You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Veterinærmedicin & Dyrepasning i Argentina

Oversigt
  • Placering: Cordoba
  • Projekttype: Hundekennel og dyreklinik
  • Rolle: At hjælpe med at passe herreløse hunde og hjælpe til på en dyreklinik
  • Krav: Du skal tale mindst et basalt spansk
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 1 uge
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig på veterinærprojekt med herreløse hunde i Argentina

Som i mange andre udviklingslande er kendskabet til dyrevelfærd i Argentina ikke synderligt udbredt. Som gæst i Argentina vil du se overraskende mange løse hunde og katte, idet ejerne ofte sætter dem ud i naturen hvis de ikke længere kan eller vil have dem.

Her er de desværre nemme ofre for bilulykker, udsultning og forskellige sygdomme.

Overvejer du en fremtid som dyrlæge, veterinærsygeplejerske, dyrepasser eller lignende kan du få kendskab til fagområdet på dette projekt i Argentina.

I Argentina kan du arbejde sammen med en lokal dyrlæge på en klinik og kombinere det med et par dages arbejde om ugen på en hundekennel. Du kan også vælge at arbejde fuldtid på hundekennelen, hvis du foretrækker dette.

Du kan arbejde frivilligt med dyr hvad enten du tager et sabbatår, optjener point til kvote 2, er uddannet inden for området, på udkig efter et praktikophold eller hvad du nu har i tankerne.

Det vil være en klar fordel at kunne tale mindst et basalt spansk og det vil gøre dit arbejde nemmere og mere meningsfuldt. Du kan med fordel supplere dit arbejde med et spansk sprogkursus.

Din rolle på projektet

På dyreklinikken arbejder du sammen med en lokal dyrlæge, hvor du assisterer ved forskellige opgaver. Din baggrund afgør hvilke opgaver du vil få. Du vil møde dyrenes ejere og være med til undersøgelser og behandling af dyrene. Du arbejder på klinikken tre dage om ugen og kombinerer det med to dages arbejde på kennelen.

Hundekennelen ligger i Villa Allende, som ligger ca. 20 km fra Cordoba. Her bor mere 150 herreløse hunde indtil de kan få en ny ejer. Kennelen drives af kommunen og får kun lidt finansiering, og du skal derfor forvente meget basale forhold.

Frivillig på veterinærprojekt i Argentina

Frivillige hjælper med at fodre hundene, bader dem og går ture, så de ikke er nødt til at tilbringe hele dagen i bur. Du kan også hjælpe med at skrive blogs og notere oplysninger om hver enkelt hund, f.eks. vacciner, behov og alder.

Du er også meget velkommen til at hjælpe med at finde nye hjem til hundene og ellers hjælpe til med vedligeholdelse på kennelen.

Du arbejder typisk 4 timer om dagen, og du har altid fri lørdag og søndag til at slappe eller hygge dig med din værtsfamilie og andre frivillige.

Jeg var med under konsultationer og observerede mest hvad der foregik, og imens var dyrlægerne ofte søde til at oversætte lidt undervejs. Bagefter havde jeg som regel mulighed for at spørge mere ind til patienterne, og her var min veterinærmedicinske baggrund en stor fordel for mig.
Louise, frivillig
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲