You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilliges anbefalinger

Mikkel Primdahl, 25 år, Indien

Mikkel Primdahl, 25 år, Indien

Den 27. december sidste år (2011) rejste ud på endnu et eventyr i det smukke land Indien, hvor jeg skulle ned til mit hjem Amar Seva Sangam, et sted hvor jeg arbejder med fysisk og mentalt handicappet børn og voksne. Jeg var helt vildt spændt på at komme tilbage, fordi jeg savnede dem alle på stedet, og havde forberedt mig godt hjemme fra, til at skulle ned og træne og lege med børnene, og det vigtigste af alt sprede en masse kærlighed og håb.

Da jeg ankom på Amar Seva Sangam føltes det som at være hjemme igen, og jeg blev med det samme fyldt med masser af energi og kærlighed da jeg så børnene. Jeg havde set frem til at se hvor langt de fysisk handicappede børn var nået med deres fysiske træning. Heldigvis havde de stort set alle sammen rykket sig, og nogen af dem var også stoppet på stedet, fordi de var blevet gode nok til at klare en hverdag derhjemme. På stedet er der også et rehabiliterings center for mænd der blevet lam fra ryg og ned, så de sad alle sammen i kørestol. Jeg besluttede mig for at lave morgen gymnastik med dem, hvor vi kastede meget med bold for at træne deres balance i stolen og deres reflekser.

En ting som jeg vidste fra Danmark var at det er en kendt sportsgren at spille rullestols basketball, så det besluttede jeg mig for jeg ville lære mændene. Jeg fik skaffet en kurv og hængt op, og heldigvis var mændene helt vilde med det. Jeg skulle til et stort atletik stævne med børnene, og det var både de fysisk og mentalt handicappede der skulle med. Måneden op til trænede jeg med børnene, og det var rigtig sjovt at se børnene udvikle sig, og så var det jo bare ekstra fedt at vi vandt turneringen!

En ting som jeg synes var fedt ved at vænne tilbage igen, var at jeg lærte endnu mere om den indiske kultur, og mit forhold til inderne blev meget stærkere og dybere, noget som jeg aldrig havde troet at håbe på. Jeg kan kun sige at rejse som frivillig er den bedste oplevelse jeg har haft i mit liv, og synes det er en ting vi alle skulle gøre.

LOTS OF LOVE MIKKEL

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲