You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Bolivia - Evelyn Guerrero

Ta’ afsted, jo før jo bedre

Evelyn Guerrero

Det har taget mig noget tid at skrive denne frivillig beretning og give indblik i mine oplevelser fra Cochabamba… dels fordi jeg lige selv skulle fordøje alle indtrykkene og dels fordi tanken om, at jeg bare med én side skal fortælle, hvad denne store oplevelse har haft af betydning for mig, virkede umulig.
Jeg vil nu prøve alligevel…

Begyndelsen:

Min rejse begyndte d. 5. januar 2014, hvor jeg startede min 4 måneders orlov. Jeg havde igennem længere tidEvelyn Guerrero haft lyst til både at rejse og lave frivilligt arbejde, så jeg havde derfor søgt om orlov fra mit arbejde. Da jeg har forældre fra Sydamerika faldt det mig naturligt at tage til Sydamerika for at rejse som backpacker.

Jeg havde aldrig før været i Bolivia, men jeg havde læst, at det var det fattigste land i Sydamerika, hvilket var en af grundene til, at jeg valgte at lave frivilligt arbejde der. Jeg var nu også lidt nervøs for, hvordan det ville være iEvelyn Guerrero Bolivia, hvorfor det var rart med en form for base og støtte både hos Project Abroad og værtsfamilien. Jeg valgte så at lave frivilligt arbejde i starten af min orlov, for så bagefter at rejse videre på egen hånd. Denne planlægning viste sig at være særlig god, da jeg mødte en anden frivillig, som jeg senere på turen rejste rundt med i Argentina.

Ciudadela, Børnehjemmet:

Jeg kan tydeligt huske min første dag i Ciudadela. Jeg blev hentet af min superviser fra Project Abroad, som fulgte mig derhen og fortalte om børnehjemmet, og hvilke problemstillinger de stod overfor. Da vi kom derhen og så børnenes “casitas” blev det klart for mig, at det nu varEvelyn Guerrero virkeligt, og det var meget rørende endelig at se børnene, som alle var nysgerrige og næsten stod i kø for at få kram fra superviseren, som de kendte godt.

Jeg blev introduceret til 12 børn i alderen 3-6 år, som tog godt imod mig med navneleg sammen med den faste medarbejder tía Silvia. Jeg blev med et døbt “tía”, som jeg hurtigt vænnede mig til, for der gik ikke lang tid før alle kaldte på mig og ville lege og krammes, osv. De var søde og frække som børn nu er, og jeg lærte hurtigt, at man skal være tålmodige med dem.

Evelyn Guerrero

Cochabamba, Bolivia:

Jeg havde knap to måneder i Cochabamba, hvor jeg boede hos en værtsfamilie sammen med en anden frivillig fra Frankrig. Jeg fik igennem Project Abroad hurtig kontakt til de andre frivillige i byen, som har været rigtig rart, og vi brugte hver weekend på at rejse rundt i Bolivia, hvilket har været fantastisk at opleve- deres kultur/traditioner og den storslåede natur.

Når man tog en bus tur rundt omkring i Bolivia, var det som at se smukke malerier fra éns bus vindue - landskaberne, udsigterne i Bolivia er storslåede, og det gjorde de, til tider ellers lange busture, til min fortrukne måde at rejse på.

Evelyn Guerrero

Et nyt kapitel var begyndt i Cochabamba, og jeg fik hurtigt en hverdag op at køre. Jeg arbejdede på børnehjemmet om formiddagen og nogle dage også om eftermiddagen. Jeg spiste frokost sammen med min værtsfamilie og aftensmad - med mindre andet var aftalt.

Derudover begyndte jeg til kickboksning, hvilket også var en god måde at lære andre cochabambinos at kende på. Jeg blev en del af værtsfamiliens liv, dvs. at jeg blev inviteret til fødselsdage, karneval mm., hvilket har været nogle gode oplevelser. Det hjalp meget på min hjemve, at jeg havde en “ekstra” familie, og jeg følte mig så heldig, at jeg stort set hver dag fik grinet sammen med dem.

Afsked:

Jeg må indrømme, at det var hårdt at tage videre fraEvelyn Guerrero Bolivia, da jeg havde mødt så mange fantastiske mennesker. På den anden side tænkte jeg, at det var godt, at jeg var ked af at jeg skulle videre, for det var tegn på, at jeg havde haft det dejligt i min tid i Cochabamba. Når jeg ser på billeder fra min rejse og tænker tilbage på det hele, er det lidt overvældende, og jeg savner selvfølgelig børnene. Jeg vil nok altid tænke på dem og håbe, at der er andre frivillige, som vil hjælpe med at passe på dem.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Evelyn Guerrero

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲