You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Byggeprojekter, Genopbygning i Nepal - Josephine Bøgen Theilgaard

Genopbygningsprojekt i Kathmandu i Nepal

Frivilligt arbejde i Nepal

I min orlovsperiode havde jeg været ude at rejse i flere lande i Asien, men jeg havde ikke fået nok af at rejse og se andre asiatiske lande. For mig var det vigtigt, at det ikke kun var ren rejse, men der var et formål med rejsen.

Jeg kunne godt tænke mig at være frivillig og fandt Projects Abroad, hvor jeg hurtigt fik pejlet mig ind på Nepal som en mulig destination. Da jeg læste om genopbygningsprojektet var jeg solgt. At kunne være med til at hjælpe med genopbygning af en ødelagt skole fra jordskælvet i 2015 gav virkelig god mening for mig.

Kombinationen mellem rejse og frivilligt arbejde var en perfekt rejse for mig, hvor jeg både ville opleve et andet lands kultur og få lokal indsigt samt yde et vigtigt stykke arbejde for en lokalbefolkning.

Fra Danmark til Nepal

Jeg tog af sted fra Danmark om aftenen og landede i Kathmandu om morgenen. Allerede ved indflyvningen kunne jeg se det bjergrige landskab med små byer i hver eneste bygd, og alle husene var i forskellige farver. Jo tættere man kom på Kathmandu, jo større syntes byen at blive. Der vedblev at komme klynger af huse og til sidst fløj vi ind over centrum af Kathmandu, der var en stor labyrint af gader og huse.

Da jeg steg ud af flyet kom det første kulturchok, da omgivelserne var mere primitive end jeg havde regnet med. Der var én landingsbane og da man gik ud af flyet, steg man ud på landingsbanen for at gå hen til selve lufthavnen, der var den mindste lufthavn jeg nogensinde havde været i. Det var noget af en omvæltning i forhold til vestlige landes lufthavne, hvor alt er forholdsvis nyt og moderne.

Da jeg kom ud af lufthavnen stod en medarbejder fra Projects Abroad og skulle hente mig og køre mig til hotellet, hvor jeg skulle overnatte den første nat. Køreturen fra lufthavnen til hotellet var noget af en oplevelse. Det var vildt fedt at køre igennem byen, da jeg så mange forskellige steder.

Jeg fik i den grad øjnene op for hvor ustruktureret infrastrukturen var. Det virkede som et sort kaos uden nogen logik i, hvor vejene førte hen. Det var meget forvirrende, men det havde sin egen karakter, som jeg efterfølgende fandt meget charmerende ved byen som helhed.

En ting var alt det jeg så, noget andet var deres kørestil. Først og fremmest kørte de i venstre side af vejen og jeg følte hele tiden, at vi var ved at køre galt. For det andet skulle jeg vænne mig til et trafikkaos, der ingen ende havde. Derudover var der ikke mange trafikkryds og de kørte meget hårdt til, og der blev konstant dyttet. Det var noget af en oplevelse, men i løbet af en halv uges tid havde jeg vænnet mig til trafikken, og jeg syntes egentlig ikke det var så slemt.

Værtsfamilie og fællesskab

Genopbygningsprojekt i Nepal

Efter en nat i Kathmandu blev jeg kørt til min værtsfamilie, der boede i et hus lidt uden for Kathmandu centrum i et område, der hed Kathmandu Valley. Da jeg ankom til huset var det helt tomt på nær en enkelt anden frivillig, der skal rejse senere den dag. Det var et stort hus og jeg fik at vide, at vi var ca. 15 frivillige, der boede det samme sted.

De første par dage syntes jeg, det var meget overvældende, at vi var så mange frivillige. Kombinationen af et ukendt land og 14 nye mennesker jeg skulle forholde sig til var meget overvældende de første par dage.

Allerede i løbet af et par dage viste det sig, hvor godt det var at bo så mange sammen. Man havde altid nogen at være sammen med, uanset om man ville blive hjemme en aften eller tage ind til centrum. Jeg var rigtig heldig at bo sammen med andre frivillige som jeg klingede virkelig godt samme med fra første dag. Det var med til at gøre turen endnu bedre.

Fysisk arbejde og glade skoleelever

Da jeg skulle på arbejde for første dag, var jeg meget spændt og vidste ikke, hvad der ventede sig på byggepladsen. Jeg stillede mig selv mange spørgsmål om, hvordan arbejdsdagene ville komme til at forløbe, hvor arbejdspladsen lå, hvordan omgivelserne var, hvilke arbejdsopgaver der var osv.

Jeg havde en forventning om, at der næsten intet var og det var en ren byggeplads. Det viste sig, at der stadig var en lille bygning tilbage af den forhenværende. Det tog ca. en halv time at køre fra mit hjem til byggepladsen. Vi skulle genopbygge Shree Phulchoki primary school, som var en folkeskole for de yngste klassetrin.

Friviligt arbejde i Nepal

Jeg havde forventet, at vi ville være alene på byggepladsen, men til min store overraskelse var der skolebørn, der modtog undervisning. At skolebørnene var til stede i løbet af dagen, gjorde arbejdsdagen endnu sjovere og arbejdet mere betydningsfuldt, da man lærte børnene at kende og vidste hvem man genopbyggede skolen til. Det gav projektet endnu mere betydning end jeg havde forestillet mig.

Det var virkelig hyggeligt også at bruge tid sammen med børnene og blive introduceret til og deltage i deres lege. Det var fantastisk at opleve, hvor interesserede de var i os og vi i dem. Det var endnu et kulturchok for mig, idet jeg ikke havde prøvet sådan en gensidig nysgerrighed og interesse for hinanden.

Selve arbejdet var fysisk hårdt, da alt skulle gøres ved håndkraft. Der var trillebøre, spader, fade og spatler som værktøj. Man lavede alt fra cementblanding til filtrering af sand til at hente sand og sten på nepalesisk vis.

Hårdt, men givende arbejde

Vi var alle sammen gennemblødte af sved og mere eller mindre forpustede hele tiden, når vi skulle hente sand og sten op til byggepladsen. De nepalesiske kvinder grinte af os, fordi det var så hårdt for os. For dem var det en almindelig måde at bære tunge ting på.

Efter min første arbejdsdag var jeg virkelig træt - både indtryksmæssigt og fysisk, men efter en lille uges tid havde jeg vænnet mig til arbejdet og de nye mennesker omkring mig og arbejdet føltes ikke lige så hårdt. Når man er studerende til hverdag, er det meget anderledes at komme ud og udføre fysisk arbejde, men også en virkelig fed oplevelse. Jeg syntes det var dejligt, hvordan jeg fra dag til dag kunne se fremskridt i byggeprocessen og se endemålet.

Masser af tid til oplevelser

I min fritid tog jeg på forskellige ture for at se og opleve flere steder af Nepal. For mig var det vigtigt at komme rundt, så man fik et mere helhedsindtryk af landet, og hvor forskelligt eller ens områderne var. Jeg var både i Pohkara og Chitwan, som var ture, Projects Abroad havde arrangeret. Jeg kan varmt anbefale at tage på dem, og hvis man har overskud og lyst til at tage en dag ekstra på egen hånd kan man få endnu mere at se i de andre byer.

Frivillige på udflugt i Kathmandu

Derudover brugte jeg også tid i Kathmandu og Kathmandu Valley. Der var rigtig mange spændende og forskellige attraktioner at se. Selvom der var mange templer, var det alligevel interessant og se dem og få historien bag.

Mit største indtryk var selve brugen af templerne. Der var næsten ikke et eneste tempel, som ikke blev brugt enten til meditation eller opsætning af boder. Templerne var på en helt anden måde en integreret del af nepalesernes hverdag – både religiøst og arbejdsmæssigt.

Derudover var det enormt mange små boder overalt. Selv de mindste steder var der boder, hvor indehaveren solgte lidt forskellige snacks eller lignende. Det var generelt for alle byer jeg besøgte. Det vidner selvfølgelig også om en fattig befolkning, der gør alt for at brødføde deres familie, så godt de kan. I forhold til Danmark var det markant anerledes, og det kunne nogle gange virke omklamrende, men det var charmerende på sin egen måde.

Frivilligt arbejde i Nepal

For at undgå de værste sælgere, skulle man holde sig vær fra de alt for turistede områder i Kathmandu. Selvom de lokale ikke kunne så meget engelsk, så var der ingen problemer med at ”prutte om prisen” eller fortælle, hvad man var interesseret i. Kulturelt skal man lige vænne sig til at diskutere, hvilken pris man gerne vil give for en specifik vare, men når man har prøvet det et par gange, bliver det en sjov og indlevelsesrig måde selv at tage del i kulturen.

Masser af Dal Bhat

Generelt bestod den nepalesiske mad af ris og så tilbehør i form af en linsesuppe og nogle grøntsager. Dal Bhat er en traditionel nepalesisk ret som de fleste lokale spiser morgen, middag og aften. Den smager meget godt, men man kan hurtigt blive træt af ris, kylling og linsesuppe.

Min værtsfamilie var god til at lave forskellige retter i løbet af ugen. Inde i Kathmandu er der et stort udvalg af forskellige retter, men jeg vil klart anbefale, at man prøver de lokale retter, da det er sjovt at prøve noget helt anderledes og så giver det også en indsigt i den nepalesiske madkultur.

Det fede ved at være på genopbygningsprojektet var, at man kunne se en fremgang i det man lavede og man kunne se, at man kom tættere og tættere på det endelige mål. Jeg kan klart anbefale at vælge et projekt gennem Projects Abroad, da man får kombineret rejse og arbejde på en helt fantastisk måde!

Jeg fortryder over hovedet ikke mit valg og jeg var næsten klar til at tage af sted igen, lige efter jeg var kommet hjem. Det var 4 helt fantastiske uger med gode og sjove oplevelser hver eneste dag. Jeg kunne skrive meget mere om min tur, men synes man selv skal springe ud i det og få en oplevelse for livet ☺

Læs mere om projektet her

Se videoer om Byggeprojekter her

Josephine Bøgen Theilgaard

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲