Vi har al den information, som du skal bruge til din tur, lige fra hjælp til søgning af visum til introduktion til dit projekt, når du ankommer til destinationen. Vores uproblematiske tilgang gør, at du kan fokusere på det, som virkelig er vigtigt, hvilket er at gøre en forskel på dit projekt.
Ankomst i lufthavn og afhentning i Senegal
Når du ankommer i Blaise Diagne International Airport (DSS), bliver du taget imod af en af vores venlige Projects Abroad medarbejdere. De kører dig hen på et hotel i nærheden, hvor du får en god nats søvn, før I tager med taxa til den travle busstation i Dakar næste morgen. Herfra tager I en deletaxa til St. Louis, hvor Projects Abroad holder til.
Vores medarbejder følger dig hele vejen på den fem timer lange tur til St. Louis, og transporten er inkluderet i din projektpris.
Book flybilletter til Senegal med Projects Abroad
Projects Abroad har over 20 års erfaring med at arrangere fly for tusindvis af frivillige fra hele verden. Det kan være tidskrævende, overvældende og frustrerende at finde flybilletter online, så lad os gøre arbejdet for dig.
Vi kan hjælpe dig med at booke de bedste returbilletter og sørge for, at du får de sikreste, mest behagelige og omkostningseffektive valgmuligheder, uanset hvor komplicerede dine rejseplaner er.
Visumkrav for Senegal
En af fordelene ved at arbejde frivilligt med os er den rådgivning, vi giver dig i forhold til visum. Vi har et dedikeret team, som har opdateret information om krav til visum for alle vores destinationer rundt omkring i verden. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til visumregler, store eller små, og så vil vi hjælpe dig igennem processen. Når du tilmelder dig et projekt, får du også et link til din egen MyProjectsAbroad hjemmeside, som inkluderer al relevant information om visum.
Din introduktion og orientering i Senegal
Vores lokale personale i Senegal giver dig masser af støtte og hjælper dig med at falde på plads i dit nye hjem. Du får en rundvisning i lokalområdet på den første dag, og du får mulighed for at købe et lokalt SIM kort eller veksle penge. Vores personale forklarer dig også, hvordan du bruger offentlig transport i området.
Du besøger også vores lokale kontor, hvor du lærer mere om, hvordan vi driver vores projekter i Senegal. Du får en introduktionsmappe med brugbar information, blandt andet et kort over området og kontaktoplysninger på det lokale personale.
Din første dag som frivillig eller praktikant i Senegal
På din første dag på projektet, følger en af vores medarbejdere dig fra din værtsfamilies hjem til din arbejdsplads for at vise dig den nemmeste rute. Du bliver vist rundt på projektet og møder de mennesker, du skal arbejde sammen med. På den måde får du en god mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan tingene fungerer, og du føler dig velforberedt til dagen efter, hvor du officielt starter på projektet.
Støtte, sikkerhed og assistance
Din sikkerhed er vores vigtigste prioritet. Vi har en række systemer og procedurer, som sikrer, at du har den støtte, du skal bruge for at nyde din tur med ro i sindet. Vores Projects Abroad team er til rådighed døgnet rundt og står klar til at sikre, at du falder godt til hos din værtsfamilie og din arbejdsplads. Hvis du får problemer eller møder udfordringer, er de klar til at hjælpe dig til hver en tid.
Vores akkrediteringer















