You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Veterinærmedicin i Mexico

Oversigt
  • Placering: Guadalajara
  • Projekttype: Dyreklinik
  • Rolle: At observere og assistere en lokal dyrlæge
  • Krav: Du skal have mindst 3 års uddannelse
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 3 uger
  • Startdato: Fleksibel

Arbejd med forskellige slags dyr på veterinær-projektet

Du vil bo og arbejde i Guadalajara, hvor hovedparten af vores øvrige projekter foregår. Guadalajara er en storby, hvor mange familier har kæledyr men langt fra alle har råd til tage dyrene med til dyrlæge.

Guadalajara har derfor relativt mange offentlige dyreklinikker, hvor billige konsultationer er tilgængelige. Der er også et stort problem med hjemløse dyr som sættes på gaden af deres ejere, som ikke har råd til at tage sig af dem alligevel.

Du vil få mest ud af dit ophold hvis du kan en smule spansk i forvejen. Vi opfordrer alle frivillige til at øve spansk inden projektstarten, og du kan supplere dit arbejde i Mexico med et sprogkursus.

Din rolle på projektet

Du vil arbejde på en stor klinik i Guadalajara. Klinikken behandler oftest hunde og katte, men til tider vil der også være fugle og mere eksotiske dyr som har brug behandling.

Bliv frivillig på veterinærprojektet i Guadalajara

Du vil starte med at følge og assistere en lokal dyrlæge, og du får derved en bedre forståelse for arbejdsopgaverne og udfordringerne for en mexicansk dyrlæge. Du bør være forberedt på at opleve tilfælde som du ikke ser i Danmark.

Du vil være med til konsultationerne, observere operationer og assistere ved røntgen og hjælpe til med fysioterapibehandling.

Netop på grund af den megen kontakt med de lokale indbyggere, er det en god idé at have nogle spanske gloser på plads.

Ved at udvise initiativ og engagement kan du få del i det praktiske arbejde.

På klinikken vil du have en vejleder som står klar til at støtte dig under hele forløbet, og som vil besvare dine spørgsmål. Du kan også altid kontakte vores lokale medarbejdere.

Projektet er lukket i påsken og julen og også de første uger i august. I disse perioder kan du overveje at arbejde på Falkeprojekt eller Natur & Miljøprojektet.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲