You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilliges anbefalinger

Helle Pedersen, 55 år, Mongoliet og Nepal

Helle Pedersen, 55 år, Mongoliet og Nepal

Den 2. maj 2010 rejste jeg på min livs rejse til Mongoliet med organisationen ProjectsAbroad. En organisation for frivilligt arbejde. Her boede jeg en måned hos en nomadefamilie i en Ger (et stort rundt telt). Mit hjem var ca, 200 km. udenfor hovedstaden Ulaanbaatar midt på sletterne ”in the middle of nowhere” . Min opgave her var som ethvert andet medlem af familien at hjælpe til med dagligdagen. D.v.s. tage sig af kreaturerne (får, geder og køer), carte cashmereuld af gederne, lave mad, hente vand, samle kolort til brænde m.m.

Efter min tid hos nomaderne arbejdede jeg på et statsejet børnehjem i Mongoliet, og tog derefter til Nepal, hvor jeg arbejdede 7 uger på et børnehjem – Snowland Ranag School. Min tid på børnehjemmene blev brugt til at være der for børnene – give dem lidt kærlighed/omsorg/”moderhed”, spille og lege, holde i hånd, sidde med dem på skødet eller bare gå rundt hånd i hånd. At arbejde som frivillig er virkelig noget af det største man kan opleve. Det at prøve at gøre en lille forskel i hverdagen for børn/voksne i ”fattigdom” sætter virkelig sine spor på krop og sjæl… og har man først prøvet at føle, at man kan gøre én forskel, ja så ønsker man bestemt at tage af sted igen…

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲