You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Byggeprojekter i Filippinerne - Oliver Bokk

Oliver rejste til Filippinerne for at hjælpe med genopbygningen af landet

Oliver Bokk - Byggeprojekter - Filippinerne

Efter at have sagt sit job som tømrer op, rejste Oliver Bokk i slutningen af april i år med Projects Abroad til Filippinerne for at være frivillig på genopbygningsprojektet. Han ville gerne rejse, men samtidig gøre noget godt for andre. Han researchede på nettet og fandt forskellige organisationer, der tilbød frivilligt arbejde. Men Projects Abroad var de eneste, der tilbød byggeprojekter.

Oliver valgte at rejse til Filippinerne både fordi, han var interesseret i kulturen, men også fordi der var hårdt brug for kyndige hænder efter landet blev raseret af supertyfonen i november 2013.

Oliver Bokk - Byggeprojekter - Filippinerne

I Filippinerne blev Oliver en del teamet i Bogo City, der skulle genopbygge Dakit Elementary School. ”Det var den bedste tid i mit liv. At være frivillig har været en helt vildt givende oplevelse, udover arbejdet med at genopbygge skolen, skabte jeg også varige venskaber og smukke minder. Jeg sætter virkelig pris på de andre frivillige og de lokale, jeg mødte,” siger Oliver.

Oliver Bokk - Byggeprojekter - Filippinerne

På genopbygningsprojektet bestod hans arbejdsopgaver blandt andet i at pudse vægge, blande cement og bygge fundamentet til adskillige klasselokaler. Han var glad for det ansvar, han blev tildelt.

”Lad oplevelsen overraske dig”

I starten var det lidt svært for Oliver at vænne sig til en ny kultur og han var ikke sikker på, om han kunpne håndtere det. Han levede lidt som en dansker i starten, men som tiden gik, begyndte han at sætte mere og mere pris på den filippinske levemåde og kultur. Han var vild med, hvor imødekommende alle mennesker var og især hvordan, de altid fik en til at føle sig velkommen. Han elskede også at lege med de lokale børn, selvom det i starten overraskede ham, at de overhovedet havde lyst, når han jo var helt fremmed.

Næste år vil Oliver gerne uddanne sig til bygningskonstruktør og hans erfaringer med genopbygningsprojektet i Filippinerne, vil helt sikkert være en kæmpe bonus i forhold til at opnå det.

Oliver Bokk - Byggeprojekter - Filippinerne

”Min oplevelse har været helt fantastisk. Jeg var vild med menneskerne, min værtsfamilie, mangoerne, havet og de små øer. Alt, hvad der skete i Filippinerne har været uvurderligt.”

”Til kommende frivillige, lad oplevelsen overraske dig. Tro mig, at være frivillig med Projects Abroad er totalt det hele værd.”

Læs mere om projektet her

Se videoer om Byggeprojekter her

Oliver Bokk

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲