Ungdomsprojekt med Dyrepasning i Argentina
Ungdomsprojekt med Dyrepasning i Argentina
- PLACERING: Villa Allende
- PROJEKTTYPE: Hundekennel
- INDKVARTERING: Værtsfamilie
- ALDER: Du skal være mellem 15 og 18 år
Elsker du hunde og vil du være med til at hjælpe hjemløse hunde med at finde nye familier, så er ungdomsprojektet med dyrepasning i Argentina lige noget for dig.
Du bor og arbejder sammen med en gruppe af jævnaldrende frivillige fra hele verden på dette gruppeprojekt. Her hjælper I det lokale personale på kennelen med at alle opgaver forbundet med at passe hjemløse hunde.
Kennelen er midlertidigt hjem for mere end 200 hunde og ligger i en landsby tæt på Cordoba, cirka en halv times kørsel fra det lokale Projects Abroad-kontor. Der er desværre mange hjemløse og misrøgtede hunde i området, og kennelen har i høj grad brug for ekstra hænder.
Du vil hjælpe med forskellige opgaver på kennelen, og det kan f.eks. være følgende:
- Fodre og soignere hunde,
- Træne og opdrage hunde med henblik på adoption,
- Observere en dyrlæges arbejde,
- Producere hundetøj og hundesnore til brug på kennelen og til videresalg med henblik på fundraising,
- Vedligeholdelse og rengøring på kennelen,
- Reparere og male indhegninger,
- Hjælpe med fundraising,
- Hjælpe med oplysningskampagner om dyrevelfærd og kastration.
Du vil bo sammen med andre frivillige hos en lokal værtsfamilie, som vil give dig en god introduktion til livet i Argentina. Her smager du lokale retter og hører mere om argentinske skikke og traditioner.
Der er en fast koordinator med på alle ungdomsprojekter, som sørger for at arrangere sociale aktiviteter i fritiden og i weekenden. Du kan glæde dig til at udforske Argentina og opleve en chokoladefestival, vandre til smukke vandfald, besøge en lokal ranch og meget mere.