You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med IT i Marokko

Oversigt
  • Placering: Rabat, Sale
  • Projekttype: IT-centre
  • Rolle: At undervise elever i forskellige computerfærdigheder, f.eks. at opbygge hjemmesider og blogs
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 3 uger
  • Startdato: Fleksibel

Hvis du er interesseret i IT og i at give din viden videre, kan du arbejde som frivillig på vores IT-projekt. I alle lande er det nu om dage vigtigt at kunne bruge en computer.

Når man søger arbejde er det en fordel at have mindst et basalt kendskab til hvordan man bruger en computer, og det kan du som frivillig hjælpe andre med at opbygge.

Du behøver ikke at være uddannet inden for IT, men du skal naturligvis have gode kompetencer indenfor IT, kendskab til Microsoft Office og meget gerne erfaring med at opbygge og opdatere hjemmesider og blogs samt viden om vedligeholdelse af computere.

Du kan dermed deltage uanset om du er i gang med et sabbatår, voksenfrivillig, en gruppe eller andet.

Der er ingen krav om sprogkundskaber for dette projekt, da de studerende ofte lærer engelsk. Et basalt kendskab til fransk eller arabisk vil dog være meget nyttigt. Du kan derfor med fordel supplere dit projekt med et fransk eller arabisk sprogkursus.

Din rolle på projektet

Undervis lokale i IT i Marokko

De studerende vil være inddelt efter aldersgrupper. Eleverne er typisk i alderen 14 til 19 år, men der er også klasser med voksne fra 20 år og opefter.

Du vil få dit eget personlige skema at undervise efter, og klasserne kan både være placeret om morgenen, eftermiddagen og aftenen. Lektionerne vil nogle gange være ene-undervisning, andre gange større grupper. Du kan regne med at arbejde ca. 20 timer om ugen.

Du tilrettelægger din egen undervisning med hjælp fra din koordinator ud fra hvilket niveau, de studerende er på. Nogle af de studerende har stort set intet kendskab, mens du andre gange kan komme til at arbejde med en repræsentant for en virksomhed der skal have lavet en ny hjemmeside.

IT-projektet passer godt til frivillige som har et godt kendskab til IT og som selvstændigt kan forklare, hvordan programmerne fungerer.

De frivilliges hjælp bliver altid højt værdsat, idet computere er en enorm brugbar ressource, og evnen til at betjene dem er en stor fordel for den enkelte.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲