Ungdomsprojekt med Medicin i Sri Lanka
Frivilligt arbejde for unge i Sri Lanka
Sommer 2 uger |
|
Sommer 3 uger |
|
- Placering: Colombo
- Projekttype: Hospital
- Rolle: At lære om medicin ved at følge og observere læger på et hospital
- Indkvartering: Værtsfamilie eller gæstehus
Vores Ungdomsprojekter er for frivillige i alderen 15-18 år.
Med base i Sri Lankas største by, Colombo kan du lave frivilligt arbejde for unge på vores spændende medicinske ungdomsprojekt. Dette er en fantastisk mulighed for at få erfaring og forståelse for medicin- og sundhedsvæsenet i et udviklingsland.
Som ungdomsfrivillig kommer du til at arbejde under vejledning af en koordinator fra Projects Abroad. Du vil tilbringe tid på forskellige afdelinger på et hospital, og du besøger et hospital, der specialiserer sig i den lokale og traditionelle ayurvediske medicin.
Hjælp i lokalsamfundet
I løbet af opholdet som frivillig på dette ungdomsprojekt deltager du også i en interessant workshop omhandlende medicinsk praksis i Sri Lanka. Du vil også være med til aktiviteter ude i felten, hvor du og din gruppe besøger et lokalsamfund for at yde gratis sundhedsydelser sammen med lokale læger.
Oplev mere!
Du kommer til at bo hos en lokal værtsfamilie sammen med andre frivillige, og du vil således opleve den srilankalske gæstfrihed på nærmeste hold. Under hele opholdet står vores lokale personale selvfølgelig altid klar med støtte og gode råd.
Projects Abroad vil for de unge frivillige arrangere en weekendtur til Kandy, som er Sri Lankas kulturelle hovedstad. Kandy står opført på UNESCOs verdensarvsliste og er absolut en oplevelse værd.