You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Thailand

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Krabi
  • Projekttype: Skoler
  • Rolle: At undervise elever i engelsk og andre fag
  • Aldersgruppe: 7-16 år
  • Antal: 12-40 elever pr. klasse
  • Indkvartering: Værtsfamilier
  • Projektlængde: Fra 1 uge
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig på undervisningsprojekt i Thailand

Thailand har i mange år været et yndet turistparadis. Desværre kommer turistindtægterne ofte kun befolkningen til gode i et begrænset omfang. At kunne tale engelsk er et vigtigt redskab til at opnå bedre jobs.

Skolerne i Thailand holder ferie fra midten af marts frem til starten af maj, og igen fra starten af september til starten af november. I disse perioder arrangerer vi en række andre aktiviteter, blandt andet underviser vores frivillige voksne fra lokalsamfundet i engelsk.

Frivillige med projektlængde på 1-3 uger kan arbejde på projektet fra marts-maj og igen september-oktober. Resten af året er projektlængden mindst 4 uger.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatårkvote 2, praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne.

Din rolle på projektet

Du kan arbejde på skoler i Krabi med elever i alderen 7-16 år. Skolernes størrelse varierer, og du kan arbejde på meget små skoler eller større kommuneskoler; der er typisk 15-25 elever i hver klasse.

Du arbejder fra om morgenen til først på eftermiddagen fra mandag til fredag. Du har reel undervisning omkring to timer om dagen, og resten af tiden bruges på at forberede undervisning. Vi kan sagtens arrangere flere timer, hvis du ønsker mere arbejde, men ellers har du fri om eftermiddagen.

Du bør forberede dig på at indtage en fremtrædende rolle i klassen, hvilket giver dig mulighed for at få en masse erfaring med at undervise. Den lokale lærer vil overlade ansvaret til dig, og ofte vil du have klassen alene. Din opgave er at forbedre elevernes engelske talefærdigheder.

Det kan godt være, du ikke kan gøre en forskel i hele verden, men i det øjeblik en pige på 8 år siger ”one cat, two cats”, da føler du virkelig, at du har gjort en forskel i hendes verden.
Line, frivillig

Frivillig på undervisningsprojekt i Thailand

De thailandske elever er som regel hårdtarbejdende og glade for at møde de frivillige. De yngre elever sætter stor pris på, at de frivillige arrangerer forskellige aktiviteter i undervisningen. Vi opfordrer vores frivillige til at spille musik, lave lege og male billeder med eleverne.

Udover den daglige undervisning kan du være til forskellige aktiviteter, hvor du for eksempel kan deltage i English Camps, forskellige konkurrencer og andre aktiviteter sammen med de lokale undervisere.

Vi afholder workshops for vores frivillige, hvor de kan udveksle erfaringer og idéer, og vores lokale kontor har forskellige former for undervisningsmaterialer, som du kan gøre brug af.

Frivillige har muligheden for at bo hos lokale værtsfamilier eller i bungalows med andre frivillige. Vores bungalows ligger i Baan Phongam, som er et feriested, Projects Abroad ejer. De frivillige fra det humanitære projekt og Undervisningsprojektet kommer til at dele bungalows med frivillige fra Natur- og Miljøprojektet. Disse boliger tilbyder WIFI, aircondition og pool. 

Thailand Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲