An excited volunteer arrives in China and prepares for her Projects Abroad induction.

Ankomst til Kina

Afhentning fra lufthavn, fly og visa til din tur til Kina

Vi har al den information, som du skal bruge til din tur, lige fra hjælp til søgning af visum til introduktion til dit projekt, når du ankommer til destinationen. Vores uproblematiske tilgang gør, at du kan fokusere på det, som virkelig er vigtigt, hvilket er at gøre en forskel på dit projekt.

Ankomst i lufthavn og afhentning i Kina

Vi har projekter i to kinesiske byer, Chengdu og Shanghai. Hvis du skal bo og arbejde i Chengdu, flyver du til Chengdu Shuang Liu International Airport (CTU). Hvis du skal bo og arbejde i Shanghai, flyver du til Pudong International Airport (PVG).


Når du træder ud i ankomsthallen i lufthavnen, kan du se vores Projects Abroad medarbejder vente på dig. De holder et Projects Abroad skilt, så de er nemme at få øje på. Al transport til og fra lufthavnen er arrangeret og betalt for af os.


Du bliver kørt hen til din nye bolig med taxa, og i Chengdu kan turen tage op til 45 minutter, mens det tager omkring en time i Shanghai. Begge tider afhænger af trafikken.

Book flybilletter til Kina med Projects Abroad

Projects Abroad har over 20 års erfaring med at arrangere fly for tusindvis af frivillige fra hele verden. Det kan være tidskrævende, overvældende og frustrerende at finde flybilletter online, så lad os gøre arbejdet for dig.

 

Vi kan hjælpe dig med at booke de bedste returbilletter og sørge for, at du får de sikreste, mest behagelige og omkostningseffektive valgmuligheder, uanset hvor komplicerede dine rejseplaner er.

Find ud af mere om at booke dine flybilletter gennem os.

Visumkrav for Kina

En af fordelene ved at arbejde frivilligt med os er den rådgivning, vi giver dig i forhold til visum. Vi har et dedikeret team, som har opdateret information om krav til visum for alle vores destinationer rundt omkring i verden. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til visumregler, store eller små, og så vil vi hjælpe dig igennem processen. Når du tilmelder dig et projekt, får du også et link til din egen MyProjectsAbroad hjemmeside, som inkluderer al relevant information om visum.


Alle frivillige, som tager til Kina, skal have et visum, inden de tager afsted. Det kan tage lang tid at få et visum, og mange frivillige får ikke deres visum i tide, når de skal starte på projektet. Derfor anbefaler vi dig at tilmelde dig projektet i så god tid som muligt. Du burde først booke dine flybilletter, når du er godkendt på projektet.

Din introduktion og orientering i Kina

Når du har fundet dig til rette, hjælper vores personale dig med at falde på plads og vænne dig til dine nye omgivelser. De tager dig med på en rundtur i byen, dagen efter du ankommer. Denne rundvisning er en del af din introduktion til projektet. Hvis du ankommer på en hverdag, får du introduktionen dagen efter, du ankommer, og hvis du ankommer i løbet af weekenden, får du introduktionen den efterfølgende mandag.

Under din introduktion får du en introduktionspakke med information om byen, detaljerede kort over byen og telefonnumre på de andre frivillige i området.

Du bliver også taget hen til en butik, hvor du kan købe et lokalt SIM kort og veksle penge, hvis du har brug for det.


Du får at se, hvor nogle af de vigtigste faciliteter ligger i området, for eksempel:


  • Banker
  • Internetcafeer
  • Posthuse
  • Apoteker


Vi viser dig også et par af de bedste restauranter og supermarkeder, hvor du kan handle. Vores personale sikrer sig, at du får madpenge nok til, at du kan betale for tre måltider om dagen.


Vores personale viser dig, hvordan du bruger den offentlige transport i byen, især busser og tog, og hvordan du kommer til og fra din arbejdsplads dagen efter. Normalt ligger det kun 10 minutters gang fra din bolig. Når I har taget en tur rundt i byen, tager personalet dig med ud at spise frokost.

Din første dag som frivillig eller praktikant i Kina

På din første dag på projektet, får du en officiel introduktion af din projektkoordinator.


Du bliver vist rundt på arbejdspladsen, og du får at se, hvor du skal arbejde henne. Du bliver også introduceret til dine nye kollegaer, hvilket giver dig mulighed for at snakke lidt med dem og finde ud af, hvad de laver, og hvordan de bliver involveret i dit arbejde.


Når du har fået en fornemmelse af dit nye arbejdssted, sætter du dig sammen med din projektkoordinator for at snakke om din rolle på projektet. Sammen taler I om dine forventninger, hvad der forventes af dig, og om dine arbejdstider. Din koordinator står klar til at hjælpe dig, så udnyt muligheden for at spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du starter med at arbejde på din anden dag.

Støtte, sikkerhed og assistance

Din sikkerhed er vores vigtigste prioritet. Vi har en række systemer og procedurer, som sikrer, at du har den støtte, du skal bruge for at nyde din tur med ro i sindet. Vores Projects Abroad team er til rådighed døgnet rundt og står klar til at sikre, at du falder godt til hos din værtsfamilie og din arbejdsplads. Hvis du får problemer eller møder udfordringer, er de klar til at hjælpe dig til hver en tid.

Find ud af mere om støtte og sikkerhed.