You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilliges beretninger : Alexander O., Alle Humanitære projekter i Peru

En frivilliges bekendelser

Alexander O.

Det var først da jeg landede i Heathrow lufthavn, at det gik op for mig, hvad jeg rent faktisk havde rodet mig ud i! Jeg sad og ventede i fire timer på mit næste fly, som skulle bringe mig videre på min i alt 36 timer lange rejse. Det var min første flyrejse helt alene og ligeledes min første tur uden for Europa, så alting virkede pludselig helt uoverskueligt og en smule skræmmende. Måske ikke mindst fordi jeg var på vej til Peru, uden at kunne et eneste ord spansk, og jeg havde ingen idé om, hvorvidt de lokale ville kunne forstå så meget som ’Hi’ på engelsk.

Alexander O.

Men hold da op, hvor var jeg heldig! Ved min ankomst til Cusco i Peru blev jeg indlogeret hos den skønneste værtsfamilie, og min værtsmor kunne oveni tale og forstå en smule engelsk. Siden da har jeg tilbragt meget tid sammen med dem, blandt andet en forlænget weekend i Arequipa, fejret helligdage og været med til fodboldkampe. Jeg føler mig 100 % som et medlem af familien.

I min første uge underviste jeg børn i kunst i en sommerskole i Calca, og det var en ubeskrivelig oplevelse. Allerede efter en halv time fik jeg de længste og bedste kram af alle børnene, også selvom jeg ikke kunne et ord spansk ud over ’Buenas Dias’. Alexander O. Når jeg kom gående ned ad gaden i Calca kom de mig løbende i møde – sikke en fantastisk følelse! Desværre varer intet evigt, og det gjorde min undervisningsuge i Calca heller ikke. Men børnenes åbenhed, personlighed, opførsel og udsendende ramte mig lige i hjertet- og nøj, hvor jeg savner dem. Alene denne første uge i Calca overbeviste mig om, at uanset hvad mit ophold videre ville bringe, så havde turen til Peru allerede været det hele værd. Til min store glæde skulle jeg dog hurtigt erfare, at der ventede mig flere fantastiske oplevelser. De følgende to uger fungerede jeg som ’community worker’, hvor frivillige i ’care & teaching’ samledes om at male forskellige PRONOEIs (små skoler). Det gav mig en oplagt mulighed for at møde mange af de øvrige frivillige. Det var sammen med dem jeg tilbragte al min fritid – og mange af dem vil helt sikkert vise sig at være venskaber for livet. De kender mig bedre efter blot èn dag end de fleste gymnasiekammerater gjorde efter tre år.

Alexander O.

Endelig! Efter de første tre uger i Peru åbnede de almindelige skoler efter en lang sommerferie. Jeg kunne dermed begynde på det almindelige undervisningsprojekt. Eller, det var i hvert fald, hvad jeg troede. Der skulle dog gå endnu en uge for alting i Peru tager bare lige det længere tid, end vi er vant til i Danmark. I skrivende stund har jeg haft to og en halv uge, hvor jeg har undervist fem-ni børn med forskellige psykiske lidelser (Down Syndrom, autisme osv.). Egentlig skulle jeg være assisterende lærer, men den skolelærer jeg skulle arbejde med havde en hel del officielle opgaver for skolen. Alexander O. Jeg blev derfor sat til at undervise helt alene! Også selvom mit spanske stadig var noget begrænset, og jeg ikke havde reel erfaring med undervisning, og slet ikke at undervise børn med psykiske lidelser. Det gjorde arbejdet en smule svært og lidt krævende, men faktisk kom jeg hurtigt tæt på børnene. Det faktum, at jeg ikke var særlig stærk i spansk har bidraget til, at børnene følte sig godt tilpas ved det, at de ikke var langt fra mig i deres udvikling! Dog tog det mig noget tid at finde ud af, hvem der overhovedet kunne skrive tallene fra et til ti, hvem der kunne tegne inden for linjerne, og hvem jeg ’blot’ skulle lege forskellige lege med! Men til trods for, at børnene var vidt forskellige, og arbejdet var utroligt krævende, så glædede jeg mig hver morgen til at møde på arbejdet. Jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at savne alt ved arbejdet – og at børnene for altid har printet sig ind som nogle af mine kæreste minder. De vil for altid have deres egen specielle betydning! De har sågar fået mig til at tvivle på, om datalogi er det rigtige studie for mig, eller om jeg i stedet bør gå i en anden retning!

Alexander O.

Jeg har nu været i Peru i halvanden, og jeg har halvanden måned tilbage, men hold-nu-op, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne blive meget længere. For jeg føler mig virkeligt hjemme og jeg elsker bogstavelig talt alt ved mit ophold: familien, arbejdet, børnene, kulturen, sproget, ja, selv maden, som nogle gange består af ris, pasta og kartofler i en og samme ret! Jeg bekender fuldt ud, at jeg har ’fået en på opleveren’ og blevet mange dejlige erfaringer rigere på én måned i Peru end jeg nogensinde ville kunne opnå i løbet af helt år i Danmark. Jeg kan varmt anbefale alle at tage en tur som frivillig ’ud i det blå’ – det er intet mindre en fantastisk!

Alexander, 19 år

Alexander O.

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Frivillige er alle forskellige og har derfor forskellige oplevelser. Dette er en personlig beretning, og din egen oplevelse på projektet kan være helt anderledes. Vores projekter udvikler sig løbende med tiden. Vind og vejr kan også have en indflydelse på dit arbejde på projektet. Vi anbefaler derfor, at du bruger disse beretninger som inspiration og forholder dig til selve projektbeskrivelsen eller kontakter vores danske rådgivere.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 35 15 21 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲