeg havde brugt de sidste par dage på at sige farvel til venner og familie og havde sommerfugle i maven. På vej ud til Kastrup begyndte det så småt at sne, heldigt at jeg skulle ned til varmen.

Efter at have brugt MANGE timer alene på fly fra Kastrup – London – LA – Fiji var jeg ved at være godt træt af at sidde ned og ville bare gerne frem. Det var en ret så lang tur helt alene, men heldigvis stod der en meget sød mand fra Projects Abroad for at tage imod mig. Jone (ham der kom for at hente mig) hjalp mig med at få et simkort til min mobil og internet så jeg kunne skrive til min familie, at jeg var nået sikkert frem.

Frivillige sammen med deres værtssøster

Efter ikke særlig lang tids kørsel kom vi til et hus hvor min hostmom stod klar med et kram. Jeg kender ikke hendes navn den dag i dag, da hun kun ville kaldes for mamma Fiji.

I det samme hus boede der en sød fransk pige, dog skulle hun kun være der en uge endnu. Vi havde hvert vores værelse, hvilket var meget rart. Der gik lige en uges tid hvor jeg skulle vænne sig til at være så langt væk hjemmefra, men mamma og pappa Fiji fik mig hurtigt til at føle mig som en del af familien. De første nætter var dog noget af det hårdeste, jeg vidste ikke helt hvad jeg havde rodet mig ud i og var meget nervøs.

Heldigvis mødte jeg hurtigt de andre frivillige, de var jo i samme båd som en selv og jeg knyttede hurtigt et bånd til dem. De betød alt for mig, vi brugte alle weekenderne sammen og også mange eftermiddage og aftener.

Den dag i dag har jeg stadig kontakt til dem og vi har planer om at mødes i London. Fiji er så smukt og der er så meget at se og opleve, så føler slet ikke jeg er færdig med det land.

Frivillige på tur i Fiji

Min familie tog sig rigtig godt af mig og jeg var som en datter for dem. Det betød at de samme regler gjaldt for mig som for deres søn, jeg havde en curfew (dog til forhandling) og jeg fik det samme mad. Da de var indisk-fijianske betød det indisk mad, hvilket smagte helt vildt godt, dog ikke når man får det samme hver dag. Men det er jo kulturen, og det skal man lige vænne sig til.

Mandag – fredag gik jeg på arbejde (jeg gad ikke tage bussen), som var i en børnehave og skole i Saunaka Village. Helt vildt fantastiske børn. De er så åbne og glade og kan den dag i dag give mig et smil på læben og en tåre i øjenkrogen.

Strandbillede fra Fiji

Dog er forholdene lidt anderledes end her hjemme i Danmark, jeg mødte på arbejde et sted mellem 8 – 8.30, de var rimelig large omkring det. Her var jeg i børnehaven til ca. kl. 11, så gik jeg til skolen hvor jeg blev til kl 15.30.

At arbejde i en landsby fik mig virkelig til at tænke over hvor godt vi har det i Danmark. Børnehaven var en form for 0. klasse hvor de skulle sidde på gulvet og undervises; vi snakker altså børn fra 3-6 år.

Jeg havde dog nogle problemer med mit projekt; efter ikke særlig lang tid begyndte de at slå børnene hvis de ikke gjorde som der blev sagt. Jeg gik hurtigt til Projects Abroad som stod bag min ryg hele vejen igennem og hjalp mig med at give lærerne nogle redskaber til at ”afstraffe” på en anden måde.

Jeg er så glad for at jeg gjorde det, jeg ved godt jeg ikke har reddet verden, men jeg føler at jeg har gjort en forskel for børnene og lærerne i Saunaka Village.

En del af mit hjerte fik jeg ikke med, det har jeg efterladt i Fiji sammen med min host familie, børnene fra Saunaka og Projects Abroad-personalet. Jeg har lovet mig selv at komme tilbage, det var mit livs oplevelse.

Katrine Tarp-Nielsen, Humanitært arbejde i Fiji

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Katrine Tarp-Nielsen

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲