You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Togo

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Lomé
  • Projekttype: Skoler
  • Rolle: At undervise elever i engelsk og andre fag
  • Aldersgruppe: 4-17 år
  • Antal: 20-80 elever pr. klasse
  • Indkvartering: Værtsfamilier
  • Projektlængde: Fra 3 uger
  • Startdato: Fleksibel

Elever fra en af vores samarbejdsskoler i Togo

Togo ligger i Vestafrika, og er en tidligere fransk koloni. Derfor er fransk, udover de lokale sprog, langt mere udbredt, og det er også et officielt sprog. Engelsk er ikke synderligt udbredt, og slet ikke uden for hovedstaden, Lomé, hvor vi arbejder.

Togo har et stort potentiale for turisme, og derfor er det en god idé for de lokale indbyggere at kunne tale engelsk for at netop at styrke deres jobmuligheder inden for branchen.

I Lomé kan du hjælpe med at undervise børn og unge i engelsk og andre fag på offentlige skoler, privatskole og en døveskole.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatårkvote 2, praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne.

Det er ikke et krav at kunne tale fransk eller ewe for at arbejde som ulandsfrivillig i Togo, men det er klart en fordel at kende nogle gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit frivillige arbejde med et sprogkursus i fransk eller ewe.

Din rolle på projektet

Selvom vi samarbejder med forskellige skoler i Togo, vil du ikke se den store forskel på dem, idet også de private skoler har meget få midler, og derfor har lige så få materialer som de offentlige skoler. Du vil med andre ord arbejde i meget fattige omgivelser.

Fælles for de offentlige og private skoler er, at der mangler lærere. Du bør være forberedt på at både elever og lærere taler en lokal dialekt af fransk og ewe udenfor klasselokalet, imens det kun er tilladt at tale fransk i klassen.

Frivillig underviser i fransk i Togo

De offentlige skoler har typisk flere elever i klasserne, og en klasse med 60-100 elever ikke usædvanligt. Eleverne er ikke altid på samme alder, men snarere på samme indlæringsniveau. Du kan forvente at undervise børn og unge i alderen 9-17 år.

På de private skoler er klasserne knap så store, men har alligevel typisk 20-50 elever pr klasse. For frivillige uden erfaring i at undervise anbefaler vi at arbejde på en privat skole. Her kan du også undervise børnehavebørn i alderen 2-4 år.

Det er også muligt at arbejde på den eneste skole for døve i Togo. Det er ikke et krav at kunne tegnsprog på forhånd, idet du kan få undervisning på aftener og i weekender.

På grund af varmen er der typisk pause i undervisningen fra omkring middag til sidst på eftermiddagen. Nogle skoler genoptager undervisningen kl. 15-17.

Vi afholder regelmæssigt workshops hvor du og andre frivillige på undervisningsprojekter kan mødes og diskutere arbejdssituationer. I får et indblik i det togolesiske skolesystem og I får dermed en bredere forståelse af kulturen. I kan også udveksle idéer og få feedback på jeres arbejde.

Det at arbejde frivilligt i Togo i tre måneder handlede heller ikke kun om at gøre en forskel, det var også en enorm oplevelse, som er god at have med sig hjem i rygsækken.
Sofie, frivillig

 

Togo Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲